fredag den 29. juni 2012

Kreative projekter

Er meget beæret over, at jeg får flere og flere dejlige kreative projekter - i sommermånederne skal jeg bla. male et stort vægmaleri sammen med 2 andre kunstnere - et sted hvor der hver dag kommer mange børn - så vi skal RIGTIG lege og føre vores egen barnlige sjæl ud med SKØNNE farver på væggen. Glæder mig meget♥

onsdag den 27. juni 2012

Det åbne hjerte

I dag har jeg haft en lille inspirations-udflugt til Havdrup, hvor jeg skulle tage billeder ned i Feel Good. Jeg besøgte Susanne i Livsglædecentret http://www.livsglaedecentret.dk/ , hvor jeg havde fået lov til at hænge et af mine glade malerier op - jeg skriver mere om Susanne på et senere tidspunkt - har lige nu travlt med madlavningen og mine dejlige børn, men var lige nødt til at dele min glæde med jer på bloggen. Det er så fantastisk at snakke med andre mennesker, der ser på livet med de samme øjne som jeg - vi snakker ligesom samme sprog, så jeg følte mig meget hjemme hos Susanne, mens vi sad og snakkede om livet i hendes skønne og hyggelige rum. Susanne har også en blog, og her har hun bla. skrevet om "Det åbne hjerte", som jeg synes er så sandt........at åbne sit hjerte kan give så mange dejlige oplevelser og følelser - selvfølgelig vil man møde oplevelser, som ikke er så behagelige, men med et åbent hjerte, kan man få vendt det negative til det positive og få et eventyrligt liv. Susanne's blog er her http://susmikaella.blogspot.dk/. Jeg besøgte også Lise Højer i galleriet Artmakery, som jeg også selv er en del af - det er altid SÅÅÅÅ inspirerende og oplivende at snakke med Lise - http://www.artmakery.dk/
Her kommer Susanne's tekst om det åbne hjerte.......
Det åbne hjerte

Den dybeste længsel i os alle er, at blive set, hørt og elsket, nøjagtigt som den vi er, i nærvær, accept og respekt. Der kommer Tantra’en ind som en gave, med dens hjerteenergi og uendelige rummelighed til at kunne se det smukke, i det der umiddelbart ikke er så kønt. At rumme det smukke, det fantastiske og det unikke, kan være en svær proces. Men Tantra’en kan bringe dig ind i den transformation, hvor det er ærligheden og det ikke dømmende princip, der er drivkraften - i det rum, hvor intet er forkert, men hvor det blot er en rejse ind i dig selv, som du er lige nu. I accept, i kærlighed, i mødet, i relationen.

Verden har brug for kærlighed og du er den - der er det.

Tantra handler om at være til stede i nu'et, om at være ærlig i sit inderste, i mødet med sig selv og den eller dem du står over for, at give sig lov til at undersøge og mærke det NU og den kraft, der er lige netop i dette øjeblik. Tiltrækningen, tilbagetrækningen. Give og modtage, sige ja, sige nej. Vælge og fravælge. Hele livet består af valg. Og når vi går ind i det rum med fuld accept, kan livet blive magisk.

Rejsen ind i kærligheden… - og hvad er det så lige, kærlighed er?

Ubetingethed! det ubetingede ligger i hjertet, her kan alt tilgives og alt rummes. Hjertet indeholder den største visdom – hvor alle følelser er tilladte fra dyb skam til den højeste ekstase.

Hvad vil det sige at have et åbent hjerte, og hvad vil det sige at have et lukket hjerte? Når hjertet er åbent, tillader vi, at sårbarheden er tilstede, vi tillader os, at lade os bevæge, at give slip på gårdsdagens hændelser og er i stand til at tilgive mennesker og gamle hændelser.
At lukke sit hjerte er at leve et liv i vaner, holde på smerter og at blive i ubevægeligheden.

