fredag den 22. marts 2013

Påskeklip


Jeg holder meget af at sidde og nørkle med papir-klip - her har jeg lavet nogle søde påskekyllinger fra bogen "Nye påskeklip i karton" Det er dog en gammel bog - ca. 10 år gammel, men der er simpelthen så mange fine påskeklip i, som man bare MÅ lave:-)

Amio-butik

Kig ind på min butik på Amio.dk og se mine malerier :-)
http://www.amioamio.com/da/butik/gittebarlev/

tirsdag den 19. marts 2013

Lav dine egne kreative påskeæg






Påsken står snart for døren - her i Præstø vælter sneen ned, og der ligger allerede meget sne på jorden. Et tykt lag faktisk. Jeg har den sidste uges tid leget lidt med balloner, tapetklister og avis/papmaché - en idé jeg husker at jeg legede med for ca. 10 år siden, da børnene var helt små - synes idéen er sød og anderledes end de almindelige pap-æg, du kan købe i forretningerne, for derefter at fylde med guf.
Her tager du og puster nogle balloner op i den størrelse, du ønsker - de skal jo helst have den dér ovale form.....smiler...... så laver du et fad tapetklister - jeg har købt en pose pulver hos Panduro, som jeg rørte op med vand - og så klistrer du ellers avisstykker på ballonen - helst et godt tykt lag, så de bliver lidt mere stabile i det, når de er tørret.
Så skal de så tørre. Det tager et par dage. Læg dem evt foran brændeovnen, hvis du har sådan én.
Når de er helt tørre og hårde, tager du en hobby-kniv og skærer "ægget" over på midten, så du får næsten 2 ens halve æg.
Så skal de males og dekoreres. Jeg har malet dem med hvid maling udenpå og indeni til at starte med. Herefter har jeg brugt forskellige farver og mønsterpapir, bobbelplast, posca-tusser og 3D liner. Ligesom når jeg kreerer mine malerier og billeder.
Du kan putte silkepapir i fine farver indeni, fylde dem med forskelligt guf eller sundt snack, alt efter hvad man er til. Penge måske. Eller en legeting.
Jeg har bundet et stykke rustikt snor omkring, og vupti har du et personligt og kunsterisk påskeæg.
God fornøjelse, hvis du afprøver idéen :-)

fredag den 15. marts 2013

Male-kurser


I April og Maj holder jeg male-kurser torsdage fra 9.30-14.30.
Jeg vil vise dig forskellige male-teknikker, som jeg selv bruger, når jeg skaber mine billeder.
Vi vil bruge forskellige materialer og arbejder på 2-3 malerier i forsk. størrelse.
Prisen er 750,-kroner inkl. materialer.

Du kan vælge mellem følgende torsdage:
April: 4, 11, 18 og 25. april
Maj: 2, 16, 23 og 30. maj

Tag en dag fri fra den normale hverdag, og kom op slip dig selv fri og leg med glade farver og dejlige materialer :-)
Meld dig til på gittebarlev@gmail.com - her får du også mere information om selve kurset.

Nye collager




Nye collager på kraftigt akrylpapir - der er brugt akrylmaling, mønster- og tekstpapir, bladguld og tusch.

"A home is where love can grow", str. 26x18, pris 400,-kr inkl forsendelse

"Flyver samme vej", str. 26x36, pris 550,-kr inkl forsendelse


tirsdag den 12. marts 2013

Malerier

"Forårsfornemmelser" 30x90 - pr.stk 1200,-kr - få begge malerier til 1.900,-kr inkl forsendelse

Det lysner....

 
 
