fredag den 30. august 2013

Vand, farver og et værre svineri.....









Jeg er blevet lidt vild med at lege med en del vand oveni farverne, når jeg bygger malerier op - det sviner meget, men det giver nogle fede strukturer, og der dukker mønstre op, som man ikke lige forventer. Og så har jeg bevæget mig ud i lidt andre farver, end jeg normalt bruger - her inspirerer mine kursister mig også rigtig meget, fordi de bruger farver, som jeg ikke selv lige ville have valgt.
Dette maleri måler 50x50 - er ikke helt færdigt endnu - nu kan det få lov til at tørre.

onsdag den 28. august 2013

Aflysning af foredrag



AFLYSNING
Foredragsholder Bolette Gaia Heggum, som skulle komme på onsdag d. 4. september i min Inspirationscafé, har været nødt til at melde afbud, så jeg må desværre aflyse efterårets første arrangement. Beklager meget.
Jeg vil også forsøge at få skrevet en privat besked ud til jer, som har tilmeldt jer.
Kærligst Gitte


mandag den 26. august 2013

Roskilde Sygehus


Jeg har sat en udstilling op på Roskilde Sygehus, Kirurgisk Afdeling A13 - håber mine malerier vil bringe smil på læben dér for de ansatte, de indlagte og de besøgende :-)

Nye malerier



Jeg har lagt nye malerier ind på min hjemmeside - her kan du også se priser og størrelser.


tirsdag den 20. august 2013

Kreativ idé til børneværelset :-)




Her er en idé til, hvordan du selv kan kreere et lille maleri/billede til børneværelset på en nem og lidt anderledes måde.

Jeg har brugt:

Et stk lærred str. 18x24
Gråblå og hvid maling
Sort og hvidt karton
Rulleøjne (fås bla. i Søstrene Grene
Små træklemmer
Jutegarn til haler
Hvid og sort tusch (posca)
Limpistol og hobbylim

Først maler du lærredet i den ønskede farve. Jeg har valgt en gråblå maling som grundfarve, og for at skabe en smule struktur, har jeg kørt lidt hvid maling hist og her, mens den grå maling stadig var lidt våd.
Mens det tørrer klipper du de forskellige dele i karton - og limer de forskellige dele på køerne, så de næsten er færdige. Jeg bruger limpistol bag på klemmerne, så køerne sidder rigtig godt fast på lærredet. Når du bruger limpistol skal det gå lidt stærkt med at sætte tingene på, for det tørrer rigtig hurtigt.
Sæt køerne på lærredet, når du har puttet lim bag på klemmerne. Sæt dem lidt forskudt af hinanden, så de fylder lærredet godt ud.
Jeg har også brugt limpistol til at sætte halerne på.
Som hø har jeg brugt kunstigt "hø", som jeg har gemt fra en gavekurv - husker ikke, hvad man kalder det. 

Så har du et fint lille billede til børneværelset :-)
God fornøjelse.

fredag den 16. august 2013


God weekend ;-) :-)

Loppemarked og galleri i Præstø










Vi har loppemarked her hos os i Præstø - der er et stort udvalg af børnebøger og voksenbøger, legetøj, dæk til bilen med alu-fælger, dvd'er og spil til pc - og så kan du se mine malerier i mit galleri - kig forbi Præstø og find gode ting til en god pris :-) Du kan evt ringe/sms på 61662313 først.

onsdag den 14. august 2013

Stort hjertemaleri


Jeg har arbejdet lidt videre med mit store rustikke hjertemaleri, som har stået og hvilet sig et stykke tid. Maleriet er bygget op med spartel og holdt i brunlige nuancer :-)

Online-kalligrafi-kurser



I går havde jeg kreativt møde med kunstnerne Lise Højer og Kamilla Gandrup fra Kunstner-online-galleriet/netværket www.artmakery.dk - vi er ved at lancere nogle online-kurser i kalligrafi med mig som læreren.
Hvis du har lyst kan du se en forsmag på en lille video på min facebookside https://www.facebook.com/pages/Kunstner-Gitte-Barlev/155037741180479 - kan desværre ikke finde ud af at dele videoen direkte her - så gå ind på min side og rul lidt ned af siden, så finder du videoen:-)

og her kan du gå ind og skrive dig op, så du er en af de første, der får besked, når vi er klar :-) Glæder mig.
https://artmakery.zenbilling.com/page/1927-kalligrafi

Nye Artmoney-kunstværker






Jeg har fået kreeret nogle flere små Artmoney-kunstværker :-) Det er ganske hyggeligt at sidde og nørkle med nogle helt små malerier :-) Du kan også finde dem på min hjemmeside www.gittebarlev.dk

Artmoney er en verdensomspændene kunstnerisk valuta der måler 18x12 cm, og som altid har en pris på 200 kr (27 eur). Med en Artmoney i hånden har du mange muligheder. Brug den som et lille kunstværk, evt. i en ramme, og lad den pryde din væg, eller som en julegave, en lille hilsen til en sød ven eller noget helt andet. Tag den med på indkøb og brug din artmoney i udvalgte forretninger og hos kunstnere i danmark og resten af verden.
Se meget mere under www.artmoney.org


søndag den 11. august 2013

En vinder


 
God rigtig dejlig mandag morgen
Jeg har fundet en vinder til min Give Away - maleriet "A beautiful Day", og det blev Annette Jensen, der blev den heldige Tillykke Annette, der er snart et maleri på vej til dig
:-)

Følg mig på facebook


Følg mig på facebook https://www.facebook.com/pages/Kunstner-Gitte-Barlev/155037741180479

Du skal være hjertelig velkommen :-)

Hjemmegjort skilt


Og her er mit skilt så......... temmelig feminint med blomster og farver, der kan ses på afstand. Men det er lavet med hjertet, og jeg synes, det beskriver, det vi her på Fyrgaarden står for lige her og nu - mine børn og jeg - det er et fællesskab med loppemarked, galleri, kreativitet, mindfulness/livsglæde - og sådan et hjemmegjort skilt kan jo altid ændres lidt med tiden. Har så sent som i dag nydt at have besøg i vores loppemarked og mit galleri - haft samtaler med dejlige mennesker, og måske oven i købet en udstilling i sigte - Life is good :-)

Inspireret af Samsø


Som sagt blev jeg meget inspireret af Samsø på mange måder - deres loppemarkeder, små øko-caféer, afslappethed mm.......dette skilt måtte jeg tage et billede af, for det mindede mig om, at ting godt må være hjemmelavet, og man behøver ikke at holde sig tilbage, bare fordi man måske ikke lige har muligheden for et stort flot og dyrt skilt lige nu - som kreativt menneske, falder jeg nok mere for det, der er lavet med hjertet krydret med hjemmelavet kreativitet. Og da jeg kom hjem, lavede vi loppemarked, og jeg har nu kreeret et skilt selv

Familieportræt


Et anderledes familieportræt
Bestil dit helt eget familieportræt, der lige netop passer til dig og din familie

 
Solgt

søndag den 4. august 2013

En anden slags male-kursus


Slip dig selv fri

Mange af os er gennem vores opvækst blevet præget af at følge normen, tilpasse os andre mennesker for at føle os accepteret, nedprioriteret os selv.......vi er som voksne fyldt op af begrænsninger, kontrol, overtænkning, afhængighed, frygt mm. Så vi lever til sidst i en skal - en helt anspændt krop. Sammenbidt og med et hoved, der gør så ondt af at tænke.
En måde hvorpå vi kan slippe os selv fri og gøre noget ukontrolleret er ved at male - lege med forskellige skønne farver og materialer, uden at tænke på, hvad der kommer ud af det, og hvad andre tænker om det.
Det har du mulighed for hos mig - giv dig selv den gave - brug en fridag på at slippe dig selv fri i en kreativ verden, hvor du også har mulighed for at få inspiration til, hvordan du opnår mere indre ro og balance i dit liv
Kontakt mig på gittebarlev@gmail.com eller på tlf 61662313 for yderligere information.

lørdag den 3. august 2013

Hyggelig dag med veninderne?


Tag veninderne / kollegerne med på male-kursus og få nogle hyggelige og kreative timer sammen - er det noget for dig???
Kontakt mig på gittebarlev@gmail.com eller 61662313.




SOLGT

Gallei & Loppemarked


Ofte kan vi lære rigtig meget af vores børn, hvis vi giver os tid til sådan rigtig at lytte efter deres ord - på Samsø blev vi meget begejstret af at så mange havde små hyggelige loppemarkeder, og min mellemste søn spurgte mig, hvorfor vi ikke også lavede loppemarked, fordi vi har så mange fine ting liggende - og om sommeren kunne vi sælge lidt grøntsager og bær fra køkkenhaven. Jeg blev rigtig inspireret af hans ord, og mandag brugte vi 8 timer på at udvide galleriet med et indendørs loppemarked. Vi har holdt åbent det meste af ugen, og også haft lidt ting ude ved vejen - drengene har selv fået lov til at have kontakt med de kunder, der har besøgt loppemarkedet, og jeg har taget mig af gæster i galleriet. Super hyggelig uge :-)

Foredrag Bolette Gaia Heggum


Gratis Inspirationscafé i Præstø - Onsdag den 4. september 2013 fra kl. 19-21 kommer Bolette Gaia Heggum og holder foredrag om "At leve og lytte fra hjertet". Bolette Gaia Heggum er 44 år og arbejder som Spirituel Mentor/Coach og Clairvoyant, underviser og foredragsholder, og er indehaver af Kvindetemplet.dk. Kvindetemplet holder til i det skønne Gudme.
Arrangementet holdes hos Kunstner & Livsglædeguide Gitte Barlev, Fyrgaarden, Spangen 1, 4720 Præstø.
Meld dig til på gittebarlev@gmail.com