fredag den 28. september 2012

Et hjerte der hopper af glæde






Kan slet ikke følge med......jeg har fået en smule travlt, sådan har denne uge i hvert fald været - bestillinger på malerier, maleprojekt i Slagelse, forældremøde, dejlige eftermiddage og aftener med mine 3 drenge, som jeg KNUS-ELSKER af hele mit hjerte...........de er så gode til at få mig til at føle mig som en SUPER-mor, og når jeg kigger på billedet af dem (det sort/hvid øverst), som blev taget for 5 år siden, så tænker jeg, hvor tiden blev af......men det vigtigste for mig er AT NYDE HVER EN DAG med dem, at følge mine drømme og gøre det jeg virkelig føler for i mit hjerte. For når jeg gør det, så hopper mit hjerte af glæde..........og sådan har denne uge været. Glad med glad på:-)

Rigtig god weekend derude i blogland og hvor mine indlæg ellers bliver læst. Jeg er ked af, at jeg ikke får skrevet så mange kommentarer hos jer andre kære bloggere lige for tiden, men det betyder ikke, at jeg ikke kigger med hos jer:-)

søndag den 23. september 2012

Der kom mere liv.....


Her viser jeg lidt billeder fra processen med et af mine børnemalerier - det øverste var som det så ud tidligt på eftermiddagen - men sneglen ville hellere have guld på sit sneglehus og guldprikker på sin krop, som blev lysegrå i stedet for lyserød. Så sådan så den ud her til aften - ja, sådan kan det gå, når de ikke helt vil, som jeg vil. Men må da indrømme, at den havde ret. Den ser da meget mere lækker ud nu:-))))))) Spændende at se, hvor det hele ender.....

Levende lys i vinduet....

I dag da jeg gik tur med min nabo-veninde, snakkede vi lidt om, at det godt kan være lidt vemodigt at tænke på, at vi er gået ind i de mørkere tider........men hvis jeg tænker på bare én af de dejlige ting ved de mørke tider, så er det, når jeg kan tænde alle mine elskede stearinlys. Mit kamera ville ikke rigtig tage et godt billede af stearinlysene, som står fint i køkkenvinduet - men det viser da lidt af hyggen. Jeg holder meget af at gå og nusse i køkkenet - ikke fordi jeg er nogen særlig god kok - men jeg kan godt lide at lave mad, smøre nogle hyggelige madpakker til ungerne, sidde i hjørnet på min slagbænk med en kop varmt "et eller andet" i mørket og stirre på flammernes skær......

torsdag den 20. september 2012

Fed arbejdsdag







Er lige kommet hjem efter en SUPER maledag i Slagelse - vi er nu kommet en del længere i projektet - vi har kastet os ud i nogle af de lidt sjovere ting - det havde vi fortjent, synes vi:-) Smiler..... Og børnene kom og dansede til fed musik og sluttede af med afspændig til stille og smuk musik.....så der var musik til arbejdet i dag:-))))))

tirsdag den 18. september 2012

Det' for børn.......



Jeg arbejder på nogle børnemalerier for tiden - det ene er til en lille pige, der godt kan lide mariehøns - men der er lang vej i processen endnu - de ser jo meget søde ud, som de er dér på maleriet, og lige har fået øje på hinanden, men man ved aldrig med mig, om det bliver lavet om. Skal lige gå og "summe" lidt over det - der skal i hvert fald nogle dejlige blade og blomster og andre finurlige små dyr på........der er masser af skitser at tage fat på til de andre malerier, der skal laves. Indtil videre er bundfarverne lagt:-))))

Kaprifolie

Min kaprifolie som jeg holder så meget af, når den i forsommeren er sprunget ud med sine orange blomster, er nu også ret smuk her om efteråret:-) Ganske enkel og alligevel farvestrålende.....

Frugt



Mine forældre havde været på Frugtfestival i Sakskøbing i søndags - vi skulle egentlig have været med, men det passede ikke lige ind. Men de kom forbi med lækker frugt, og en stor 3-liters økologisk æblemost til os (uhhhmmmm) og en pæretærte, men den er altså spist!!!!!!!!!

Jeg elsker denne årstid med al den lækre frugt.

fredag den 14. september 2012

Gråvejr, morgenhygge, børnemalerier



Det er lidt gråvejr her til morgen - men det gør egentlig ikke noget. Det er hyggeligt med stearinlys til morgenkaffen og dagens gøremål ved skærmen. Jeg skal i gang med 3 børnemalerier, og jeg glæder mig meget. Disse tegninger har ikke noget med malerierne at gøre, for så langt er jeg slet ikke nået. Der skal males bundfarver og tegnes skitser, og så kan det hele så småt gå i gang......

Og weekenden står for døren.....må I nyde den rigtig rigtig meget kære læsere:-)

De bedste hilsner
Gitte

torsdag den 13. september 2012

Få svar i naturen




Jeg har lavet et maleri til mig selv - et meget personligt et - det sker ikke så tit, at jeg skaber kunst til mig selv, men nu hænger det fint i mit soveværelse. Det måler 30x30 med en bred kant på 4 cm. Jeg kan kigge på det, når jeg om aftenen sidder og skriver min positivdagbog og taknemmelighedsliste - tit sidder jeg også her med mine andre skriverier, fordi der er sådan en dejlig energi, og fordi jeg også herfra kan kigge ud på trætoppene og himlen.

Mit maleri er lavet ud fra en tegning, som jeg lavede i skoven i sommers. Det er en øvelse i at få svar på nogle områder i sit liv, som man befinder sig i. Denne sommer oplevede jeg en stor smerte i mit indre, fordi mit liv tog en uventet drejning på kærlighedsområdet, o gjeg måtte bearbejde den sorg og frygt, jeg følte. Så jeg tog ud i skoven med min tegneblok, blyanter og farver og gik stille rundt, indtil jeg fandt noget dér, som talte til mig - eller som havde en energi, jeg bare måtte over til. Jeg fandt en træstub i en lysning - det så ud til, at træet var knækket sådan en meter over jorden. Jeg satte mig ned og tegnede det, jeg så. Mønstre, linjer.....tegnede bare det, jeg så, uden at tænke på, hvad det forestillede. Lagde lidt farver på - nu er der jo ikke så mange farver på et træ, men lidt brunt, sort, gråt, grønt....Uden at forstå min tegning, pakkede jeg mine ting sammen, tog afsked med det, jeg fandt og tog hjem. Jeg har efterfølgende reflekteret over min tegning, ventet på svar, vendt og drejet tegningen.

Jeg ser to der står og holder om hinanden, den ene står med bøjet hoved og overkrop og læner sig ind mod den anden. Der er ligesom nogle personer, der står rundt og parret, der er et hjerte. Først troede jeg, at det var et tegn på, at min elskede og jeg skulle forenes igen. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at svaret er, at jeg skal drage endnu mere omsorg og kærlighed for mig selv - når jeg har kærlighed til den jeg er som person, er der også en naturlig samhørighed med andre mennesker - men jeg skal pleje mig selv med omsorg og kærlighed. Jeg skal kunne trøste den lille pige inde i mig selv, når jeg føler sorg og smerte.

Jeg har overført tegningen som maleri - har ikke tænkt så meget over farverne, men jeg tænker, at den grønlige farve i venstre side er min maskuline energi og den lilla farve i højre side er min feminine energi.

Øvelsen er jeg begyndt at benytte ofte, fordi naturen betyder mere og mere for mig. Jeg blev inspireret af øvelsen fra Majbritte Ulrikkeholms bog "Gudindens Genkomst", hvor hun beskriver øvelsen under afsnittet "Naturen som lærer". Jeg har i øvrigt deltaget på nogle af Majbrittes kurser i København, og det kan varmt anbefales.

onsdag den 12. september 2012

Fisk, palmer, blindportrætter.....







Der gik lidt fisk i den, i går aftes, ved spisebordet, som er fyldt med tegnesager i disse tider.

Og så morer vi os meget med at tegne blindportrætter - faktisk lærte jeg det en gang på et kursus hos Majbritte Ulrikkeholm, hvor vi skulle sidde overfor en anden og tegne blindportræt af personen. Man må ikke kigge ned på papiret - du kigger bare på den andens ansigt, samtidig med, at du prøver at tegne personen, så godt du kan - men UDEN at kigge ned. Det kræver ikke, at man er god til at tegne - det er en sjov øvelse i at slippe kontrollen lidt.

