fredag den 1. marts 2013

Skovpigen...





Jeg har altid været sådan lidt en drengepige - jeg er vokset op som enebarn, og min mor har aldrig rigtig gået så meget op i naturen og sådanne aktive ting som at hjælpe min far i skoven og sådanne ting. Men det har min far og jeg haft sammen. Jeg har altid været med ham i skoven og ordne brænde, hjulpet ham med at gøre vores båd i stand, cyklet og vandret med ham.....og jeg har altid elsket det. Lige for tiden er jeg i gang med at hjælpe ham i skoven - han saver træet, og jeg bærer det op på traileren, og så sidder vi dér i skoven og nyder roen, når vi ind imellem napper en pause. Der er ikke noget bedre end at sidde dér med savsmuld i håret og beskidt arbejdstøj, og høre fuglene synge og mærke den dejlige friske luft i ansigtet.
Herhjemme nyder jeg også at nusse lidt rundt i haven i det gamle tøj, hugge optændingsbrænde, samle små grene og grankogler til optænding, lave bål med ungerne i haven, hjælpe dem med deres hule-projekter mm.
Når jeg går der i skoven eller herhjemme og kigger på træet - enten i deres hele form eller flækket som brænde, ser jeg fantastiske mønstre, som jeg måske kan bruge på en eller anden måde i min kreative verden. Ingen mønstre er ens, og nogle af dem ligner noget, nogle ligner ikke noget men kunne være oplagt til nogle abstrakte malerier.......
Naturen er skøn :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar