lørdag den 28. juli 2012

Lykken er.....

Lykken er at smile til mennesker, jeg møder på gaden - se hvordan de lyser op i et gengældende smil

fredag den 27. juli 2012

Frederiks Villa





Sidste sommer tog min veninde mig med til et PRAGTFULDT & IDYLLISK sted i Faxe Ladeplads. FREDERIKS VILLA hedder det. Siden har det sted betydet meget for mig, og i går drog min veninde og jeg afsted igen - det er ligesom blevet en sommertradition for os.

FREDERIKS VILLA er en kombination af café og butik. Der er en super idyllisk have med romantiske borde, stole og bænke, og der er skønne blomster og god stemning over det hele.
Man kan også vælge at sidde indenfor i en lille hyggelig mormor-havestue (det gjorde vi i går) med kurvestole og små hyggelige borde og tavler der fortæller, hvad der serveres.

Indenfor er der også butik i 2 etager, der bugner af kvalitetsvarer - lækre teer, sæber, naturprodukter, servietter, lys, blomster, kopper, puder, tøj......og meget meget mere. Atter træder hyggen og idyllen op i måden det hele er stillet op på.

Vi fik serveret en skøn tunsandwich med det lækreste brød, anrettet meget smukt og lækkert. Hertil fik jeg chai-te og min veninde fik en anden slags te, som vi blev så vilde med, at vi måtte købe den med hjem. Der var noget mint og lakridsrod i, tørrede æblestykker......og vi har fundet ud af, at den også egner sig rigtig godt som is-te:-)
Næste gang skal jeg bestille Dagens Grønne Tallerken med forskellige salater, lakseruller, brød mm. Det fik nogle andre gæster, og det så SUPER lækkert ud.

Vil du læse mere om FREDERIKS VILLA kan du kigge på deres hjemmeside http://www.frederiksvilla.dk/ - her kan du også se deres åbningstider, sortiment og se om deres anden butik/café på Feddet.


tirsdag den 24. juli 2012

Find din kreativitet - lev dine drømme ud


Jeg tror, de fleste mennesker bærer rundt på i hvert fald ét kreativt talent.....om det er at tegne, male, bage kager, lave dukkehuse, skrive bøger, kreere smykker, fotografere, eller hvad det måtte være, så er jeg sikker på, at vi alle sammen gemmer nogle skatte dybt i os. Nogle har ikke formået at finde ind til det endnu, nogle tør ikke vise verden, hvem de er og hvad de kan......uanset hvor du er, anbefaler jeg, at du starter et sted NU - finder en interesse, som du kan vie dit hjerte og din sjæl til - måske er du allerede godt på vej.
Hvorend du befinder dig - VIS verden hvem du er og hvad du kan - bring det frem som banker på inde i dig - på den måde er du tro overfor dig selv, og du vil mærke, hvordan det føles at være lykkelig - at du kan være lykkelig både alene med dig selv og din kreativitet og sammen med andre, fordi du nu har vist dig selv tillid. Skriv den bog, du har fantaseret om de sidste 10 år, meld dig til et tegnekursus, tag nogle billeder af de smukke smykker, du har siddet og nørklet med på mørke vinteraftener de sidste 5 år......GØR DET NU!
Vi kan ikke vide, hvad dagen i morgen bringer - om vi mister en, vi elsker, om huset brænder ned, og det er jo heller ikke noget vi sådan skal gå og bruge energi på, men din KREATIVITET mister du aldrig, så når I har indgået et forhold til hinanden - dig & din kreativitet - vil det vare evigt, og den vil støtte dig på livets vej. I medgang og i modgang.

Med tegneblokken i haven.....