Som jeg skrev i går sker der meget i min verden for tiden - ting som jeg har lyst til at dele med heeeeeeele verden. Ting der gør mig glad ♥ Sidder her en helt alm tirsdag, har et sygt barn hjemme i dag, og sådan ser livet ud som mor - men ved at holde fast i mine mål og drømme, hele tiden fokusere og handle aktivt, og bevæge mig fremad, som det nu er muligt.....så lige pludselig ser det hele lige så lyst ud som dagen i dag - med den smukkeste sol.
Her på min gård, vil jeg om en måneds tid kunne åbne dørene til min dejlige tilbygning, som vil fremstå som ét stort galleri i underetagen. I galleriet vil der komme nogle forskellige arrangementer i form af en månedlig Gratis Inspirationscafé med foredrag mm. Der vil komme gæstekunstnere, ferniseringer, kurser. På førstesalen er mit store skønne værksted, hvor mine malerier bliver skabt. Her vil der komme kurser indenfor kunst og anden kreativitet. Og så er jeg så glad i mit hjerte over et samarbejde jeg og min kunstnerkollega Anders Poulsen har lavet med RED BARNET, som vi starter op i juni måned med fokus på, at udsatte familier kan komme og hygge sig socialt med forskellige kreative aktiviteter. Jeg har selv været dér, hvor jeg stod alene med 3 børn og godt kunne have brugt noget socialt med andre børnefamilier, og ikke havde de store muligheder økonomisk for at deltage i noget. Derfor glæder det mig nu at kunne give andre den mulighed ♥
Mere information om kurser og Inspirationscafé kommer snart :-)

Kreative børn




Elsker at have børn i mit værksted og se dem fordybe sig i den kreative verden - lege med farver og forskellige materialer - og se hvor stolte de er, når de bagefter sidder og betragter det, de har skabt ♥

♥ ♥ ♥

Der sker simpelthen så meget i min verden i øjeblikket - ting som er med til at skubbe mig tættere på mine drømme og idéer - det kræver et stort arbejde at følge sit hjerte, men det er det HELE værd. Kunder der har købt malerier af mig og "...fans" på min side http://www.facebook.com/LykkenErAtVaereDenJegEr#!/pages/Kunstner-Gitte-Barlev/155037741180479, har skrevet dejlige beskeder til mig om mulige udstillingssteder - telefonnumre og kontaktpersoner på steder, hvor de gerne vil se min kunst på væggene - hvor er jeg bare DYBT taknemmelig for JER og for mit liv ♥ ♥ ♥

mandag den 11. marts 2013

Krea-hygge

Jeg søger nogle kreative kollegaer, der har lyst til at mødes til male-kreativ-hygge en hverdag formiddag én gang pr. måned (evt hver 14. dag) - vi kan sagtens være i mit værksted i Præstø. Det behøver absolut ikke kun at være malerier, man skal beskæftige sig med. Jeg maler, tegner, laver smykker, syr små filtting, papirklipper mm.
Kontakt mig på tlf. 61662313 eller email gittebarlev@gmail.com. Glæder mig rigtig meget til at høre fra dig :-)

fredag den 1. marts 2013

Amio-butik

Min hjemmeside er ikke helt oppe at køre i øjeblikket - du kan stadig gå ind og se mine malerier derinde, men de nyeste malerier samt priser, kan du se på min Amio-butik på nedenstående link :-)
http://www.amioamio.com/da/butik/gittebarlev/

Skovpigen...





Jeg har altid været sådan lidt en drengepige - jeg er vokset op som enebarn, og min mor har aldrig rigtig gået så meget op i naturen og sådanne aktive ting som at hjælpe min far i skoven og sådanne ting. Men det har min far og jeg haft sammen. Jeg har altid været med ham i skoven og ordne brænde, hjulpet ham med at gøre vores båd i stand, cyklet og vandret med ham.....og jeg har altid elsket det. Lige for tiden er jeg i gang med at hjælpe ham i skoven - han saver træet, og jeg bærer det op på traileren, og så sidder vi dér i skoven og nyder roen, når vi ind imellem napper en pause. Der er ikke noget bedre end at sidde dér med savsmuld i håret og beskidt arbejdstøj, og høre fuglene synge og mærke den dejlige friske luft i ansigtet.
Herhjemme nyder jeg også at nusse lidt rundt i haven i det gamle tøj, hugge optændingsbrænde, samle små grene og grankogler til optænding, lave bål med ungerne i haven, hjælpe dem med deres hule-projekter mm.
Når jeg går der i skoven eller herhjemme og kigger på træet - enten i deres hele form eller flækket som brænde, ser jeg fantastiske mønstre, som jeg måske kan bruge på en eller anden måde i min kreative verden. Ingen mønstre er ens, og nogle af dem ligner noget, nogle ligner ikke noget men kunne være oplagt til nogle abstrakte malerier.......
Naturen er skøn :-)