torsdag den 28. februar 2013

Åbent galleri

Mit galleri i Præstø har åbent i morgen fredag i eftermiddagstimerne og lørdag fra 10-13 - kig ind til en hyggelig sludder, og nyd en kop kaffe mens du kigger malerier:-)
Flere mini-collager er færdige :-)

Vision




For 4 år siden så mit liv temmelig rodet ud - i hvert fald indeni mig. Jeg følte nærmest ikke, at det kunne blive værre. Jeg læste et sted, at man kunne lave en visionstavle (visionsboard bliver det også kaldt og der er nok andre or...d for dem), hvor man i ord og billeder gjorde det klart for én selv og Universet, hvad man ønskede sig af livet på forskellige områder.
Den første jeg lavede var ikke særlig stor og detaljeret, men jeg lagde min sjæl og kreativitet i den, og emnerne var at følge min drøm om at male og være kreativ, tage kurser indenfor personlig udvikling, gå på opdagelse i den spirituelle verden, lære at meditere og følge min intuition.
Jeg har lavet visionstavler siden, og de er blevet større og jeg går mere i detaljer. Dels har mit liv ændret sig, og der er kommet nye mål til, men det fungerer rigtig godt for mig at lave visionstavler. Det hjælper mig til at holde fokus og holde fast i mine mål og drømme.
I dag er jeg enormt glad for, hvor langt jeg er nået med mine drømme - vejen har været lidt ujævn og snoet, men jeg har holdt fast alligevel og nye spændende "side-veje" er kommet til, og er blevet en del af mig og min vision fremover ♥

Viser her billeder fra min aller-første visionstavle. Et detalje- billede. Visionstavler er i mine øjne ret private, så jeg lægger dem ikke på som et helt billede.
Jeg bruger visionstavler som værktøj, når jeg guider andre mennesker i at opnå mere glæde og balance i deres liv - og følge deres drømme.

onsdag den 27. februar 2013

Malerier / collager





Jeg har fået lavet nogle malerier /collager færdig - det øverste måler 30x90 og har et dejligt positivt budskab, som vi nok alle kunne have glæde af at kigge på HVER dag. Smiler.
De nederste collager måler hver 20x20 og er i dejlige forårsfarver påsat små positive ord :-)



søndag den 24. februar 2013

Lav energi, nemme boller og tyttebøvser.....






 Har i dag skrevet et indlæg på min side www.lykken-er-at-vaere-den-jeg-er.blogspot.com om at man nogle dage havner i situationer med meget lav energi - dage hvor kroppen gør ondt og skriger, at man skal tage sig kærligt af den. Kig med derinde, hvis du har lyst.

Jeg har det sådan i disse dage - en følelse af, at jeg er blevet slået baglæns af en tung dør, og jeg accepterer, at det er sådan. Men os med børn er jo nødt til alligevel at rette ryggen og gøre de mest nødvendige ting - jeg har lært bare at være helt ærlig overfor mine børn omkring, hvordan jeg har det - og at jeg måske ikke helt kan rumme så meget. Og jeg har fundet ud af, at selvom jeg går rundt og ligner en "syg høne", har brug for meget hvile, så kan de alligevel godt have besøg af kammerater - i hvert fald nogle af dem, som ikke er så vilde:-) griner.....

Når man har sådanne dage, er det rart at kunne gøre små maver mætte på en god måde, og alligevel overraske med lidt lækkert....... I dag har jeg bagt boller, som jeg faktisk tit gør - med en rigtig nem opskrift og de skal IKKE æltes men blot sættes på pladen med 2 skeer. I dag har jeg brugt ½ liter vand, 25 g gær, lidt salt, en god blanding af havregryn, fuldkornshvedemel og hvedemel. Jeg plejer at variere melet lidt - alt efter hvad jeg har i skabet. Nogle gange bruger vi også kun hvedemel, til dage hvor vi har lyst til helt lyse boller. Dejen skal være klistret. Bager bollerne ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Derudover har jeg bagt Tyttebøvser / havregrynskager fra bogen Krudtugler og Kanelsnegle, for de er meget nemme lige at røre sammen - og vips er der lidt søndagshygge udover bollerne :-) Tror det bliver værdsat af nogle søndags-hygge-drenge om lidt:-)

onsdag den 20. februar 2013

Haveglæder.....



Det er godt nok bidende koldt i disse dage, men så kan jeg gå og glæde mig til de tidlige forårsstunder i vores have. Vores have er ikke en af dem, der ligner en million.....den er ganske vist stor, ligesom delt op i 2. Forhaven bliver mest brugt som fodboldbane, og i baghaven har vi bålplads, trampolin, tørrestativ, terrasser og nogle gamle højbede, hvor vi hvert år sår salat, radiser, gulerødder, bønner, rødbeder mm. På den ene terrasse stiller vi en masse gamle forskellige krukker, hvor vi sætter vores hjemmedyrkede tomat- og agurkeplanter. Til det formål gemmer jeg allerede nu plastik-emballage med huller i bunden, som er super gode til at så tomat- og agurkeplanter i engang i marts måned :-) Og selvom vores have ikke er en prydhave, så nyder vi den, som den er - nyder de buske, der blomstrer med forskelligfarvede blomster, som man kan klippe af til vaser, nyder de knolde vi sætter i foråret, som blomstrer smukt og længe hele sommeren og sensommeren.
Jeg ELSKER den tid, vi går ind........

tirsdag den 19. februar 2013

Hjemmelavet lege-komfur



Jeg har altid inddraget mine 3 børn i kreative sysler herhjemme. Det er lidt vemodigt nogle gange at erkende, at de er ved at være store, så der ikke er så stor interesse for disse sysler. Men jeg har dejlige minder, som altid vil være der, og så kan jeg jo glæde mig til en gang, jeg skal være kreativ med børnebørnene :-) Smiler. Dette legekomfur feks., det lavede jeg sammen med dem en forårsdag i haven - vi købte skabet meget billigt på et loppemarked - 50,-kr tror jeg, vi gav - og så gav vi det lidt hvid maling, malede kogeplader og ovn-vindue med sort maling, og satte nogle skuffe-dimser på som skulle ligne de knapper, der er på et gammelt komfur/ovn. Og med lidt gryder, kander og kopper, hjemmehæklede kager og grydelapper, så er der mange dejlige timers leg med et ganske billigt og hjemmelavet projekt. Lad børnene være med - det er prikken over i'et, og det bliver endnu sjovere at lege med noget, man selv har været med til at skabe.

"Projekt leg"..... lidt videre

Jeg viste for et stykke tid siden et lærred, jeg var i gang med at lege med farver på - og at jeg ikke havde nogle ambitioner om, hvad det skulle ende med. Jeg har arbejdet lidt videre med projektet, og det ser lige nu sådan ud. Har sat lidt tekst-og mønsterpapir på og tegnet nogle zendoodle-mønstre, jeg har leget med i aftentimerne, overpå lærredet.

mandag den 18. februar 2013

Vægmalerier





Jeg har haft en helt fantastisk weekend med hjemlig hygge, børn i natbukser, besøg i galleriet og med kreativ udfoldelse af voksne og børn - vi har lavet vægmalerier - ældstesønnen er Brøndby-fan og har fået et fint Brøndby-logo og Brøndby med lidt grafitti-bogstaver. Her er det min dejlige kreative kæreste, der skal have det meste af æren - jeg fik kun tegnet bogstaverne op, resten har han hygget sig med:-)
Mellemste-sønnen og jeg tegnede gevær og økse op på en af hans vægge,som han selv har deltaget rigtig meget i. Han blev helt bidt af det, og man kan virkelig mærke, at børn vokser med opgaven - at de føler sig stolte over at være med - vi er allerede nået lidt længere i processen, men det skal I nok få at se snart :-)

torsdag den 14. februar 2013

Happy Valentine's Day

Vægmaleri på drengeværelse


I dag startede jeg på et vægmaleri-projekt på et teenage-drenge-værelse. Baggrunden er malet - med rulle, hvid, sort og sølv maling blandet lidt sammen og så med et skvat vand ind imellem. I morgen starter det mere sjove ved et vægmaleri. Nemlig motivet :-)

tirsdag den 12. februar 2013

:-)

Drenge-streger ala Shanes Verden :-)))) Lavet af 2 ti-årige drenge af sjove materialer :-)

Rengjort værksted




Har brugt dagen på at gøre rent og rydde op i mit værksted - nu dufter der dejligt, og der er total hygge-stemning ♥ Nu er jeg bare SÅÅÅÅ klar til at tage imod børn og voksne, der vil lege og undervises i mit værksted :-)

Galleri

Du kan komme og kigge på malerier, når du ønsker det - i dagtimerne og aftentimerne - alt kan lade sig gøre, hvis du ringer på tlf 61662313 - så laver vi en aftale :-)

Male-undervisning

Jeg har fået forespørgsler på male-kurser - jeg holder ikke faste male-workshops, men underviser individuelt i, hvordan man opbygger malerier, male-teknikker mm. Er I flere der ønsker at komme og male og hygge sammen i mit værksted, så kan vi sagtens finde ud af det. Hverdage og weekends. Kontakt mig på gittebarlev@gmail.com eller på tlf 61662313.

fredag den 8. februar 2013

En gave....

Livet er en gave - luk op og nyd det lige nu og her - smuk weekend til dig :-)

Nye malerier

35 x 70

30 x 90

Udstilling



Så fik jeg hængt nogle malerier op til udstilling hos Vordingborg Fysioterapi & træning - de friskede i hvert fald meget op på væggene, så nu håber jeg, at de kan give lidt smil på læben til personalet og patienterne, mens de hænger der ♥

onsdag den 6. februar 2013

Projekt Leg


Som kunstner og skabende sjæl kan det nogle gange være enormt befriende bare at give sig selv lov til at LEGE. Lege med farver, papir, pensler, svampe, spartel, tusser i én stor pærevælling. Eller bare nogle af delene. Men ude...n at have nogle ambitioner eller hensigter med det, man laver. Det kan være meget begrænsende for kreativiteten, hvis man altid skal tænke på, at der er et mål med det, man laver....hvis man altid skal tænke....."nej nu må jeg også skabe nye malerier, som jeg kan sælge.....".
Jeg kan godt lide mine stunder, hvor jeg LEGER - så opdager jeg nye farvesammensætninger, nye teknikker osv.

Er her igen

Min blog har holdt en lille pause - dels pga lidt vanskeligheder med at lægge billeder på, og fordi jeg har brugt min energi på andre ting - nåehhh jo, så har vi da forresten også været på ferie -en uge på Fuerteventura, hvor der var varmt og dejligt.
Men alle kan have brug for en pause ind imellem - og jeg har dog været aktiv på min facebookside Kunstner Gitte Barlev.
Men nu skal der blogges igen.....