mandag den 3. september 2012

Nærværende weekend med tid til livet





Vi har haft en rigtig dejlig weekend uden nogle faste planer - med alt det der sker i børns liv i dagens Danmark, er det faktisk helt rart en lørdag morgen, når børnene spørger "Hvad skal vi egentlig i weekenden?"at svare "Jeg har ikke lavet nogle faste planer for weekenden, så nu kan vi se, hvad vi får lyst til". Bare at tulle lidt rundt i natbukser, se ungerne hygge på sofaen med deres dyner, se lidt tv og spille, hoppe trampolin, læse lidt i bog.........så tager den ene lidt til en kammerat, en anden til fodboldtræning, og man kan få den dejlige oplevelse at cykle en tur til skoven med den tredje......lytte lidt til skovens lyde, se på træernes former og mønstre, finde en grævlingehule....bare snakke om alt mellem himmel og jord, og senere at blive genforenet alle 4 og lave mad sammen, som ikke på forhånd er bestemt til absolut at SKULLE blive sådan og sådan, men langsomt formes af børnenes gode idéer:-) Fornemme den store glæde og livsgejst de får, når de selv har været med til at kreere et dejligt måltid mad. Lave et aftensbål, hvor den 10 åriges dessert bliver nydt i flammernes skær.........Det er da fantastisk:-)

2 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på, at det er så sundt ikke ALTID at have planer og skemaer. Og ikke mindst for ungerne. Det må være en sand befrielse (og det er det jo også for os andre). Det er ofte i de øjeblikke, som ikke er planlagt og skemasat, at vi får de gode oplevelser, små glæder, uventede opdagelser ...

    Det lyder som om I har haft en skøn weekend. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er helt enig, Megan:-) Og velkommen tilbage fra det græske....glæder mig til at følge dig:-)

      Slet