En lukning af hjertet kan ske på ethvert tidspunkt i vores liv. En kæreste der ikke levede op til vores dybeste drømme, en skuffelse, en mor/far, som skældte os ud, en oplevelse af at være uretfærdigt behandlet, en præstation, som blev nedgjort. Eksemplerne er uendelige. Når smerten gør ondt, og vi ikke har redskaberne til følelsesmæssigt at rumme den, lukker vi den inde i vores krop.

tirsdag den 26. juni 2012

Iagttage




Det begynder at tage form - mit mega-maleri - det som jeg troede skulle forblive et hjerte - men det "skaldede" par skreg fra skitseblokken "VI VIL MALES PÅ DET HJERTE", og ja så var jeg jo nødt til det. For sådan havde jeg det også mest i hjertet - kunne se dem for mig i farver og med glimt i øjet. Nu er det hængt op i stuen og skal lige ses lidt an - iagttages......ved allerede nu, at kjolen skal ændres lidt og måske lidt andre små detaljer.

Nu når vi er ved "de skaldede" mennesker, som jeg maler, så møder jeg jo lidt delte meninger om dem. Nogle mener, at de hører til på et børneværelse, og ja de er jo nok også meget barnlige, men jeg er faktisk også en ret barnlig sjæl indeni, der elsker at lege og fjolle, og så synes jeg, at malerierne får glæde og smil ind i min hverdag, og det gør de heldigvis også hos andre.
Så der vil sikkert komme flere malerier med dem på - og det er jo i grunden også dejligt, at vi alle ikke har samme smag -nogle er til en slags malerier, andre er til nogle helt andre slags malerier.

mandag den 25. juni 2012

Kidswood Togbane Sælges




Kidswood togbane og vejbane sælges - helst samlet - banen er i rigtig god stand, ikke brugt ret meget, og indeholder en del ting. Nævner herunder, hvad der hører med:
Toge: 10 stk
Biler: 7 stk
Lige vejbaner: 15 stk
Lige togbaner: 12 stk
Buede vejbaner: 9 stk
Buede togbaner: 36 stk
Andet tilbehør (træer, skilte, huse, busstop, lygtepæle, vejkryds, tunneller, posthus, parkeringshus til toge, klodser, broer, tønder): 38 stk.
Vi sælger det hele til en samlet pris på 1.000 kr, og det kan afhentes på vores adresse. Kontakt mig endelig for yderligere spørgsmål på gittebarlev@gmail.com

Stevns Fortet

Det væltede stort set ned med regn fra morgen til aften i Præstø i går søndag - men vi trodsede regnen og begav os til Stevns Fortet sammen med morfar. Her fik små drenge store øjne over alle de militær-ting, der var samlet på ét sted. Vi fik en lang guidet tur - også i gangene under jorden, hvor der var temmelig koldt og fugtigt. Men spændende at se, hvilke forhold de levede under, soldaterne, i Den Kolde Krig. Vi havde en rigtig dygtig guide, som virkelig levede sig ind i det - måske lidt svært for børn at forstå, men de var nu rigtig tålmodige og fik meget ud af det alligevel:-)
Du kan se mere om Stevns Fortet på http://www.stevnsfortet.dk/, hvis det skulle have interesse:-)

lørdag den 23. juni 2012

Loppemarked


2 af mine drenge benyttede det dejlige lørdagsvejr til at holde loppemarked med det legetøj, der ikke bliver brugt mere. Pengene skal bruges til at købe fælles ting, så som en Playstation 3. Herhjemme er budgettet ikke til, at børnene bare får sådan nogle store ting i gaver og lignende, og så er det jo godt, at man kan sælge sit gamle legetøj.
Mindste holdt dog kun tålmodigheden i en time - men mellemste har siddet trofast ude ved vejen i 5 timer og har solgt temmelig godt indtil nu. Sej er han:-) Han har nydt godt af hans mors hygge-gén, og har fået serveret mange dejlige ting i løbet af dagen:-)

mandag den 18. juni 2012

Hyldeblomstdrik



Der laves hyldeblomstdrik i dag - mellemste søn hjælper. Det er egentlig en ret nem proces - og enormt hyggeligt. Først plukkede vi på en offentlig grund lige ved siden af - gik og småsnakkede lidt samtidig - og så hjem og gøre ting klar til gryden - nu er alt rørt sammen - pænt ser det ikke ud, men det dufter NOGET SÅ SKØNT......så skal det stå og trække i 3-4 dage, og så har vi dejlig saft til sommerens varme dage:-))))))

søndag den 17. juni 2012

Hesnæs






I går kørte kæresten og jeg ud i det blå - eller det var måske lidt gråt i vejret, men dejlig lunt, og Danmark har jo mange skønne steder og dejlig natur, hvis man bare klæder sig på efter vejr-forholdene:-)

På Falster ligger faktisk en lille perle af en by, der hedder Hesnæs. I Hesnæs er mange af husene beklædt med strå på væggenes yderside, og det gør byen helt unik - det er i hvert fald ikke noget, jeg har set andre steder. Der er også en lille hyggelig havn - mest med fiskerbåde, men der ligger også lystbåde. Og så er der en skøn strand og en flot skov, der går helt ned mod stranden.

Der ligger også et dejligt traktørsted et stykke inde i skoven - Pomlenakke Traktørsted - her kan man spise medbragt mad eller bestille en dejlig buffet med alt godt fra det danske køkken. Lyster man bare at købe en isvaffel, kan dette BESTEMT anbefales - de sparer ikke på isen, så du skal nok blive mæt:-)))))

lørdag den 16. juni 2012

Kærlighed♥♥♥




I dag er mit sind fuld af kærlighed og hjerter♥♥♥. Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år i dag, og det har indtil nu været en dejlig rejse - jeg fik fine blomster af ham til morgen, og den fine hjerte-figur har han snittet til mig - fik den for et stykke tid siden, og den står på mit natbord og jeg kigger på den morgen og aften og tænker på, hvor heldig jeg er at have ham i mit liv♥♥♥.
Og se hvilken vidunderlig sten, der bare lå lige foran mig og talte til mig i går, da jeg gik tur ved stranden - jeg kiggede meget på den - smilede - gik videre - men vendte om efter et kort stykke tid, for jeg MÅTTE bare have den med hjem. Tænk at naturen selv kan skabe hjerter som mønster i en sten.....det er da FANTASTISK.
Sidste billede er mit 2-delte maleri, som det ser ud lige nu......der bliver lavet lidt om her og der, spændende proces

fredag den 15. juni 2012

Mindfulness-instruktør

Så har jeg gennemført forløbet som Mindfulness-practitioner på Mindfulness Akademiet ved Flora Skouby Eriksen, og kan nu begive mig ud i verden og give andre en viden om Mindfulness og om, hvordan man kan komme fuldt ud i kontakt med sig selv og opnå at blive mere nærværende og venlig mod sig selv og sine medmennesker ved hjælp af nogle enkle med dybdegående værktøjer.

Det har været et super godt kursus og jeg har lært en del nye dejlige og kærlige mennesker at kende, som jeg helt sikkert vil mødes med igen og dele livserfaringer med.

Billedet viser mine medkursisters udtalelser om mig som menneske - jeg er dybt rørt og beæret - synes det er en RIGTIG sød og kærlig måde at afslutte et forløb på.

Stor ros til Flora, som er en helt unik sjæl og som altid vil have en plads i mit hjerte. Gennem livet har hver af os nogle engle, som hjælper én på vej i den retning, man nu skal gå, og Flora er BESTEMT én af de engle, jeg har mødt på min vej i mit liv - mit eventyr. For livet er et langt eventyr, som vi kan vælge at favne og forme, hvis vi selv ønsker det:-)

onsdag den 13. juni 2012

Facebook


Du skal være hjertelig velkommen til at kigge forbi på min Facebook-side

http://www.facebook.com/#!/pages/Gitte-Barlev-Billedkunst/155037741180479

Og hvis du føler for det, ville det være dejligt, hvis du vil dele min side i dit netværk:-) Jeg deler også gerne dig eller andre, du kender, der har noget, de gerne vil frem med i livet:-)

På forhånd - af hjertet tak:-)

tirsdag den 12. juni 2012

En finurlig fætter




Jeg omdanner børnetegninger til farvestrålende malerier - her er det et eksempel på min mindste drengs tegning - lavet da han var 4 år - jeg er HELT VILD med børns første tegninger af mennesker. Maleriet måler 60x70. Jeg er ikke helt klar over, om det er færdigt endnu - nu skal det lige ses lidt an:-)

