mandag den 8. oktober 2012

Et liv i glæde



Hvad er meningen med DIT liv? Har du en drøm, du gerne vil udleve, men tør du ikke springe ud i det, fordi du er bange for, hvad andre vil tænke? Tror du ikke ret meget på dig selv? Gør du mest, hvad andre forventer af dig? Kunne det være dejligt at finde ind til dig selv, komme mere i balance og vise verden, hvem du er?

Der er mange måder, du kan komme i dybere kontakt med dig selv på - det er meget forskelligt, hvor man starter, fra person til person - der er ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet - men det er vigtigt, at du er tro mod dig selv og lytter til dit hjerte. Hos mig startede det med, at jeg blev mere interesseret i det spirituelle, læste positive bøger og deltog på kurser.

For at finde ind til dig selv, kan jeg rådgive dig, og give dig nogle forskellige værktøjer, du kan arbejde med i et individuelt forløb hos mig - måske har du blot brug for en enkelt samtale og nogle få værktøjer for at blive skubbet i gang på din egen rejse......måske mere.

Når jeg rådgiver andre mennesker i at finde ind til deres egen livsglæde og kreativitet, bruger jeg blandt andet nogle af følgende værktøjer:

Samtaler og email-korrespondance
Positiv dagbog / taknemmelighedliste
Positive bekræftelser
Anbefaling af bøger
Visualisering
Meditation
Mindfulness
Visionstavle
Stifinderkort
Male-og tegne undervisning

Føler du, at du kan bruge mine værktøjer til noget, skal du være meget velkommen til at kontakte mig på email gittebarlev@gmail.com og fortælle lidt om dig selv, din situation og hvad du ønsker hjælp til. Så arbejder vi videre derfra:-)

Jeg giver rådgivning alle hverdage i dagtimerne - nogle dage kan jeg også tilbyde rådgivning i aftentimerne.
Rådgivning via email foregår på alle tidspunkter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar