torsdag den 13. december 2012

Sankta Lucia

I dag ser det ud til, at drillenissen synes, jeg skal have lov til at sætte et billed på et indlæg herinde. Jeg vil i dag skrive lidt om Sankta Lucia, fordi det jo er den 13. december i dag. Forleden dag spurgte min mindste søn på 8 år, hvorfor vi fejrer Lucia-dag, og nogle gange kan man jo som voksen også have tendens til at glemme det, man engang fik fortalt, og så er det godt, at vi har en bog, vi kan slå op i om Årets Mærkedage:-)

Sankta Lucia
I gamle dage havde alle årets dage et navn. De blev opkaldt efter helgerner, som man gerne ville huske. En helgen var en mand eller en kvinde, som havde gjort noget ganske særligt for andre eller som var blevet dræbt, fordi han eller hun troede på Gud eller Jesus. I dag er de fleste helgennavne forsvundet ud af vores kalender, men den 13. december hedder stadig "Sankta Lucia". Dagen er opkaldt efter pigen Lucia, som levede for mange hundrede år siden i Syditalien. Lucia var af fin slægt og meget smuk, og så havde hun et stort hjerte: Hun besøgte de syge og gav penge til de fattige.

Lucia troede på Gud og Jesus. Hun var kristen. Allerede da hun var en lille pige, lovede hun Gud, at hun ville hjælpe de fattige. Men hun kunne ikke fortælle nogen, at hun var kristen. Ikke engang sin egen mor. Den romerske kejser, som styrede landet dengang, havde nemlig befalet, at det var forbudt at være kristen. Kejseren ville nemlig selv være den eneste gud i hele verden, og alle, der troede på Jesus og Gud i himlen, skulle straks kastes i fængsel.

Da Lucia blev voksen, fandt hendes mor en fornem ung mand til hende, som hun skulle giftes med. Den unge mand bekymrede sig ikke så meget om de fattige. Han syntes, Lucia gav for meget væk og brugte alt for meget tid på at hjælpe andre. Han tænkte, at når de blev gift, holdt hun nok op med det, og så ville hun få mere tid til ham. Et par dage før brylluppet blev Lucia's mor alvorligt syg. Ingen læger kunne hjælpe hende, og Lucia var meget bekymret.

En dag hørte hun nogle mennesker stå og snakke om, at der skete mirakler ved den grav, hvor Den Hellige Agathe af Cathania lå begravet. Lucia skyndte sig hjem og hentede sin syge mor. Sammen tog de hen til gravstedet. Her lagde de sig på knæ og Lucia bad: "Kære Gud, vil du ikke nok gøre min mor rask. Jeg vil give alt for at få hende sund og frisk igen".

Lucia og hendes mor blev så længe ved graven, at de til sidst blev søvnige og faldt i søvn. I drømme hørte Lucia Gud sige til hende: "Hvorfor er du så trist? Du har selv gjort din mor rask, fordi du tror på mig". Da Lucia vågnede, jublede hun af lykke og vækkede moderen. "Mor, mor vågn op. Du er blevet rask. Fordi Gud hjalp mig, vil jeg give alt, hvad jeg ejer til de fattige. Og jeg vil ikke gifte mig. Pengene, som skulle bruges til bryllupsfesten, skal dem, der lider nød også have".

Lucia's kæreste blev meget vred, da han hørte dette. Så han tog hen til den romerske kejsers soldater og fortalte dem, at Lucia troede mere på Gud end på kejseren. Lucia blev slået ihjel. Hun blev gjort til helgeninde, fordi hun døde på grund af sin tro på Gud. Hun fik navnet "Sankta Lucia" - den hellige Lucia - og den 13. december blev hendes helgendag.

Lucia betyder også lys. Og i gamle dage var den 13. december årets korteste dag, og derfor fejrer vi i dag stadig den 13. december som dagen, hvor dagene begynder at blive længere og lysere. Dengang sov man ikke lucianat - mellem den 12. og 13. december - som var årets længste nat. Man holdt en gigantisk "lysfest" for at fejre at lyset snart vendte tilbage.

Historien er forkortet en smule.

Ønsker dig en smuk Lucia-dag:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar