søndag den 27. april 2014

Male-workshop "Slip dig selv fri"


Så er jeg klar med sommerens program for male-workshops "Slip dig selv fri" hos mig i Præstø.

Giv dig selv en fridag fra hverdagen og meld dig på én af mine workshops.

Vi skal rigtig muntre os med pensler, lærreder i forskellige størrels
er, akrylmaling i alle mulige SKØNNE farver. Jeg vil vise jer de teknikker, jeg selv bruger, og vi vil gøre brug af forskellige materialer til at lave spændende og unikke billeder. Mønsterpapir, stempler, poscatusser, bladguld, spartel.......fantasien har ingen grænser. Vi skal arbejde med både store og små lærreder.

Fælles for alle workshops er, at der er fokus på at slippe sig selv fri - give sig selv lov til at lege og eksperimentere. Om man er nybegynder eller øvet har ingen betydning.

Workshoppen finder sted hos mig i Præstø, i mit store værksted. Hvis vejret tillader, rykker vi ud under åbne himmelstrøg med vores male-grej.
Vi arbejder fra 10-16.
Der er plads til max 6 personer på hver workshop.

Adressen er: Spangen 1, 4720 Præstø.

Datoer for workshops:

1. Lørdag den 17. maj fra 10-16
2. Lørdag den 14. juni fra 10-16
3. Lørdag den 19. juli fra 10-16
4. Lørdag den 23. august fra 10-16

Prisen er 1495,-kroner, og det er inkl. moms, ALLE MATERIALER, samt lidt godt til ganen hele dagen igennem - kaffe/te/snacks og lækker frokost.

Tilmelding skal ske til Gitte Barlev på email gittebarlev@gmail.com eller på telefon 61662313.
Herefter får du information vedrørende betaling mm.
Ved tilmelding angives, hvilken af de 4 workshops, du ønsker at deltage på.

torsdag den 24. april 2014

Lad børnene udfolde sig kreativt......









 
 
Lige siden jeg fik børn, har de fået lov til at udfolde sig kreativt. I nogle perioder har vi gjort det mere end andre - også alt efter deres alder. Da de var små, var de meget åbne for de kreative ting, jeg lod dem deltage i - vi har mange gode minder om dejlige kreative stunder. Efterhånden som de er blevet ældre, har der været perioder, hvor de har været optaget af andre ting - jeg tror, det er vigtigt at lade dem finde lysten til at være kreative med det, de nu finder spændende, efterhånden som de gror op. Men at inspirere dem med de ting, man selv finder spændende, kan pludselig give dem lyst til at udforske nye kreative veje. Og når man bakker deres interesser op ved at lade dem udfolde sig på deres helt egen måde, uden at gå ind og rette på dem eller blande sig, så har jeg virkelig mærket, at deres udvikling kan blive helt magisk.
 
Udover at det er sjovt at blive ved med "at lege", selvom man bliver større (også som voksen), så er det også rigtig sundt at fordybe sig i noget. Både børn og voksne kan have perioder i livet med udfordringer, som kan være rigtig svære - der kan være mange tanker, som kan dræne én for energi - disse tanker forsvinder for en stund, når man har en kreativ interesse - man bygger videre på noget, bruger fantasien og er i sin egen lille verden :-) Og når man så finder ud af, at man virkelig kan skabe noget, der ikke findes magen til - noget unikt - så bliver det til en dejlig leg, som man har lyst til at følge mere og mere.......
 
 
Min mellemste dreng har det sidste års tid virkelig blevet optaget af at lave grafitti - han har købt sine egne spraydåser og jeg har givet ham plads til sin egen arbejdsplads i mit værksted. Her på det sidste er min mindste dreng også blevet mere og mere interesseret i at skabe - sidde og tegne skitser, for så at bringe dem til virkelighed på lærred. Og så kan det jo være spændende at lave sin egen udstilling, og når moderen rykker ud med sine malerier på udstillinger o.l., så skal der selvfølgelig være plads til ,at børnene kan lave deres egen udstilling i mors galleri.
 
Det er det, der arbejdes på lige nu............jeg er rykket over i den ene side af galleriet, og børnene får lov til at skabe deres egen udstilling i den anden side. Og mon ikke vi snart er klar til en lille fernisering, så børnenes venner kan komme og kigge og få lidt godt til ganen..........og andre der kunne være interesseret i, hvordan en kreativ familie lever :-) Der mangler vist lige lidt malerier, men der er gang i produktionen :-)

fredag den 18. april 2014

Når alting springer ud.......






Jeg nyder virkelig denne tid, hvor alting begynder at springe ud - man kan næsten se forandringer hver eneste dag. I onsdags tog jeg nærbilledet af vores store rødbøg, og om en uge vil vi tage et billede magen til for at se, hvor meget der er sket på blot en uge :-)

Mit indre er ved at SPRÆNGES af kreative idéer - det er jo et luksusproblem, må man sige - men jeg tror, det må være tid til nogle dages fordybelse og langsomt bringe idéerne ud i livet :-)

Vil ønske alle der kigger med herinde en helt FANTASTISK påske - husk at vær' god ved dig selv og dine kære :-)

Kærligst Gitte

fredag den 11. april 2014

Blomsterglæder, overraskelser og skaldede figurer :-)






 
 
Der er kommet lidt forår ind i stuerne :-) Den øverste buket er lidt fra egen have - vi har ikke så mange blomster, men de få der er, er blevet budt indenfor i en lille sød buket, der står og lyser op på sofabordet :-) Den anden buket med de mange forskellige farver, kom min ældste søn hjem med til mig i går eftermiddags - han kom så fornøjet ind af døren efter skole og hev buketten frem, og jeg blev så glad :-) De smukke orange tulipaner kom min far forbi med forleden dag - han er så god til at komme forbi med små overraskelser, der bare varmer rigtig meget :-) Kender du også nogle, der er gode til at overraske? Det er så dejligt.
 
Synes vi hiver lidt til os af forskellige bakterier/virus for tiden - min yngste søn har ligget med Lussinge-syge i denne uge - en mærkelig virus, hvor han de første dage havde lidt feber og helt ildrøde kinder - og senere slog ud over hele kroppen. Men sådan er det at have børn i huset, og så er det godt, at man er god til at tage det med godt humør og en god portion hygge for "patienten" :-)
 
I denne uge har jeg mest beskæftiget mig med "de skaldede" - små akvareller/tegninger og arbejdet på nogle bestillingsmalerier. De her små akvareller er i postkort-størrelse. Jeg tænker, at de kan bruges som små søde gave-idéer, sættes i ramme eller hænge på opslagstavlen og give smil på læben i hverdagen :-)
 
Ønsker alle en dejlig weekend :-)

onsdag den 9. april 2014

Kreativ påske







Jeg vil lige give et par hyggelige forslag mere til kreativ påske - for nu står påsken virkelig for døren. Herhjemme pynter vi ikke så meget op til påske - ikke ligesom julen - men lidt pynt er nu meget hyggeligt, og det at lave det selv, holder jeg jo meget af.

Har du nogle filt-rester liggende, kan du nemt lave nogle fine påske-æg til ophæng - jeg har klippet en ægge-skabelon i karton - den er 9 cm lang og 6½ cm bred. Så tegner jeg 2 stk æg i samme farve til ét påskeophæng - først dekorerer jeg den side, der skal vende udad med en blomsterknap (andre knapper eller lign kan bruges - blomsterne har jeg købt engang i Creative Company) og broderer lidt mønster på med noget guldtråd. Så syr jeg de 2 stk filt-æg sammen med noget farverig garn, som jeg synes passer til den farve, filtet har. Når jeg næsten har syet ægget sammen, holder jeg en pause, og fylder ægget lidt op med pladevat, før jeg syr det helt sammen. Til sidst hækler jeg en lille hank i samme farve, som jeg har brugt til at sy rundt om ægget. Syr den fast, og vupti har jeg et fint og farverigt påskeæg :-)

Jeg har brugt samme skabelon til mine zendoodle (mønster) æg - finder et hvidt stykke papir (eller måske et i en flot farve?????) og så begynder jeg at tegne mønstre inde i ægget med min sorte tegne-tusch. Zendoodle er en god måde at sidde og hygge sig på - få tankerne lidt væk fra hverdagen - bare slappe af og ikke tænke så meget over, hvad det ender op med. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Bare følg din intuition og tegn mønstre. Her kan du se lidt af min fremgangsmåde, og så går det faktisk helt af sig selv.

Rigtig god fornøjelse :-)