mandag den 30. september 2013

Udstilling tages ned




I dag tager jeg min udstilling ned i Bio Bernhard i Præstø - og så kommer de hjem i mit galleri igen - hvis du har lyst, kan du komme og kigge i galleriet lige når det passer dig - ring først på 61662313 og aftal en tid :-)

At lave sin egen kreative fest en lørdag aften........





 


Lørdag aften lavede vi vores egen lille kreative fest - tog marsvin og guf-skål med i værkstedet og fyrede op for noget god musik - skrålede med på musikken, tegnede og malede på hver vores projekter, nappede en sving-om i ny og næ........nåeeehhhh ja man kunne også lige tage en omgang boksning, hvis det var det, man lystede.
Synes det var en fantastisk lørdag aften.............liiiiiiige noget for mig :-)

onsdag den 25. september 2013

En kreativ bog om det, du elsker





 
 
 
 
 
En anden ting man kan gøre for at minde sig selv om, hvad det er man elsker at foretage sig, og finde ud af, hvor meget der egentlig er, der gør dig glad er at lave en lille fin notesbog om det - hyg dig evt med at finde nogle fine papirer og udklip frem og lim på din bog, lav et lille bogmærke, og skriv "Det, Jeg Elsker" udenpå, og så kan du ellers gå i gang med at skrive ALT det, du elsker inde i bogen.

Jeg elsker feks at lave smukke bøger, som jeg kan skrive i - jeg skriver rigtig meget hver dag, både positiv dagbog, taknemmelighedslister, inspirationsbøger mm, og så er det en særlig glæde for mig at tage de fine bøger frem, som udstråler noget helt specielt :-)
Jeg har brugt papir fra en gammel bog, hvor jeg har revet små stykker ud og sat på med lim på en notesbog - herefter har jeg sat blomsterudklip på og som bogmærke, har jeg brugt et fint stykke blondebånd.

Måske kan det også inspirere dig? Jeg lover dig, at det giver en helt speciel følelse, når du er i gang med at skrive om ALT det, du elsker, og faktisk kan det hjælpe dig til at gøre mere af det, du elsker :-)
God fornøjelse:-)

tirsdag den 24. september 2013

Hvad gør dig glad?


Jeg har skrevet et par tankevækkende ord på vores tavle - bare for liiiiige at stoppe op og reflektere over ordene, og om vi nu hver især husker at tænke på det og gøre det, og for at komme ind i en positiv stemning :-)
Måske til inspiration for dig også :-)


torsdag den 12. september 2013

Sensommer, haveglæder & fordybelse








Min have er ikke en af de her prydhaver - den er stor, og der er meget græs, og jeg elsker at slå græs - det er ren meditation for mig - ligesom jeg nyder at gå i stilhed eller sammen med børnene og sysle lidt i haven - hive ukrudt op kan rent faktisk godt gøres til en meditativ oplevelse. Jeg gør det uden ambitioner til mig selv, uden at have mål for hvad jeg skal nå, men bare det at gå og rode lidt i jorden og hive noget ukrudt op hist og her, er så dejligt. Så får jeg måske lige lyst til at klippe nogle fine blomster og sætte i små vaser, som vi kan gå og nyde rundt omkring i huset. Vi har ikke mange blomster, men vi har buske med blomster, som vi kan gå og klippe lidt af, og så har vi stokroser og morgenfruer. Forleden dag hjalp min yngste søn mig med at samle frø fra afblomstrede stokroser og morgenfruer, som vi kan bruge til næste år og som vi kan sælge i små fine hjemmegjorte blomsterbreve til foråret. Jeg er meget taknemmelig for vores dejlige have, og jeg nyder at blive mindet om, at jeg kan forskønne dagene ved at invitere de smukke kulørte blomster indenfor i huset i små glas og flasker, som jeg har gemt eller købt billigt på loppemarked. Små ting - store glæder.

mandag den 9. september 2013

Smykker






Jeg holder af at lave smykker ind i mellem - det er dejligt at sidde og hygge med en anden kreativ beskæftigelse end at male - jeg har dem i mit lille galleri, og så laver jeg lidt for veninder ol. De lysegrønne dråber har jeg lige lavet, og er til en kær person :-) Jeg laver også lidt anderledes vedhæng af sølvtråd eller guldtråd, som jeg vikler rundt og sætter lidt perler i. Synes det ser lidt råt ud, når man sætter et læderbånd i som halskæde. Armbåndet som er vist her har jeg lavet af ruskindssnøre og tyndt lædersnor og har sat 2 små fine vedhæng i. Det er lavet til mig selv, og da jeg ikke er så gode venner med smykke-låse, har jeg valgt at binde en knude i stedet for, så jeg bare kan skubbe armbåndet ned om hånden, når jeg vil have det på.
Hvis du vil se alle de smykker, som jeg har til salg, kan du komme forbi mit galleri i Præstø - eller du kan få billeder sendt af det hele på mail - du kan skrive til mig på gittebarlev@gmail.com

Intuitivt maleri

 
Jeg er i gang med et maleri, som jeg skaber på en mere intuitiv måde - det sker når jeg sætter mig for at arbejde med farver og vand uden at have en plan for, hvad der skal komme ud af det. Så lader jeg farverne løbe ind i hinanden, lader det tørre, går og betragter det et stykke tid, og så ser jeg pludselig nogle ting i det, som jeg arbejder videre med.
På dette maleri så jeg en lysning, som jeg fik lyst til at lave en port udenom, og en kvinde der har givet slip på det tunge, det mørke, byrderne.......som står og ser så fri ud med det lette sjal, hun har på - hun har set og mærket lyset i sig selv og hun har set, at der altid er lys forude, uanset hvad livet byder på. Så maleriet skal have titlen "Ser Lyset", når det er færdigt.
Må du også finde og mærke lyset i dig selv

lørdag den 7. september 2013

Familie-maleri



Det er ved at være efterår, og jeg synes farverne om efteråret er så smukke - jeg har leget lidt med et familie-maleri, som jeg netop har holdt i gyldne efterårsfarver.
Maleriet måler 120 i bredden og 90 i højden og er malet med akrylmaling.



Så blev "turtelduerne" her også solgt og afhentet - de skal gives som en bryllupsgave, og det egner de sig da vist meget godt til  -  Må de bringe masser af kærlighed med sig

mandag den 2. september 2013

Anderledes familieportræt


Hos mig kan du få lavet et anderledes familieportræt som maleri, der passer lige netop til dig og din familie - med ord og ting på, som betyder noget for jer, og som får smilet frem i hverdagen og minder jer om, hvad I har at være taknemmelige for.
Malerierne kan laves i mange forskellige størrelser.
Kontakt mig på gittebarlev@gmail.com for yderligere information.