onsdag den 16. maj 2012

Ord


Der er mange ord og følelser indeni mig i dag, kan jeg mærke - og mon ikke de skal have lov til at komme lidt ud:-) Et lidt forsinket indslag om Mors Dag, men må lige dele med jer, at mine 3 drenge overraskede mig på sengen med morgenbrød og kaffe og krammere. Det er en meget stærk og varm følelse, synes jeg, når jeg mærker kærligheden fra mine børn - og det giver mig også en følelse af stolthed over, at jeg har formået at give dem en masse kærlighed og tryghed i deres liv, som de tager med sig videre i deres liv - og allerede nu formår at give igen ved at vise deres glæde og omsorg for mig. Jeg er dybt dybt taknemmelig:-)

Min mor havde sørget for at købe en blomst, som de kunne give mig, og det var også rigtig dejligt, men det var morgenvækningen med kys og kram og krummer i sengen, der betød så meget for mig.

Nederste billede viser nogle ting, de har købt på helt egen hånd de sidste par år - en lille bog om "Vidunderlige mor", en sten med MOR på og et lille sødt vækkeur:-) De ligger smukt på mit sengebord.

En varm hilsen til alle jer andre dejlige mødre derude:-))))))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar