fredag den 31. august 2012

En hjælpsom far, frokost, Vallø Slot.....




Sender en masse kærlige tanker til min søde, elskede far, som altid er der for mig, når jeg skal ud at udstille, stå på marked eller lign. Han hjælper også meget til i hverdagen med mine drenge, når de skal ud til diverse fodboldskampe eller træning. Jeg er meget taknemmelig for hans hjælpe. Vi havde nogle hyggelige timer i Køge Golfklub, hvor det ikke bare var lige til at sætte kroge og snore i malerierne og få dem til at hænge lige, men resultatet blev flot:-)
Og så havde han smurt madpakke til os, som vi satte os og nød med udsigt til en smuk sø ved Vallø Slot. Jeg er kommet en del ved Vallø Slot som barn, og det kan virkelig anbefales at besøge dette sted.

Det er også min far, der har haft stor indflydelse på min store kærlighed til naturen. Det er ham, der har taget mig med rundt til forskellige dejlige steder, da jeg var barn, og vi gik lange ture i skoven, cyklede ud i det fri og på cykelture, sejlede på havet......selvfølgelig har min mor også været del i det, men hun kan ikke nyde naturen på samme måde som os, for hun har aldrig lært det, og har ikke åbnet sit sind for at lære at elske og se det smukke, som kan opleves dér.

Han har også sine sære sider, min far. Men det har vi jo alle, og når jeg tænker på, hvordan han er blevet opdraget, så kan jeg godt forstå det. Vi bærer alle vores opdragelse videre i livet - med i rygsækken - og min far har da også forbedret sig på nogle områder, for han brød sig egentlig ikke om den hårde måde, hans egen far var på, og det så han i sig selv. Det er dejligt, at vi nu kan snakke mere åbent om, hvad opdragelse gør ved én, og at vi er bevidst om, at man selv kan vælge at tage ansvaret og ændre sig til at være, som man nu ønsker at være. Hvis man vil!

Udstilling Køge Golfklub








I går fik jeg sat udstilling op hos Køge Golfklub - synes virkelig den blev flot:-) De store vinduespartier mellem væggene gør, at det var helt fint at sætte lidt forskellige former for kunst op, uden at det så forkert ud. Andre steder skal det helst være lidt mere ensformige malerier.
Jeg kan godt lide at bevæge mig ud i lidt forskelligt, når jeg maler - når jeg får en idé, så skal den leves ud:-)
De smukke store græsarealer ved Køge Golfklub gav mig lyst til bare at vandre derud af - synes virkelig det ser smukt ud med de store græsplæner, som omgiver golfklubberne rundt omkring i landet.

tirsdag den 28. august 2012

Martin Spang Olsen udstiller hos Artmakery



På søndag den 2. september 2012 fra 13-16 kan du møde kunstneren Martin Spang Olsen hos galleri Artmakery, Hovedgaden 23 i Havdrup - resten af september måned kan du komme og se Martins malerier. Det er Lise Højer, der står bag galleri Artmakery, som ud over at være et galleri også er et kunstnernetværk, hvor vi er en del kunstnere, der er samlet under et, og blandt andet tager ud og udstiller sammen på messer og markeder. Artmakery har sin egen hjemmeside www.artmakery.dk hvor du også som kunstner, kan få oprettet en kunstprofil og dermed synliggøre det, du brænder for. Der er forskellige former for kunst - portrætter, glaskunst, moderne kunst, streetart - og der er smykker, keramik, trædrejede kreationer mm. Kontakt gerne Lise Højer på tlf. 20990317, hvis du vil vide mere om Artmakery. På sidste billede ses Lise Højer meget koncentreret i vores fælles projekt, som vi arbejder på i øjeblikket - vægmaleri i institutionen Kongelyset i Slagelse.

lørdag den 25. august 2012

Mindfulness - hvad er det egentlig for noget?