Det gode vejr inspirerede mig til at tage blok, pen og akvareller med i haven. Nogle gange skal man give sig lov til at lege lidt - slå sanserne til - lave noget andet. Jeg kan egentlig godt bare lide tusch- eller blyantstegninger, og jeg kan godt lide, at de ikke er alt for detaljerede - at tegne sådan lidt "sjusket" og hurtigt - det giver et lidt mere råt look, og er meget kreativt og dekorativt i mine øjne. Kunne nu ikke lade være med lige at lægge lidt akvarelfarve på, for det er jo også dejligt at lege med farver.

Ord

Der klippes ord ud, som skal bruges til collager.......

mandag den 23. juli 2012

Loppe-fund




Var lige inde på Madame's side http://huskebloggen.blogspot.dk/ til morgen og kigge og kunne se, at hun har gjort sig nogle gode loppefund i weekenden. Skønt at læse:-)

Udover at jeg selv har stået på stand på loppemarked i lørdags, ja så fik jeg pludselig øje på en stak tøj der lå hos Nabo-boden - det var egentlig lidt sent jeg så det, 1 time før lukketid - men jeg tror ikke, der var så mange der fik øje på det, når det sådan lå gemt væk i en lille bunke. Fik først øje på blonderne på den øverste sorte tunika, og måtte lige over at se. Lige min størrelse. Fandt også en super fed nederdel og en kortærmet sort blondeskjorte. Jeg elsker blonder og romantik - og sætter det ofte sammen med noget mere råt så som cowboybukser med slitage. Da jeg spurgte om prisen, var jeg nødt til at spørge igen - 10 kr pr del - 3 stk for 20,-kr. Så jeg fik altså 3 stykker tøj med hjem, hvoraf 2 af delene var næsten helt nye, for 20,-kr......taknemmelige mig.

Loppemarked i Præstø


I lørdags havde jeg en dejlig dag med min far på Præstø's store loppemarked - det er hver sommer den 3. lørdag i juli, at byen og havnen er FYLDT med forskellige loppe-boder, og folk kommer fra nær og fjern for at gøre et godt køb. Vi plejer at dele en stand, og så tager vi med hver især, hvad vi vil sælge. Min far er sådan en rigtig klunser-type, der samler gode ting sammen, han lige får øje på her og dér, og jeg har mest legetøj med (mine børn er på ferie med deres far og kunne desværre ikke være med i år). Vi var SUPER heldige med vejret, og der var rigtig godt gang i vores biks hele tiden.
Ud over at få solgt mange ting, er det rigtig hyggeligt at få snakket med en masse glade mennesker - og så er det så dejligt at tænke på, at andre kan få glæde af de ting, som ens egne børn også en gang havde stor glæde af.

Og efter at have været i gang i 8 timer - sætte stand op, stå der i byens åbningstid, tage stand ned - så er det BAAAAAARE med at komme hjem og lægge benene op og nyde et godt glas rødvin:-)

torsdag den 19. juli 2012

Godt kørende......


Jeg har været så HELDIG at blive ejer af en mountainbike - en fødselsdagsgave. Har lige været ude at køre en lang tur ude på landet og i skoven - nydt at vejret lige var dejligt til en cykeltur - vejene var dog temmelig våde i skoven, så jeg er helt plettet af mudder nu.........men det er nu rart med luft under vingerne og suse derud af på en lækker cykel. Så er man godt kørende.....

Det er noget andet med min gamle FORD....den ligner efterhånden en radiobil, da min mor har lavet et par buler i den, fordi hun havde travlt med at kigge efter alt muligt andet, og på vores ferie i jylland, var der en nordmand, der ikke havde set, jeg kom kørende, og bakkede direkte ind i siden på mig......men den kører stadig godt, og vi andre bliver vel også lidt bulede med alderen:-)

Kreativt besøg....


I tirsdags havde jeg besøg af kunstner Lise Meijer - vi stødte tilfældigt ind i hinanden via vores blog - fandt ud af, at vi boede ganske tæt på hinanden (der er vist 10 km mellem os), og så måtte vi da lige mødes til en kop kaffe. Der blev snakket kreativt, om livet, det spirituelle......midt i snak, kaffe og solbærtærte fik Lise øje på mit skrivebord i stuen, som mindede hende om hendes mormors skrivebord, og det var så muntert at blive draget med ind i Lise's tanker om mormoderen og generelt hendes opfattelse af livet, og det er bestemt ikke sidste gang vi ses.
Du kan se mere om Lise Meijer på hendes hjemmeside http://www.lisemeijer.dk/ - dejlig og eventyrlig kunst.

tirsdag den 17. juli 2012

En smuk morgen

Og hvor er det i grunden en SMUK morgen i dag - med sol og blå himmel (i hvert fald på disse kanter) - klokken er ikke halv fem mere men halv otte.

Klokkeslettet på denne blog skal du ikke helt regne med - har ikke helt kunne gennemskue, hvordan man retter det endnu......hmmmm

Godmorgen - ønsker dig en smuk og dejlig dag:-)

mandag den 16. juli 2012

Collager



Arbejder på lidt nye collage-projekter - spændende at se, hvor det ender. Er ikke så langt i processen endnu......

Solbær, knækbrød og flere stokroser.....



Mine solbærbuske er FYLDT med de dejligste store bær - plukkede i går bare nogle af dem, og vil lave solbærsyltetøj i dag. Og så skal der bages knækbrød.......
Endnu en af mine stokroser er sprunget ud siden i går......hvor er det bare skønt:-)

Jordbær-dessert

For nogle uger siden så vi denne opskrift, som vi prøvede af - den lyder måske nok lidt anderledes, men den smager rigtig dejligt og frisk - så prøv den, hvis du lyster:-)))))))

søndag den 15. juli 2012

Stokroser, morgenkaffe......



Mine første stokroser er sprunget ud - plantede frøene sidste år og har spændt ventet til de skulle komme op af jorden. Jeg har altid elsket stokroser - og nu bor jeg jo i et gammelt bindingsværkshus med stråtag, og der hører sig stokroser til. Åhhhh de er så smukke:-)
Vågnede tidligt i dag, til den smukkeste blå himmel......overvejede at tage morgenkaffen med til et fredeligt og idyllisk sted ved havet og skoven, men blev i haven - første dag hjemme efter ferie - ude godt men hjemme bedst:-)))))

Nærvær og leg





Når det sådan er ferie-tid, er det dejligt bare at være nærværende og nyde det, der sker lige nu og her - at finde sit indre legebarn lidt frem - køre ræs med ungerne på mooncars og skrige af grin, fordi man bliver overhalet og føler sig lidt "ude af form", få morfar med ud at køre mooncar, spille spil og læse bøger. Og hvis man ikke allerede har fundet legebarnet frem, så kan det ikke undgåes i Legoland, hvor de virkelig har formået at lege med legoklodserne, så det ser helt virkeligt ud. Ved ikke hvor mange billeder, vi lige har fået taget i Legoland, for der var mange mange fascinerende byggerier........og Ribe domkirke ses vist meget tydeligere i legoformat end på de billeder, jeg selv har taget af kirken.......

Rømø og Vadehavet



På trods af det noget ustabile sommervejr, nåede vi også en tur til Rømø og Vadehavet. Jeg har aldrig været på de kanter, da jeg som barn og teenager mest har sejlet rundt i de danske farvande og aldrig er nået om på den lidt mere stormfulde vesterhavskyst. Men Rømø er jo helt fantastisk med bare sand og sand og sand så langt øjet rækker - og man kan køre i bil på stranden et langt stykke. Sjov oplevelse.

Ribe






Vi har været en tur i Ribe - en enorm hyggelig gammel by med gamle bygninger, små fortovscaféer, hyggelige butikker og ikke mindst Ribe Domkirke, som er overvældende stor og virkelig flot håndværk - og sikke en udsigt man har over området fra kirkens tårn.