mandag den 14. juli 2014

Sommer på Samsø








 

 
Jeg har næsten lige tilbragt en dejlig ferie-uge på Samsø med min kære familie - viser jer lige et par billeder derfra - ikke fordi jeg sådan skal offentliggøre hele vores familiealbum, men jeg nød virkelig den uge, hvor jeg gav slip på alt det herhjemme og bare nød at være til i nuet - et dejligt landhus en af mine fars venner har som sommerhus med marker til alle sider - en gård på hver side. Den ene gård lever af deres populære Samsø-kartofler, som vi også støttede ganske godt den uge - den anden gård er vist nærmest selvforsynede med grøntsager, bær, frugt, kød og æg - også med en lille vejbod, hvor vi har købt mange dejlige ting i løbet af ugen :-) Jeg nyder virkelig fornemmelsen af, at alting går i et langsommere tempo, og man sætter sig ind i andres levevis og støtter op om deres måde at leve på. Gården med kartoflerne har 3 skønne hunde (sidste sommer havde de kun 2, men der er kommet én mere til, som stadig var hvalp og temmelig fræk....), som render frit rundt, og mine drenge havde stor glæde af at lege med dem. De var på markvandring, og legede med bolde og pinde..........dejligt syn :-) Vi cyklede en del små ture - min far og min mindste søn havde stor glæde af en tandem, som er en nyanskaffelse i sommerhuset :-) Herligt syn........ Og sørme om jeg ikke fejrede min 40 års fødselsdag derovre - kunne ikke være en bedre måde at fejre dagen på end at være sammen med mine kære :-)
Samsø byder på et helt andet miljø, end vi er vant til - udover at der er stille og roligt og naturligt, så vækker det også kreativiteten på ny i mig - der er masser af kreative mennesker derovre, og jeg nyder meget at gå rundt og kigge......Der er ikke billeder af min teenagesøn, selvom han var med os i de 4 første dage - for han skulle videre på fodbold-camp i Vejen - en stor drøm for ham - og det støtter jeg meget op om.

Lidt sommertanker fra mig :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar