torsdag den 13. september 2012

Få svar i naturen




Jeg har lavet et maleri til mig selv - et meget personligt et - det sker ikke så tit, at jeg skaber kunst til mig selv, men nu hænger det fint i mit soveværelse. Det måler 30x30 med en bred kant på 4 cm. Jeg kan kigge på det, når jeg om aftenen sidder og skriver min positivdagbog og taknemmelighedsliste - tit sidder jeg også her med mine andre skriverier, fordi der er sådan en dejlig energi, og fordi jeg også herfra kan kigge ud på trætoppene og himlen.

Mit maleri er lavet ud fra en tegning, som jeg lavede i skoven i sommers. Det er en øvelse i at få svar på nogle områder i sit liv, som man befinder sig i. Denne sommer oplevede jeg en stor smerte i mit indre, fordi mit liv tog en uventet drejning på kærlighedsområdet, o gjeg måtte bearbejde den sorg og frygt, jeg følte. Så jeg tog ud i skoven med min tegneblok, blyanter og farver og gik stille rundt, indtil jeg fandt noget dér, som talte til mig - eller som havde en energi, jeg bare måtte over til. Jeg fandt en træstub i en lysning - det så ud til, at træet var knækket sådan en meter over jorden. Jeg satte mig ned og tegnede det, jeg så. Mønstre, linjer.....tegnede bare det, jeg så, uden at tænke på, hvad det forestillede. Lagde lidt farver på - nu er der jo ikke så mange farver på et træ, men lidt brunt, sort, gråt, grønt....Uden at forstå min tegning, pakkede jeg mine ting sammen, tog afsked med det, jeg fandt og tog hjem. Jeg har efterfølgende reflekteret over min tegning, ventet på svar, vendt og drejet tegningen.

Jeg ser to der står og holder om hinanden, den ene står med bøjet hoved og overkrop og læner sig ind mod den anden. Der er ligesom nogle personer, der står rundt og parret, der er et hjerte. Først troede jeg, at det var et tegn på, at min elskede og jeg skulle forenes igen. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at svaret er, at jeg skal drage endnu mere omsorg og kærlighed for mig selv - når jeg har kærlighed til den jeg er som person, er der også en naturlig samhørighed med andre mennesker - men jeg skal pleje mig selv med omsorg og kærlighed. Jeg skal kunne trøste den lille pige inde i mig selv, når jeg føler sorg og smerte.

Jeg har overført tegningen som maleri - har ikke tænkt så meget over farverne, men jeg tænker, at den grønlige farve i venstre side er min maskuline energi og den lilla farve i højre side er min feminine energi.

Øvelsen er jeg begyndt at benytte ofte, fordi naturen betyder mere og mere for mig. Jeg blev inspireret af øvelsen fra Majbritte Ulrikkeholms bog "Gudindens Genkomst", hvor hun beskriver øvelsen under afsnittet "Naturen som lærer". Jeg har i øvrigt deltaget på nogle af Majbrittes kurser i København, og det kan varmt anbefales.

4 kommentarer:

  1. Kære Gitte, så smukt... det hele... billeder, tanker og ord. :-) En rejse, et glimt, en stund, en dybde, kærlighed og skaberkraft :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kæreste Lotte:-) Brikkerne i puslespillet begynder at falde på plads:-)

      Slet
  2. Meget smukt og fint maleri du har fået ud af din tegning og dit besøg i skoven.
    Uanset hvordan man gør det, er det sundt at få bearbejdet sine sorger. Og når du samtidig har fået et smukt maleri du kan nyde hver dag, er det da en dejlig måde at komme videre på.
    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det, Anette:-) Og tak for søde ord:-)

      Slet