torsdag den 23. oktober 2014

Fyrgaarden i Præstø




Her er gården, som vi bor på i hjertet af Præstø ~ mine 3 drenge og jeg. Gården hedder Fyrgaarden, og vi bor i de 2 længer, der sidder sammen ~ den 3. længe er her, hvor jeg har mit store værksted på 1. salen, og i stue-etagen har min far lavet et lille galleri til mig, og så er der endnu lokale, hvor vi har lavet et loppemarked. Det var faktisk mine børns idé at lave et loppemarked, for vi har mange dejlige ting, som vi ikke bruger, og børnene kan godt lide, når der kommer kunder forbi ~ Præstø Camping ligger lige overfor, og her får vi besøg af glade kunder om sommeren, der synes det er dejligt at købe bøger, dvd'er, legetøj mm. Så udover at vi får dejlige besøg, så lærer at handle med kunder.
Alle mine drenge er meget kreative - jeg har altid lavet mange sjove sysler med dem, fra de var helt små, og nu har de fundet deres helt egen måde at udtrykke sig på med graffiti/streetart, og det er virkelig dejligt at følge med i. De har også fået et område i galleriet, hvor de udstiller deres egen kunst og har bygget en disk op med paller og dekoreret med graffiti. Jeg synes, det er så vigtigt, at børn får lov til at bruge deres fantasi og være kreative på forskellige måder, og det vil jeg rigtig gerne inspirere andre familier til :-)
Min ældste søn har så valgt at følge sin fodbold-drøm, og der er ikke plads til så meget andet end det nu, men det støtter jeg også meget op om, for det får ham til at blomstre, når han følger sit hjerte
Der er 2 beboere mere på Fyrgaarden, og det er vores kat Sille og vores marsvin Fido .
Har du lyst til at besøge vores galleri og loppemarked en dag - eller bare få en hyggelig kreativ snak, skal du være hjertelig velkommen.

Du kan kontakte mig på 61662313 eller gittebarlev@gmail.com

lørdag den 11. oktober 2014

Farverige og glade familieportrætter




Jeg laver familieportrætter på bestilling med masser af farver, glade figurer og andre finurligheder - bestil jeres eget personlige familieportræt med ord og ting, der betyder noget helt specielt for jeres familie .
Kontakt mig på gittebarlev@gmail.com eller 61662313

Se flere eksempler på familie-portrætter på www.gittebarlev.dk

onsdag den 8. oktober 2014

Male-kursus 1. november 2014


Vil du prøve at lave dine egne malerier? Lære hvordan du kan bygge malerier op med akrylmaling samt div. hjælpematerialer, så kom med på male-kursus hos mig i Præstø,

lørdag den 1. november 2014 fra 10-16.

Der er materialer med i prisen, hvorfor kurset er meget oplagt til dig, der har lyst til at finde ud af, om akrylmaling er noget for dig.
Prisen er 950,-kroner pr. person.

Hvis du vil lege med denne dag, så send mig en mail på gittebarlev@gmail.com og tilmeld dig - du vil herefter modtage en bekræftelse med mere information. Du kan også ringe til mig på 61662313.

Farverige og glade hilsner fra
Gitte Barlev

søndag den 5. oktober 2014

Udstilling og galleri


Så fik jeg taget min udstilling ned hos A-FYS i Solrød denne weekend - min næste udstilling er i december måned på Vangede bibliotek (Gentofte) i Caféen. Mere information kommer ang. fernisering.



Jeg har nu rigtig mange malerier hjemme i mit eget galleri i Præstø - du skal være meget velkommen til at komme forbi og kigge - kontakt mig på 61662313 og aftal nærmere :-)


fredag den 3. oktober 2014

Abstrakt



Jeg har arbejdet på et stort abstrakt maleri, som nu er færdigt - der er en del små mønster-detaljer i det, men som helhed synes jeg, at det fremstår enkelt med sine varme farver - maleriet måler 120x90 og du kan se flere oplysninger på min hjemmeside www.gittebarlev.dk