fredag den 8. maj 2015

Kalligrafi-kursus i Præstø


Kalligrafi-kursus i Præstø

Kurset henvender sig til begyndere og let øvede.
Vi vil kigge på forskellige skrifttyper, øve os i at skrive alfabetet - små og store bogstaver - med de forsk. penne.
I får kopier af alfabetet, som I kan tage med hjem og øve videre derhjemme.

Kurset afholdes hos:

Kunstner Gitte Barlev
Fyrgaarden
Spangen 1
4720 Præstø 

Torsdag den 14. maj fra 13-16

Prisen er 300,-kroner pr person, som betales ved tilmelding.
Tilmeld dig på gittebarlev@gmail.com eller på 61662313.

Prisen er inklusiv et kalligrafi-sæt med 3 penne i forsk. størrelse, papir og kaffe/te/snack.

Kalligrafi




Jeg har altid elsket at skrive ~ som barn brugte jeg meget tid i stilhed på mit værelse, hvor jeg skrev breve til mine pennevenner rundt omkring i verden, skrev små historier, og jeg blev meget interesseret i kalligrafi og fik en smuk bog, hvor der var forskellige skrift-arter og billeder af kunstværker med kalligrafi. Jeg fik mine egne penne, og begyndte at skrive rigtig meget. I skolen skrev jeg mine stile ind med kalligrafipen (det var i tiden FØR computer......smiler ), og har siden brugt det en del ~ også i mine malerier :-)
Jeg vil lave nogle små kalligrafi-kurser, der i første omgang henvender sig til begyndere og let øvede, så hvis du har et ønske om at lære at skrive kalligrafi, så følg med........

Hjerte-maleri



Hjerte-maleri bygget op med spartelmasse og malet med akrylmaling - nuancerne er holdt i turkise dæmpede farver. Maleriet måler 60x70.
Se mere information på www.gittebarlev.dk under Malerier Mellem

tirsdag den 5. maj 2015

Anderledes og farverigt familieportræt :-)





Kunne du tænke dig et anderledes, farverigt og finurligt familieportræt af DIN familie? Et maleri der giver glæde og smil i hverdagen, og som symboliserer jeres familie med ting og ord/budskaber, som betyder noget for lige præcis jer?
Så kig ind på min hjemmeside www.gittebarlev.dk og se under rubrikken Familieportrætter - se forskellige eksempler på familieportrætter, jeg har lavet personligt for andre familier, og du kan også se de forskellige størrelser og priser :-)
Du skal også altid være velkommen til at kontakte mig på gittebarlev@gmail.com - her kan du også afgive din bestilling og skrive, hvilke ønsker du har til lige netop jeres maleri. Billeder af familiemedlemmer, dyr eller andet modtages også meget gerne på email, så jeg kan danne mig et indtryk af jer :-) Du kan også ringe til mig på tlf. 61662313 :-)

Inspirationscafé i Præstø


Inspirationscafé i Præstø

"At være et særligt sensitivt menneske" af Life Coach Tine Østergaard.
20% af befolkningen har personlighedstrækket særligt sensitiv også kaldet HSP. Det betyder at nervesystemet er meget fintfølende og optager oplevelser og stemninger langt dybere end gennemsnittet.

Men hvad vil det sige i praksis at være særligt sensitiv? Og hvordan navigerer særligt sensitive mennesker i en verden, som på mange måder larmer?

Foredraget henvender sig til mennesker, som måske genkender personlighedstrækket hos sig selv samt til mennesker, som ønsker at blive klogere på særligt sensitive mennesker. Tine ønsker at kombinere sin faglige viden med egne personlige erfaringer, så du denne aften får en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være særligt sensitiv.

OM: Tine er selv særligt sensitiv og har arbejdet bevidst med denne side gennem mange år. Hun har tre døtre som besidder karaktertrækket i forskellige grader. Derudover har hun erfaring fra sit arbejde som Life coach og sit pædagogiske virke. Hun driver virksomheden Sensitiv Styrke, hvor hun tilbyder Life Coaching og særligt sensitiv samtale. Desuden har Tine bidraget til bogen Sensitive børn af Athina Delskov og Lene Sonne.

Arrangementet er TORSDAG DEN 28. MAJ KL. 19-21
hos Gitte Barlev, Fyrgaarden, Spangen 1, 4720 Præstø.
Indgang gennem galleriet.
Der vil være lidt godt til ganen i pausen.
Prisen for deltagelse er 100,-kroner, som betales ved tilmelding.
Du kan tilmelde dig på gittebarlev@gmail.com eller på tlf. 61662313.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig til en hyggelig og inspirerende aften :-)

De bedste hilsner
Tine & Gitte

Udstilling Næstved Bibliotek i Maj


I går fik jeg sat en udstilling op på Næstved bibliotek i X-rummet - 24 malerier ialt -desværre blev billederne jeg tog med min tlf ikke specielt gode, men jeg synes udstillingen blev rigtig fin. Væggene er lilla, hvilket jeg ikke er vant til på udstillinger, men super fint til de glade farver - og en udstilling skal jo opleves live, så kom glad forbi Næstved bibliotek, hvor malerierne kan ses til den 30. Maj :-)