tirsdag den 12. marts 2013

Det lysner....

 
 
Som jeg skrev i går sker der meget i min verden for tiden - ting som jeg har lyst til at dele med heeeeeeele verden. Ting der gør mig glad ♥ Sidder her en helt alm tirsdag, har et sygt barn hjemme i dag, og sådan ser livet ud som mor - men ved at holde fast i mine mål og drømme, hele tiden fokusere og handle aktivt, og bevæge mig fremad, som det nu er muligt.....så lige pludselig ser det hele lige så lyst ud som dagen i dag - med den smukkeste sol.
Her på min gård, vil jeg om en måneds tid kunne åbne dørene til min dejlige tilbygning, som vil fremstå som ét stort galleri i underetagen. I galleriet vil der komme nogle forskellige arrangementer i form af en månedlig Gratis Inspirationscafé med foredrag mm. Der vil komme gæstekunstnere, ferniseringer, kurser. På førstesalen er mit store skønne værksted, hvor mine malerier bliver skabt. Her vil der komme kurser indenfor kunst og anden kreativitet. Og så er jeg så glad i mit hjerte over et samarbejde jeg og min kunstnerkollega Anders Poulsen har lavet med RED BARNET, som vi starter op i juni måned med fokus på, at udsatte familier kan komme og hygge sig socialt med forskellige kreative aktiviteter. Jeg har selv været dér, hvor jeg stod alene med 3 børn og godt kunne have brugt noget socialt med andre børnefamilier, og ikke havde de store muligheder økonomisk for at deltage i noget. Derfor glæder det mig nu at kunne give andre den mulighed ♥
Mere information om kurser og Inspirationscafé kommer snart :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar