tirsdag den 8. maj 2012

At finde indre ro

Jeg er så glad for, at jeg er begyndt på kursus i Mindfulness - jeg var nok meget mindfuld i forvejen, men jeg har allerede lært RIGTIG meget på kurset med underviseren Flora Skouby Eriksen. Og så er det så fantastisk at være blandt ligesindede, som tænker på samme måde om livet. Jeg har nogle dejlige samtaler med nogle af de andre kursister, og man lytter til hinanden med kærlighed og venlighed. Det er lidt ligesom, når jeg ses med andre, der er kreative - man er "i samme båd", og det er en stor lettelse at føle sig accepteret, som man nu er, og turde VÆRE den, man nu er.
 
I hverdagen øver jeg mig i at være mindfuld, når jeg feks tager et bad - det kan sagtens blive som en slags meditation, hvor man ikke lukker alle mulige andre tanker ind om alt det, man feks skal nå i dag, i morgen, i næste uge......slå sanserne til - mærk vandet løbe ned af dig, det dejlige varme vand, mærk hænderne massere shampoo'en ind i håret, duft til de forskellige sæber, du bruger.....dukker der tanker op, så lad dem blot gå videre, når du bliver opmærksom på dem......
 
Flora har en side på Facebook, der er meget populær: http://www.facebook.com/Atlevemindfuldt  - her skriver hun næsten dagligt et indlæg om, hvordan vi kan være mere mindfulde i hverdagen. Synes hun skriver rigtig godt og rammende.
 
Her er et af hendes seneste indlæg:
 
At skabe indre ro og balance i en verden, der er i konstant uro, bevægelse og aktivitet er i sig selv en kompleksitet, nærmest en umuliged. At tage et pusterum i et kort øjeblik, kan være en nød løsning, men hjælper ofte ikke på den lange bane.
Virkelig at ville roen og den indre balance, er et valg vi må træffe. Et valg der kræver en masse tilvalg, og fravalg.
Er du parat til at ændre dit liv og ...
dine vaner, for at skabe en bedre balance i dit indre, for at få mere indre ro og glæde?

At skabe et mindfuldt liv, kræver samme indsats som at bestemme sig for at træne sig op til et marathon, og måske endda mere.
Start i det små. Sæt dig små mål, hvad er dit mål for at komme nærmere mere indre ro i dette nu? Og hvordan kan du træne at holde det bare i dag?
Små skridt, fuld opmærksomhed på nu og stor tålmodighed, så er du allerede godt på vej. ♥♥♥

2 kommentarer:

  1. Lotte (frodighed)9. maj 2012 kl. 01.14

    Hej Gitte,,, det lyder simpelthen så vidunderligt - jeg har nu klikket Syns godt om, for det er virkelig livsopmuntrende. Dejligt at høre, du har fundet et kursus du er glad for.:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre, Lotte:-) Har faktisk godt tænkt, at det kunne være noget for dig:-)

      Slet