tirsdag den 19. februar 2013

Hjemmelavet lege-komfur



Jeg har altid inddraget mine 3 børn i kreative sysler herhjemme. Det er lidt vemodigt nogle gange at erkende, at de er ved at være store, så der ikke er så stor interesse for disse sysler. Men jeg har dejlige minder, som altid vil være der, og så kan jeg jo glæde mig til en gang, jeg skal være kreativ med børnebørnene :-) Smiler. Dette legekomfur feks., det lavede jeg sammen med dem en forårsdag i haven - vi købte skabet meget billigt på et loppemarked - 50,-kr tror jeg, vi gav - og så gav vi det lidt hvid maling, malede kogeplader og ovn-vindue med sort maling, og satte nogle skuffe-dimser på som skulle ligne de knapper, der er på et gammelt komfur/ovn. Og med lidt gryder, kander og kopper, hjemmehæklede kager og grydelapper, så er der mange dejlige timers leg med et ganske billigt og hjemmelavet projekt. Lad børnene være med - det er prikken over i'et, og det bliver endnu sjovere at lege med noget, man selv har været med til at skabe.

2 kommentarer:

  1. nnnnnååååhh hvor er der kært , det skal du helt klart gemme , jeg ved godt at vi ikke kan gemme alt , men det der er simpelhen for skønt.
    Hvor er din sommerfugl smuk Gitte
    Kh mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg nok også Mette:-) Den 8 årige bruger det også ind imellem, når han og hans venner leger købmand og café.....sååååå....
      Og tak for dine smukke ord:-)
      Knus Gitte

      Slet