lørdag den 25. august 2012

Havet - en følelse af frihed





Nogle gange MÅ jeg bare afsted til havet - sådan rigtigt komme til havet, hvor der er bølger, havlugt, sten, drivtømmer.........sådan havde jeg det i dag. Jeg tog tidligt afsted i morges - fyldte rygsækken med tekande, lækre boller, chokolade, frugt, notesbog og penne, en bog - og drog afsted mod et yndlingssted et stykke vej herfra Præstø.  Her var jeg det meste af dagen. Tiden går simpelthen i stå for mig, når jeg er ved havet. Og hvis der skulle være nogle tanker i mit sind, som kører lidt i ring, så ved jeg, at de også går i stå, når jeg går der og kigger efter "skatte" i strandkanten. Jeg elsker at mærke vinden fra havet i mit ansigt, i mit hår.......lytte til bølgerne og den ellers dejlige fred og ro, der er ved havet. Det er sjældent, jeg møder andre på min vej, men skulle der komme nogen forbi, føles det absolut ikke forstyrrende. For de andre der går der i alle stenene, de går også og leder efter "skatte", og måske står tiden også stille for dem......
Jeg kan sidde i timevis og rode i stenene med fingrene eller en pind - vende hver sten for at se, om der skulle ligge noget helt specielt nedenunder, eller om der er et mønster.......sten betyder meget for mig, og jeg får altid nogle sten, vættelys og drivtømmer med hjem - det er unikke kunstværker skabt af naturen selv.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker også at komme til havet og forstår dig fuldstændig - heldigvis bor jeg tæt ved :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt for dig, Madame. Egentlig bor jeg også ret tæt på, men det er en temmelig stille fjord - det er muligt at komme forholdsvis nemt til det mere åbne hav ved Feddet, men nogle gange savner jeg bare det VILDE hav, hvis du forstår. Og det tager lidt længere tid at køre til, men heldigvis er det til at overskue:-))))))

      Slet