En veninde jeg har lært at kende gennem mindfulness-kurset, jeg deltog på i foråret, og jeg har snakket en del om, at selve ordet MINDFULNESS måske kan skræmme nogle væk, fordi det lyder sådan lidt trend-agtigt. Det skræmte nu ikke mig væk, men jeg kan godt fornemme, hvis jeg skal prøve at forklare nogle om det, at de har sådan en "hvad er dog det for noget"-agtig holdning til det. Veninden og jeg har prøvet at finde et andet ord for det, men det er lidt svært.....noget ala "Et liv i nærvær", kunne det måske være.

Jeg har fundet mine svar frem fra en afslutningsopgave, vi skulle skrive på mindfulness-forløbet - spørgsmålet lyder således:

Hvad er grundtanken i mindfulness? Beskriv dine tanker om, hvad mindfulness er for dig? Her kommer mit svar.....

Grundtanken ved mindfulness er at være fuldt ud til stede lige her og lige nu.
Mindfulness er for mig en slags livsstil - når man har fået øjnene op for mindfulness, bliver det ganske enkelt bare en del af én.
Det er en livsstil, der får mig til at være mere nærværende hver dag - overfor mine børn, min kæreste, mine venner/veninder - overfor mig selv. Jeg er begyndt at lytte til, hvordan jeg har det - mit sind, min krop, hele mig - og jeg accepterer mig selv for, hvordan jeg har det lige nu og her, uden at bedømme. Jeg tager med åbent sind imod, hvad dagen bringer, gør mig ingen bekymringer om, hvad der skal ske i morgen. På den måde kan jeg især møde mine 3 børn lige der, hvor de er nu og her - og lige netop på det område sker der små mirakler hver dag, når de mærker, at jeg er fuldt tilstede........

Og nej, det er bliver jo ikke bare så enkelt på én dag - jeg øver mig stadig hver dag, men jeg er nået RIGTIG langt i forhold til, før jeg kendte til værktøjerne bag mindfulness. Men livet er en lang læreproces, og det er jo også ganske dejligt hele tiden at være i gang med selvudvikling.

Grunden til at jeg har sat et billede på af vores kat Orla er, at vi kan lære rigtig meget af dyr - de har en dejlig rolig måde at være på - jeg kan blive helt mindful, når jeg ser på vores katte, der ligger og slapper af. Vi kan ikke slappe af hele dagen, og sådan skal det jo heller ikke være, men der skal være tid til BARE AT VÆRE i løbet af dagen. Der behøver ikke at ske noget hele tiden - og selvom man ligger og slapper af, behøver man heller ikke være i gang med at tænke eller læse eller høre musik...........stilhed og absolut at lave ingenting men bare at være.........

Havet - en følelse af frihed





Nogle gange MÅ jeg bare afsted til havet - sådan rigtigt komme til havet, hvor der er bølger, havlugt, sten, drivtømmer.........sådan havde jeg det i dag. Jeg tog tidligt afsted i morges - fyldte rygsækken med tekande, lækre boller, chokolade, frugt, notesbog og penne, en bog - og drog afsted mod et yndlingssted et stykke vej herfra Præstø.  Her var jeg det meste af dagen. Tiden går simpelthen i stå for mig, når jeg er ved havet. Og hvis der skulle være nogle tanker i mit sind, som kører lidt i ring, så ved jeg, at de også går i stå, når jeg går der og kigger efter "skatte" i strandkanten. Jeg elsker at mærke vinden fra havet i mit ansigt, i mit hår.......lytte til bølgerne og den ellers dejlige fred og ro, der er ved havet. Det er sjældent, jeg møder andre på min vej, men skulle der komme nogen forbi, føles det absolut ikke forstyrrende. For de andre der går der i alle stenene, de går også og leder efter "skatte", og måske står tiden også stille for dem......
Jeg kan sidde i timevis og rode i stenene med fingrene eller en pind - vende hver sten for at se, om der skulle ligge noget helt specielt nedenunder, eller om der er et mønster.......sten betyder meget for mig, og jeg får altid nogle sten, vættelys og drivtømmer med hjem - det er unikke kunstværker skabt af naturen selv.

fredag den 24. august 2012

Male-kurser efterår 2012




I efterårsmånederne september, oktober og november byder jeg på forskellige male-kurser her hos mig i Præstø.

Ønsker du at få indblik i de maleteknikker jeg bruger, når jeg skaber malerier og collager, så kan du vælge mellem følgende lørdage.

Lørdag den 8/9 kl. 11-16,
Lørdag den 22/9 kl. 11-16
Lørdag den 7/10 kl. 11-16


Vil du lære at bygge spartelmalerier op? Så kan du tilmelde dig dette kursus, som forløber over 2 lørdage i november måned.


Det er følgende lørdage, der er spartelkursus:

Lørdag den 3. november fra 11-16 og
Lørdag den 17. november fra 11-16

Se mere information på min hjemmeside www.gittebarlev.dk under male-undervisning eller k
ontakt mig på gittebarlev@gmail.com eller ring på tlf. 61662313.

Vægmalerier





Det er sådan, at jeg har fået en del forespørgsler på vægmalerier, efter jeg er begyndt på det store projekt hos Kongelyset i Slagelse. Det er jeg super glad for.

Du skal være velkommen til at kontakte mig på gittebarlev@gmail.com eller på tlf. 61662313, hvis du har forespørgsler angående en væg, du godt vil have udsmykket. Her kan du fortælle mig lidt nærmere om størrelsesforhold mm. på væggen, hvilke emner du ønsker at få malet mm., og jeg vil vende tilbage til dig med et tilbud.

En smuk reception





Jeg havde i går den ære at deltage i en meget smuk reception hos Flora Skouby Eriksen (min mindfulness-lærer), som er kvinden bag Facebook-siden AT LEVE MINDFULDT og Mindfulnessakademiet i Næstved. Flora udgav i går bogen/CD Pædagogisk Mindfulness.

Ved receptionen fortalte Flora lidt om mindfulness og om sin nye bog, der var nogle taler, og så lavede vi en fælles meditation, hvor Benjamin Barfod spillede meget smuk musik til - eneste instrument han bruger til det er en såkaldt HANG - virkelig utroligt, hvad han kan få ud af ét eneste instrument. Det var meget rørende og smukt - man mærkede det helt inde i hjertet. At lave en fælles meditation på den måde er en helt fantastisk og enestående oplevelse.

Receptionen blev holdt i Kompagnihuset i Næstved, hvis atmosfære passede super godt til arrangementet.

Hvis du lyster, kan du læse mere om Kompagnihuset her:
http://www.huse-i-naestved.dk/kompa/kompagnihuset.html

torsdag den 23. august 2012

Udstillinger.....lidt ændringer


Der er kommet lidt ændringer i min udstillingsplan for resten af år 2012. Fra september til og med december 2012 udstiller jeg følgende steder:

September: Køge Golfklub

November: Kattebjerg Kursus- og Læringscenter

November + December: Lægehuset i Glumsø

Du kan også komme og se malerier her hos mig i Præstø i mit lille galleri og mit private hjem, hvis du bare ringer og laver en aftale først på tlf. 61662313. Du skal være hjertelig velkommen:-)

onsdag den 22. august 2012

Projekt Kongelyset







I dag har jeg været i Slagelse sammen med kunstnerne Lise Højer og Helle Lykke for at starte vores store vægmaleri-projekt op i institutionen Kongelyset (privat børnehave- og vuggestue).
Nogle gange kan det godt være svært at overskue, hvordan man lige kommer i gang med sådan et projekt - og så den størrelse - men det gik ganske nemt - Lise placerede vi højt oppe på stilladset, hvor himlen skulle males, Helle startede på et piratskib i den ene ende af væggen, og jeg malede græs og hav - havet endte med en fælles LEG med farver, vand og maler-ruller og grin - en super god afslutning på en dejlig arbejdsdag.
Alt sammen er kun bundfarver, så det er svært endnu at se, hvor det fører hen - er sikker på, det bliver STORARTET - børnene skal også inddrages, der skal laves blomster, sommerfulge, fisk mm.

Indre ro, meditation, accept....


Jeg har nogle yndlingssteder - steder hvor jeg finder ro og accept på, at alt er som det skal være - som jeg før har nævnt, er det tit i naturen, at jeg finder disse steder, men jeg finder også tryghed på steder herhjemme. Hvis jeg ikke lige kan tage på en længere tur udenfor området, fordi jeg har travlt i rollen som mor til 3, så har jeg fundet steder herhjemme, hvor jeg kan liste hen, hvis jeg trænger til at få bragt mit indre i ro - hvis tankerne strejfer for meget rundt i hovedet på mig - så er jeg blevet MEGET bedre til at sige "Stoooooop Gitte, træk dig tilbage for en lille stund og mediter på et af dine yndlingssteder". Det kan være i hængekøjen i haven, under birketræet......her kan jeg ligge og gynge let frem og tilbage, høre og se vinden i træet, bladene der bevæger sig - når solen skinner på bladene, ser de helt sølv-agtige ud, og på den anden side ser de mørkegrønne ud - jeg tænker, at man kan sammenligne dem lidt med selve livet - nogle dage er lyse, andre dage er mere mørke - nogle dage er måske en blanding af lys og mørk. Men uanset hvordan dagen ser ud, så kan jeg ved at meditere - ved at ligge og betragte livet i træet og dens blade - finde indre ro, lægge armene om mig selv og vide, at det er altså helt okay at være i den tilstand, jeg nu er i. Og selvom jeg mærker en smule tristhed i sindet, så accepterer og elsker jeg mig selv, har stor kærlíghed til livet - selvom mit sind er mørkt, så formår jeg alligevel at give omsorg og ømhed til dem, jeg elsker, så de kan mærke, at de er værdifulde. Og jeg formår at give omsorg og kærlighed til mig selv, trøste mig selv og vide, at alting måske ser helt anderledes ud i morgen. Alt er som det skal være i dette nu.
Sådan havde jeg det ikke for bare et halvt år siden - før jeg lærte den helt fantastiske gave MEDITATION.

Billedet jeg i dette indlæg viser, under billedet med træet, er mit soveværelses-vindue. Det ser lidt mørkt ud på dette billede, men det er noget helt specielt for mig at ligge i min seng, som består af boxmadrasser på gulvet - bare ligge og kigge ud på træ-toppene, åbne vinduet lidt på klem og lytte til de lyde, der måtte komme (vind, fugle, biler i det fjerne, børns stemmer.......)

Hjemmelavet tomatsuppe


Uhmmmmmm den blev god, vores hjemmelavede tomatsuppe forleden.....af tomater fra Moffe's lille køkkenhave.......

søndag den 19. august 2012

Katte til tørre, fluepapir og papirsflyvere......



Nej hun er ikke hængt til tørre, vores hunkat, men hun elsker at spurte op i tørrestativet og sidde deroppe og holde udkig.............

Vi drog på stranden i weekenden - lørdag på Enø ved Karrebæksminde.........der var vist dømt fluepapir, men det var nu alligevel dejligt at kaste sig i vandet og holde picnic med ungerne. Og inden vi kørte hjem, besøgte vi Pandekagehuset, som både byder på lækre is og pandekager på alle mulige måder. Søndag blev vi også draget mod vandet for at holde heden ud - Præstø har en lille strand, og den var bestemt også fyldt med glade mennesker, der havde fået samme idé.

Jeg har faktisk aldrig lært at lave papirsfly, men det fik jeg så øvet mig i i weekenden sammen med børnene - og de skulle da lige dekoreres lidt, for man kan jo ikke bare lave et kedeligt hvidt papirsfly:-)))))) Tusser, papir og sakse er atter kommet frem på spisebordet, for man kan hurtigt glemme kreativiteten i hverdagen, hvis der skal se alt for BO BEDRE-agtigt ud............