Malerier


Nye spartelmalerier - de måler 30x30 - de er holdt i farverne indigo, mørkegrå og hvid og tilført lidt bladguld og decoupage/tekstpapir. Jeg har tidligere lavet dem i en sart grøn farve - de er solgt - det er sjældent, jeg laver de samme malerier, men de har været efterspurgt i andre farver end den grønne. Og helt ens bliver de jo aldrig:-)

Liv i huset



I går da mellemste søn havde sine 2 bedste venner med hjemme, kom jeg sådan til at tænke på, hvor dejligt det er som mor at møde alle de forskellige børn - der har været mange med hjemme de sidste mange år, og jeg synes altså, det er SUPER hyggeligt. Man får mange små historier, for de vil jo også gerne lige snakke og fortælle lidt, og hvis man giver sig selv tid til at lytte og imødekomme de forskellige børn, så får man mange små gaver:-) Ofte passer de nu bare sig selv, mens jeg laver andre ting herhjemme - andre gange synes de, det er spændende at være kreative sammen med mig - én af dem blev så glad for at skrive med kalligrafi-penne, at han drønede ned i boghandlen for at købe nogle penne sammen med sin mor.

Ind imellem kan man da godt være lidt uoplagt, når de sådan ringer og spørger, om den og den må gå med hjem, men det bliver de fleste gange en meget positiv og dejlig oplevelse:-)

fredag den 8. juni 2012

Betragte

Har været i en "betragt livet" tilstand den sidste uge - en blanding af at være tom for ord, overvældet af at lære mig selv så godt at kende, som bla. mindfulness har hjulpet mig med - nogle dage føles det så overvældende, at tårerne må hav...e lov til at strømme - andre dage er jeg så let, at det føles som om, jeg kan flyve♥ Varm i hjertet over hvordan mine omgivelser tager imod denne "nye" mig med åbne arme og kærlighed.
Alt er som det skal være, er jeg sikker på♥♥♥

søndag den 3. juni 2012

Forventninger

Græsset er blevet højt og er fyldt med små hvide blomster. Det ser faktisk rigtig smukt ud med alle de hvide blomster, som er skabt af naturen selv. Som et hvidt og mildt tæppe.
I dag vælger jeg ikke at have forventninger til mig selv - jeg gemmer ordet "burde" langt væk, for græsset er jo blevet langt og burde studses lidt - men jeg har ikke lyst, og faktisk elsker jeg højt græs. Jeg smider strømperne og mærker fornemmelsen af højt græs under mine bare fødder. Det er befriende sådan at gå der med græs mellem tæerne, slå sanserne til - mærke blæsten på kinderne og i håret, høre fuglene kvidre, se skyerne vandre langsomt hen over himlen. Bare at være her og nu uden at have nogle forventninger til mig selv.

fredag den 1. juni 2012

Morgenfruer


Jeg EEEEEEEEELSKER morgenfruer og kan næsten ikke vente, til de begynder at springe ud i min have. Har haft glæde af dem hvert år hele sommeren i de sidste 5-6 år. Klipper af dem og sætter dem i vaser rundt omkring, så vi kan nyde dem i huset og på terrassen også. Og i mit emaljefad lægger jeg nogle blomsterhoveder sammen med lidt andre blomster.

Det er en billig måde at have blomster på, når de sådan kommer op af jorden af sig selv hvert år.

Med disse blomsterbilleder ønsker jeg dig en SMUK & SKØN weekend♥♥♥

Axeltorv i Næstved - kunstnermarked

I dag skal jeg stå på kunstnermarked på Axeltorv i Næstved fra kl. 16-18 - det glæder jeg mig meget til. Det er 3 fredage i juni fra 16-18, at du kan komme og opleve forskellig kunst samt få en snak med kunstnerne. I dag, fredag den 8. juni og fredag den 22. juni fra 16-18. Kom endelig forbi, hvis du er i Næstved-området:-)