tirsdag den 27. marts 2012

Yndlingskoppen

I sommers stod jeg på marked med mine malerier og andre kreativiteter her i Præstø - ved siden af min stand stod Birgitte Tvermoes, også fra Præstø, og hun laver keramik på sin HELT egen unikke måde - det er lidt skævt og intet er ens, og det faldt jeg sådan for. Købte et krus af hende, som egentlig skulle have været et tandkrus, men jeg bliver så glad af at se på det, at jeg bruger det hver dag til min MORGENKAFFE, som jeg sætter meget stor pris på. Tror ikke en gang at Birgitte har en hjemmeside - men en dag skal jeg forbi, der hvor hun bor og kigge lidt mere på hendes ting:-) Hun inspirerer mig meget.

Ambassadører

Spændende.....vi meldte os for en måneds tid til at være ambassadører for Jakobsens Honning - der stod bag på etiketten, at de søgte ambassadører for deres produkter, som ville være med til at afprøve nogle opskrifter med honning og sirup og sende vores mening om de færdige "retter". Afprøve dem på venner og familie. Og snart vil vi modtage en kasse med blandede produkter og opskrifter, og så kan vi gå i gang........Det blir' da rigtig sjovt:-) Så skal vi dælme have gæster.....

mandag den 26. marts 2012

Lykken er♥♥♥

Når det er forår, solen skinner og fuglene kvidrer så smukt - jeg har det nok ligesom ham den lille fyr på maleriet her - under paddehatten, bag stenene....kan du se ham? Sommerfugle og bobler i maven af lykke♥
Det bliver en travl uge med forberedelse til messe i Roskilde i weekenden. Glæder mig:-)

onsdag den 21. marts 2012

Jubiiiii.......


 Vores agurkeplanter spirer..........dejligt livstegn......ihhhh hvor vi glæder os:-)



Og så er der sået karse i "Madam Blå".......der dufter af karse-frø i hele huset:-)

Inspirerende male-dag




I går var jeg hos kunstner Susanne Isabella Frederiksen i Næstved og male i hendes galleri. Vi mødes ind imellem og maler sammen, og det er så dejligt at dele kreative tanker med et andet kreativt menneske. Wauuuuu hvor følte jeg mig LYKKELIG. Og snakken går også om andre emner, og så skal vi lige afprøve en teknik, se hinandens materialer og mærkelige påfund:-) Og så alene det at arbejde midt i en andens galleri, hvor der hænger alverdens skønne malerier på væggende. Sikke en følelse.

Vi kan alle lære noget nyt, og jeg tror, det er rigtig godt at stå sammen som kunstnere eller anden kreativ lyst, bruge hinanden som kolleger. Man stjæler jo ikke hinandens idéer, for ingen vil nogensinde lave noget helt magen til. Og det er det, der er så dejligt ved kunsten - at det man skaber er helt unikt og vil ikke blive skabt magen til af nogen anden.

Du kan se flere af Susannes malerier på http://www.galleri-sif.dk/ eller på http://www.enjoy-art.dk/.

mandag den 19. marts 2012

Sol, påske-kreativitet, katte-hygge....



Sådan så det ud på vores terrasse fredag eftermiddag - solen skinnede, det var lunt og jeg fik sådan lyst til at tage stof og garn med ud i solen og se, hvad fingrene fik lyst til at skabe. Og det blev den gule filt, der vandt, og jeg gik i gang med at lave små filt-påskeæg med garn i skrappe farver, knapper og broderi på. Og kattene synes også, det var VÆLDIG hyggeligt:-)

Blomster i min have

Jeg har faktisk ikke så mange blomster i min have - selvom det er en ret stor grund. Men i år har jeg besluttet mig for, at jeg skal have bare LIDT FLERE blomster......må jo starte et sted, når man har en drøm. Og forleden fandt jeg disse knolde i den lokale ALDI. Jeg eeeeeeeelsker dahlia, og bare billedet på posen gør mig glad. Så nu må nattefrosten godt snart være slut, så mor-Gitte kan få gravet disse knolde ned.

Har du mange blomster i din have?

fredag den 16. marts 2012

Weekend♥♥♥

Med denne akvarel/tegning ønsker jeg alle, der følger med herinde en rigtig dejlig weekend
Husk at levet i NU'et - og nyde dem du holder af. Et kærligt smil, en kilde-tur, en varm omfavnelse kan gøre STOR glæde og vil blive husket med kærlighed i hjertet

Jeg elsker citater:-)

Jeg følger med på Spirituel Indsigt på Facebook, og dette citat ramte mig så det har jeg skrevet rigtig mange steder - her har jeg skrevet ned på min Mayland-kalender og limet på noget fint papir, jeg havde liggende. Og nu deler jeg det også med jer:-)

Hvad blonder kan bruges til




For længe siden blev jeg inspireret på en side (husker ikke hvor det var - var det mon hos Rikke Røjkjær eller på Kunstnerværket......hmmmmm) - hvor der blev vist, hvad blonder OGSÅ kan bruges til.

Jeg er sådan én, der gemmer en del ting og sager, bla. stofrester og også blonder.

Nu har jeg brugt blonderne til nogle malerier, jeg er ved at lave - som baggrundsmønster - og det er altså RIGTIG sjovt at arbejde med, men det sviner meget, men det er lige meget i mit værksted, for der må man godt lege med farver og diverse andre ting, der sviner:-))))))

Jeg har gemt gamle spejlrens-flasker og andre beholdere med forstøver på - der fylder jeg lidt vand i og putter lidt farve ned i vandet (den farve som jeg nu ønsker at arbejde med), ryster godt og så er den klar til brug.

Så lægger jeg blonden ud over lærredet, som jeg nu synes, det skal ligge, og sprøjter med den fortyndede maling ud over blonden. Fjerner blonden og VUPTI har man et skønt mønster.

Der er lang vej til malerierne er færdige, men følg med herinde og se det færdige resultat en anden dag:-)

tirsdag den 13. marts 2012

Nyt hjem

Dette store maleri (120x90) har fået et nyt hjem - det flytter til Sorø hos en dejlig og varm Quinde, der har købt ny lejlighed. Jeg har fået lov til snart at besøge hende og se, hvordan mit maleri hænger i hendes nye stue. Glæder mig meget:-)

Små drivhuse


Jeg har samlet plastik-emballage fra vindruer og tomater og andre ting her de sidste par måneder, fordi de er super gode at bruge som små drivhuse, når man skal så frø indendøre i de tidlige forårsmåneder. Kønt ser det ikke ud, men de er ret effektive.

Vi har fået sået tomater og agurker nu, så nu venter vi på, at de begynder at spire:-))))))

Stilhed....

Nogle gange er stilhed den bedste medicin for sjælen - for at kunne se det hele med nye og friske øjne. Sådan har jeg haft det nogle uger, men er nu tilbage igen. Og tænk - NU ER DET FORÅR:-)