Det er virkelig nogle sjove tegninger, det bliver til. Vi skreg af grin over den sidste tegning, som jeg tegnede, da jeg skulle tegne mellemste søn på 10 år, fordi det lignede en far til en af hans kammerater. Brillerne tegnede jeg på bagefter, fordi så lignede den endnu mere den dér far.......
Men det er vores hemmelighed....

God fornøjelse, hvis I vover jer ud i at tegne blindportrætter:-))))))

Årstider



Nu mærkes det efterhånden, at efteråret er ved at tage ordentligt fat......det var i hvert fald køligt denne morgen, da børnene skulle afsted til skole.  Selvom det kan være lidt vemodigt at se i øjnene, at sommeren allerede er ovre, så må jeg sige, at det jeg holder rigtig meget af ved at bo i Danmark, det er de 4 forskellige årstider - de er så skønne på hver deres måde. Jeg synes, efterårets farver er så smukke - det er sommerens farver bestemt også, for der er mange af dem, og jeg holder jo meget af farver. Men efterårets farver er så varme og gyldne, så rolige......og i takt med at det bliver hurtigere mørkt om aftenen, kan man drage en parallel til os mennesker, at vi også bliver roligere - sætter tempoet lidt ned, stearinlysene bliver hyggeligt tændt, den varme te bliver skænket, og det er tid til lidt stille nærvær i aftentimerne. Jeg kan rigtig godt lide alle årstiderne, men efterår er nu noget særligt......

lørdag den 8. september 2012

Ting tager tid



Ting tager tid......det sagde min far altid, da jeg var barn, og jeg har også tit brugt den overfor mine børn.........og nu bruger jeg den overfor mig selv i forbindelse med vægmaleriet, vi er i gang med hos Kongelyset i Slagelse. Fordi det tager altså rigtig lang tid at lave et vægmaleri på SÅDAN en stor væg, og når der så også skal komme til dybde og struktur i de ting, vi maler, så kan det godt føles som om, man ikke rigtigt når nogle vegne med det.

Men vi er nået lidt længere i processen......i går gik jeg og malede for mig selv, men fik også lidt besøg af børnene - underholdning blev det også til i form af en mandlig pædagog, der spillede guitar og sang sammen med børnene. Rigtig hyggeligt:-)

torsdag den 6. september 2012

En rolig stund



Og moderen legede med mønstre - mindste satte sig også med tusch og papir.........og ældste fik gjort sit værelse fint og hængt sine egne kunstværker op:-)

mandag den 3. september 2012

Børnekunst, stolthed.....


Mellemste søn har lavet nogle flotte og farverige malerier til sit værelse i foråret - dem fik vi sat op i går, da vi ordnede hans værelse. Det er altid hyggeligt at få flyttet lidt om på sit værelse og sat tingene på en anden måde - og så oven i købet få hængt sin egen kunst op på væggene, så bliver man altså lige stolt:-) Synes også det ser ret sejt ud......

Nærværende weekend med tid til livet





Vi har haft en rigtig dejlig weekend uden nogle faste planer - med alt det der sker i børns liv i dagens Danmark, er det faktisk helt rart en lørdag morgen, når børnene spørger "Hvad skal vi egentlig i weekenden?"at svare "Jeg har ikke lavet nogle faste planer for weekenden, så nu kan vi se, hvad vi får lyst til". Bare at tulle lidt rundt i natbukser, se ungerne hygge på sofaen med deres dyner, se lidt tv og spille, hoppe trampolin, læse lidt i bog.........så tager den ene lidt til en kammerat, en anden til fodboldtræning, og man kan få den dejlige oplevelse at cykle en tur til skoven med den tredje......lytte lidt til skovens lyde, se på træernes former og mønstre, finde en grævlingehule....bare snakke om alt mellem himmel og jord, og senere at blive genforenet alle 4 og lave mad sammen, som ikke på forhånd er bestemt til absolut at SKULLE blive sådan og sådan, men langsomt formes af børnenes gode idéer:-) Fornemme den store glæde og livsgejst de får, når de selv har været med til at kreere et dejligt måltid mad. Lave et aftensbål, hvor den 10 åriges dessert bliver nydt i flammernes skær.........Det er da fantastisk:-)