onsdag den 17. oktober 2012

En dejlig dreng på 8



På søndag den 21. oktober er det 8 år siden, at min tredje søn kom til verden - tænk hvor er jeg heldig at have 3 dejlige drenge. Jeg finder altid lidt billeder frem til dem og vedlægger dem i et personligt fødselsdagskort, og nu da yngste også kan læse, er det rigtig hyggeligt at høre, når de læser kortet op.........se at det bringer lidt tårer i øjenkrogen og smil på læben.

Jeg har ikke så meget familie, men ham her dejlig-gøjen Anders (mors guffe-mås), blev fejret her i mit hjem i går sammen med hans mormor og morfar, fordi han på sin rigtige fødselsdag er hos sin far. Tror aldrig helt jeg vænner mig til, når jeg ikke skal vågne op sammen med børnene på deres fødselsdag - i mit eget barndomshjem gik vi meget op i at vække hinanden med sang og gaver på sengen, og det er en tradition, jeg har ført videre i mit eget hjem. Men pyt pyt......vi spiste hyggeligt morgenbrød fra bageren til morgen, og så glæder jeg mig over, at jeg er så meget sammen med dem til dagligt:-)

Hvordan fejrer I fødselsdag i dit hjem?

4 kommentarer:

  1. Tillykke med Anders på lørdag.
    Jeg tror heller ikke jeg ville kunne vænne mig til ikke at have mine børn hos mig på deres fødselsdag.
    Vi har ikke de store traditioner her, for det har hverken Gemalen eller min familie praktiseret. Vi spiser morgenmad sammen og mens børnene er små får de gaver. Da Gemalen jo aldrig er hjemme om morgenen, bliver gaverne delt ud om aftenen, hvor vi tager ud og spise (kun på børnenes fødselsdage, mere er der ikke råd til, med alle fødselsdagene inden for 3 månedet).
    Hav en god torsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Kari:-)
      Og tak fordi du deler hvordan I fejrer fødselsdag. Det lyder rigtig hyggeligt - også at I går ud og spiser. Det er dejligt at have noget at se frem til på fødselsdage, hvis man normalt ikke spiser "i byen", så er det jo noget ganske særligt på fødselsdage:-)

      Slet
  2. Tillykke med din store, dejlige søn! Hvor var det smukt at læse, hvad du fortæller. Her hos os er vi nu kun to voksne tilbage, og vi går gerne ud og spiser lækker mad om aftenen, når en af os har fødselsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha', Madame.
      Jeg kan godt forstå, at I går ud og spiser lækker mad "i byen", når I kun er jer 2. Det tror jeg også, at jeg ville gøre:-)
      Dejligt at du deler jeres måde at fejre fødselsdage på her på siden:-)

      Slet