fredag den 31. maj 2013


KOM OG LEG MED FARVER

Jeg holder male-workshop søndag den 16. juni og søndag den 7. juli - begge dage er fra 11-16 :-)
Kontakt mig for mere information på gittebarlev@gmail.com


Styrke


Dengang jeg så småt startede med at sætte mine håndlavede ting til salg, skulle der ikke meget til at vælte mig om kuld. For det var jo meget personligt sådan at lægge sine ting offentligt ud. Og hvad nu hvis folk synes, det var grimt, og hvad hvis det nu ikke var godt nok.....der var mange tanker, der gjorde at tingene blev stående lidt. Gradvist overvandt jeg min frygt, lagde billeder på nettet - trendsales startede jeg med, og solgte mine ting rigtig billigt. Jeg åbnede døren til mit lille galleri - satte skilt ud ved vejen. Det var store fremskridt for mig. Engang var en far til en af børnenes venner inde for at kigge i galleriet og kiggede interesseret på et af mine portrætter på A4 papir - tegnet med blyant i hånden, og han udbrød "300,-kr for en blyantstegning - hold da op det er dyrt for et stykke papir". Og sårbar og nærtagende som jeg var, kom min hjerne på overarbejde, og mit mod forsvandt lige så stille. Og nej, her skulle jeg dælme ikke invitere nogle ind mere. Men det gjorde jeg jo alligevel.
Siden da har jeg oplevet mange episoder, hvor mit mod blev sat på en prøve, men det handler om at finde sin styrke frem, stå ved sig selv og det man skaber, uanset om det er smukke detaljerede blomstermalerier eller den barnlige og naive streg, der ofte er i mine billeder - eller hvis du skaber noget helt andet end malerier. For vi mennesker er jo heldigvis så forskellige, så der er plads til det hele - det barnlige, det skøre, det smukke, det enkle.....
FOLD DIG UD

torsdag den 30. maj 2013

Historien bag Artmoney - LÆS DEN :-)


Ville læse lidt mere om Artmoney, og kom ind på en hjemmeside, hvor selve historien bag Artmoney dukkede op - synes den er super god og tankevækkende - og så en lysende idé som en fra vores land fandt på midt i en svær hverdag. Kan så godt sætte mig ind i, hvordan han har haft det - og jeg MÅ bare dele denne historie. Håber mange flere vil støtte op om projektet, for det er da genialt :-) Historien fandt jeg på denne hjemmeside www.amlehrskov.dk, men ved ikke, om det er personen, der har skrevet den selv - uanset hvad, kan du finde rigtig meget interessant kunst derinde :-)

Artmoney - kunstpenge 200 kr. pr. stk.

En mørk og trist novembernat sad en fortvivlet kunstner i sit atelier på Frederiksberg i København. En halvtom flaske rødvin og en stor stak regninger. Og absolut ingen penge! Lars hed han. Lars Kræmmer. Uddannet på Kunstakademiet i Vancouver. Flittig, for der stod stakkevis af malerier alle vegne. Han levede fint op til alle fordommene om fattige kunstnere. Det var simpelthen pokkers svært at skaffe penge til dagen og vejen. Det var jo kunst han var god til! Hvorfor kunne han ikke betale sine regninger med sin kunst?! Frustrationen var tårnhøj!

Pludselig slog det ned i ham! Ja, hvorfor egentlig ikke? Sådan i aller-almindeligste forstand? Han kunne jo lave sine egne pengesedler af kunst. Tankerne begyndte at kværne, produktivt og lystfyldt. Her var en idé! Og det var en blændende idé….
Hvad er specielt ved pengesedler? Jo, de er unikke, fordi de er nummererede. De har samme størrelse og samme værdi. De er garanteret ægthed, altså med kunstnerens fulde navn, underskrift og produktionsår. De kan veksles. De kan bruges til at betale med alle vegne, hvor folk vil tage imod dem.
Den første artmoney ser dagens lys   .....fortsættes længere nede
 

Den første artmoney ser dagens lys
Som natten skred frem, tog konceptet form. Den første artmoney var født. År 1997, nr. 01. Størrelse 12 x 18 cm. Værdi 100 kr. Nu skulle butikkerne bare åbne og projektet afprøves. Men som dagen gryede tabte han pusten. Idéen forekom pludselig helt absurd.
Han snakkede om det alle vegne de kommende dage, og pludselig dukkede en kunstsamler op i hans atelier – han havde hørt rygtet og ville købe de første 4 artmoney.
Det gav nyt mod. Det var på tide at teste projektet. Ville butikkerne overhovedet tage imod dem? Lars forklarede, og nogle af butiksejerne syntes, det var sjovt! En måde at støtte kunsten på, som var overkommelig for alle. Lars fik sine varer.
 
Kunstnerisk frihed
I løbet af de næste måneder byggede Lars sit eget hus. Halvt betalt med billeder og halvt med artmoney. Ingen banklån og ingen rigtige penge på bordet. Økonomisk frihed. Fantastisk. Artmoney duede som betalingsmiddel!
Lars var tændt. Han havde fået en mission. For det var jo ikke kun ham, der manglede penge. Alle kunstnervennerne var lige så fattige og frustrede. Og hvad med folk ude i verden? De manglede også penge. Op på cyklen og ud at sprede det glade budskab: Lav dine egne penge.
 
Bank of International Artmoney
Kunstnervennen Vincent var computer-pioner og foreslog en portal, ja ligefrem en bank, på det splinternye internet, som lige var kommet ind i de fleste danske hjem. Det skulle hjælpe kunstnere over hele verden til at komme med i projektet og opnå total økonomisk frihed. Kunsten skulle sættes fri af gustne økonomiske hensyn. Det skulle være let og ligetil, styret af den enkelte kunstner selv.
Men kunstnerne var skeptiske. Rent ud sagt vantro. Nogle stykker gik med på idéen, men omkring de 6-7 stykker gik projektet i stå og kom ikke rigtig videre, selvom Lars prædikede det bedste han kunne. Der skulle ske noget, men hvad?
 
Vil du til Amerika?
Manhattan! Alle kunstneres drøm over hele verden er at udstille i New York City. Nu var det så heldigt, at Lars kendte både et lille galleri på Manhattan og et galleri i Vancouver i Canada. Han tog kontakt og de var med på idéen. En udstilling af artmoney. Op på cyklen igen og rundt til kunstnerne i København. Vil du udstille på Manhattan? Så lav nogle artmoney. Du har 3 uger.

Godt 20 kunstnere deltog i udstillingen på Manhattan og det var en succes. Lars turede rundt til kunstnerne i byen. Vil du udstille i Europa? Så lav nogle artmoney. Du har 14 dage.
Lige så mage amerikanske og canadiske kunstnere meldte sig under fanerne og nu var der over 50. Projektet havde rundet det skarpe hjørne, det vr internationalt og begyndte at køre af sig selv. Flere og flere meldte sig ind og afleverede deres første 3 artmoney i banken hos Lars: det var indskudskapitalen.
Denne udstilling blev vendepunktet for BIAM. Kunstnerne fra alle dele af  verden strømmede til. I slutningen af 2002 var der 300 kunstnere og flere kom til hver uge. I 2004 blev det muligt at sælge sine artmoney via hjemmesiden www.artmoney.org.

Tæt på afgrunden
Lars havde nok at lave. Der var en masse administration og det var jo et non-profit foretagende, så der var ingen løn til ham og hans familie. Han var i mellemtiden blevet gift og havde fået to børn. Samarbejdspartneren trak sig ud. Artmoney var tæt på at gå nedenom og hjem og drukne i egen succes. Men Lauritz.com trådte til og reddede projektet.


Stævning og dom
Finansrådet stævner i 2009 BIAM for uretmæssig brug af ordet ”bank”. BIAM forsvarer sig med, at man heller ikke forventer, at blodbanker og sædbanker har løbende valuta, men forgæves. Bank of International Artmoney må ikke kalde sig bank. Livet er hårdt!


Nu en international succes!
I dag er der over 1000 artmoneykunstnere fra mere end 40 lande. Inflationen har også påvirket artmoney – den er nu 200 kr. værd. Hovedkontoret (ikke banken!) har til huse i en nedlagt fabriksbygning på Kronprinsesse Sofies Vej.

Man må sige at det faktisk var en blændende idé, han fik, dengang i 1997. Fulgt godt på vej af ildhu og kreativitet og masser af hårdt arbejde til glæde for kunstnere over hele verden. Tak til ham!


Head office BIAM-artmoney
Kronprinsesse Sofeies Vej 7, 3.th.,
2000 Frederiksberg
Copenhagen, Denmark
Att.: Lars Kræmmer
Tlf.: 24251777 

Artmoney & festival

WILDT !!! for første gang nogensinde kan man købe FESTIVALBILLETTER 100% med ARTMONEY. En tre-dags-billet koster 4 ARTMONEY. Så er det bare om at fatte sin pensel og invitere vennerne på festival!!!: http://artmoney.org/user/22322



Kreeret af en kursist

Har fået lov til at vise jer dette billede, som én af mine kursister fra fredagens kursus kreerede hos mig - og som nu hænger flot i deres hjem. Synes det ser SUUUUPER flot ud

Livet er fantastisk


God rigtig dejlig formiddag - solen er fremme her i Præstø, og fuglene fløjter glade melodier. 
Grib dagen - livet er fantastisk

tirsdag den 28. maj 2013

Tager udstilling ned


Skal tage min lille udstilling ned hos Vordingborg Fysioterapi & Træning i dag - nogle af dem skal videre på udstilling på mandag. Vil du se nogle af malerierne, inden de skal videre, kan du booke en tid på tlf. 61662313 - de kan ses her hos mig i Præstø, og jeg kører også gerne ud og fremviser, hvis det er i nogenlunde afstand af Præstø.
Smuk dag til dig

Nyt maleri


Så fik jeg lavet mit maleri færdigt - det måler 60x80 og er malet med akrylmaling på lærred.
Du kan se flere oplysninger på min hjemmeside www.gittebarlev.dk 

mandag den 27. maj 2013

Male-kursus









I fredags holdt jeg male-kursus for 4 dejlige kvinder. Det var et stykke tid siden, jeg sidst havde holdt male-kursus, men det var godt endnu en gang at mærke, at det er noget, jeg brænder for og er god til. Skønt at se hvordan de 4 kvinder foldede kreativiteten ud og bare var med det - og fik kreeret spændende malerier, som de alle var meget tilfredse med.

tirsdag den 21. maj 2013

Artmoney



Er nu blevet godkendt som Artmoney-kunstner. Det er det, jeg skal bruge mine små kunstværker til.

Og hvad er Artmoney? Har lidt svært ved at forklare det, så jeg har lånt en kunstner-bekendts forklaring - kunstner Stine Bennedsen skriver sådan på hendes hjemmeside:

Artmoney er en verdensomspændene kunstnerisk valuta der måler 18x12 cm, og som altid har en pris på 200 kr (27 eur). Med en Artmoney i hånden har du mange muligheder. Brug den som et lille kunstværk, evt. i en ramme, og lad den pryde din væg, eller som en julegave, en lille hilsen til en sød ven eller noget helt andet. Tag den med på indkøb og brug din artmoney i udvalgte forretninger og hos kunstnere i danmark og resten af verden.

Se meget mere under www.artmoney.org
Stine er også den, der har åbnet mine øjne for Artmoney.
Dejligt vi kan hjælpe hinanden.

Så er det prøvet......

Så fik vi også selv prøvet at lave mælkebøttesaft herhjemme - og der var rigeligt af mælkebøtter i hvert fald. Det er dog kun moderen i huset, der synes godt om det - de andre venter til hyldeblomstsaften, siger de...........hmmmm........men så er der jo så meget mere til mig :-)

lørdag den 18. maj 2013

Male-dag


Havde en hel male-dag i går, hvor jeg blandt andet muntrede mig med at lave helt små kunst-værker, som skal bruges i et nyt projekt.
Nyd weekenden og pinsen :-)

fredag den 17. maj 2013

Spis dit ukrudt



Deler i dag Doreen's idé til, hvad man kan bruge mælkebøtter til - og dem har jeg i hvert fald mange af i min have, selvom vi har et marsvin, der næsten dagligt står på græs, så kan den altså ikke nå at følge med :-)))))) Jeg kender Doreen fra Mindfulness-akademiet i Næstved, hvor vi i foråret 2012 tog mindfulness-instruktør-uddannelsen sammen:-) Kig med på www.udenfilter.dk hvor Doreen skriver, eller på hendes egen blog/hjemmeside, som der er link til nederst i oplægget her.    


 
Sådan Laver Du Saft Af Mælkebøtter.

Det er da rart endelig, at kunne bruge dem til noget andet end, at tænke på dem, som ukrudt.
Noget af det hotteste er at spise sit ukrudt.
Lige nu er det tid for mælkebøtter, hvilket du nok har bemærket, jeg har i hvert fald da jeg har en hel gul mark af dem.
Saften bliver let gul og er en blanding af lidt bitter og sød på samme tid.

Af opskriften får du cirka 4-5 små flasker saft.

Opskrift:

100-150 mælkebøtte hoveder (uden stængel)
1-1,5 liter vand
Mælkebøttehovederne koges nu op og står og simre i 10 min og trækker i 5 min.
Så tages mælkebøtterne op og du smager saften til med sukker og citronsaft. Jeg brugte saften af en hel citron og cirka 200g sukker. Men det smag og behag.
På en varm sommerdag kan du putte isterninger, og citronskiver i.
Du fortynder efter behov med vand eller dansk vand.


 Doreen Møller-HolmquistDoreen Møller Holmquist
Forstander, Naturvejleder, Pædagog, Spædbørnsmassage instruktør og Mindfulness Instruktør.
Hjemmeside: www.mind4nature.dk

torsdag den 16. maj 2013

Fokuser & prioriter


For snart 3 år siden deltog jeg på et kursus/workshop hos Dorthe Walbum, som har siden LEV AF DIN KUNST, HVIS DU VIL, og som også selv er kunstner.
Jeg var ikke nået så langt på det tidspunkt, men jeg vidste, at jeg havde en drøm, som jeg ville følge - hvordan jeg skulle bære mig ad, vidste jeg ikke helt, men jeg kunne mærke, at Dorthe kunne lære mig noget på en eller anden måde. En af de ting, som Dorthe fokuserede meget på var AT BRYDE JANTELOVEN, og det i sig selv er meget grænseoverskridende for os, der er vokset op med den i baghovedet. Nu skal du jo ikke tro, at du er noget.
Og jeg må indrømme, at den tit er kommet frem i mig siden - som et monster der lige skulle forskrække mig lidt, når jeg var i gang med at skabe, og når jeg skulle bringe det, jeg havde skabt ud i offentligheden - men det er altså et must, hvis man vil leve sine drømme ud. Tro på dig selv, for du er noget ganske særligt. Og der er plads til os alle.

Jeg er super taknemmelig for mit møde med Dorthe - et af Dorthe's råd var "Fokuser og prioriter det der er godt for dig". Og den sætning er med mig hver dag.


onsdag den 15. maj 2013

Morgentur i haven





Gik en dejlig morgentur i haven med kameraet i dag, da jeg havde sendt mine drenge afsted til skole. Jeg elsker denne tid, hvor alting gror og spirer og springer ud, og det er vel også det, der sker med os mennesker. Vi vågner op efter en lang og mørk vinter, hvor vi har været gået lidt i hi og ind i os selv. Det er så berigende at have et eldorado af liv lige udenfor døren. Jeg kan slet ikke stoppe med at iagttage, tage billeder, mærke og dufte dette skønne eventyr :-)

Børn som inspiration

Mine børn inspirerer mig meget - også når jeg skal være kreativ - her er det faktisk ikke helt bevidst, at jeg har ladet mig inspirere af min mellemste søn på 10 år, der har malet billedet til højre i skolen for et års tid siden - men de minder meget fint om hinanden, opdagede jeg i går :-) Børn er en gave :-)

tirsdag den 14. maj 2013

Collage


Nyt maleri/collage fra min hånd. Det måler 26x36 cm og er malet med akrylmaling på kraftigt akrylpapir. Der er påsat lidt mønsterpapir og tegnet og skrevet med tusch.

Kreativ aftenhygge

Der var gang i tegnerierne herhjemme i går aftes ved spisebordet. Mens moderen koncentrerede sig om fine bladmønstre, var det en noget anden genre mine drenge beskæftigede sig med Uanset hvad elsker jeg vores små hyggelige stunder, hvor bordet er fyldt med tegnesager. Og selvom jeg godt kan lide, at de bruger deres frie fantasi, må jeg indrømme at en i-pad er et super godt redskab, når der skal tegnes. Der er mange muligheder - tegneprogrammer og gode idéer :-)

mandag den 6. maj 2013

Udstillinger forår/sommer 2013


I foråret og sommeren 2013 kan du se mine malerier på udstillinger følgende steder:

Vordingborg Fysioterapi & Træning: Maj
Haslev Privat Skole: Maj & Juni
Vilvorde Kursuscenter: Juni
Bio Bernhard, Præstø: August & September
...
Jeg er ved at lave en aftale om en udstilling i Sønderjylland, og det bliver nok også i August måned og i 3 måneders tid. Der kommer snart mere information :-)

Du kan møde mig personligt og se et lille udvalg af mine malerier på Dragør Kunstfestival i weekenden 13.- 14. juli :-)

Udstilling Haslev Privat Skole





 
Jeg har i dag sat en fin og farverig udstilling op på Haslev Privat Skole, hvor mine malerier skal hænge i maj og juni måned :-)