søndag den 24. februar 2013

Lav energi, nemme boller og tyttebøvser.....






 Har i dag skrevet et indlæg på min side www.lykken-er-at-vaere-den-jeg-er.blogspot.com om at man nogle dage havner i situationer med meget lav energi - dage hvor kroppen gør ondt og skriger, at man skal tage sig kærligt af den. Kig med derinde, hvis du har lyst.

Jeg har det sådan i disse dage - en følelse af, at jeg er blevet slået baglæns af en tung dør, og jeg accepterer, at det er sådan. Men os med børn er jo nødt til alligevel at rette ryggen og gøre de mest nødvendige ting - jeg har lært bare at være helt ærlig overfor mine børn omkring, hvordan jeg har det - og at jeg måske ikke helt kan rumme så meget. Og jeg har fundet ud af, at selvom jeg går rundt og ligner en "syg høne", har brug for meget hvile, så kan de alligevel godt have besøg af kammerater - i hvert fald nogle af dem, som ikke er så vilde:-) griner.....

Når man har sådanne dage, er det rart at kunne gøre små maver mætte på en god måde, og alligevel overraske med lidt lækkert....... I dag har jeg bagt boller, som jeg faktisk tit gør - med en rigtig nem opskrift og de skal IKKE æltes men blot sættes på pladen med 2 skeer. I dag har jeg brugt ½ liter vand, 25 g gær, lidt salt, en god blanding af havregryn, fuldkornshvedemel og hvedemel. Jeg plejer at variere melet lidt - alt efter hvad jeg har i skabet. Nogle gange bruger vi også kun hvedemel, til dage hvor vi har lyst til helt lyse boller. Dejen skal være klistret. Bager bollerne ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Derudover har jeg bagt Tyttebøvser / havregrynskager fra bogen Krudtugler og Kanelsnegle, for de er meget nemme lige at røre sammen - og vips er der lidt søndagshygge udover bollerne :-) Tror det bliver værdsat af nogle søndags-hygge-drenge om lidt:-)

1 kommentar: