fredag den 24. august 2012

En smuk reception





Jeg havde i går den ære at deltage i en meget smuk reception hos Flora Skouby Eriksen (min mindfulness-lærer), som er kvinden bag Facebook-siden AT LEVE MINDFULDT og Mindfulnessakademiet i Næstved. Flora udgav i går bogen/CD Pædagogisk Mindfulness.

Ved receptionen fortalte Flora lidt om mindfulness og om sin nye bog, der var nogle taler, og så lavede vi en fælles meditation, hvor Benjamin Barfod spillede meget smuk musik til - eneste instrument han bruger til det er en såkaldt HANG - virkelig utroligt, hvad han kan få ud af ét eneste instrument. Det var meget rørende og smukt - man mærkede det helt inde i hjertet. At lave en fælles meditation på den måde er en helt fantastisk og enestående oplevelse.

Receptionen blev holdt i Kompagnihuset i Næstved, hvis atmosfære passede super godt til arrangementet.

Hvis du lyster, kan du læse mere om Kompagnihuset her:
http://www.huse-i-naestved.dk/kompa/kompagnihuset.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar