torsdag den 25. juni 2015

Kreativt kursus i Præstø - den 16. juli 2015


Bring kulør og kreativitet ind i din have / din altan - kursus den 16. juli 2015 kl. 11-14

Er du vild med farver og kreativitet? - og synes du haven, altanen, er det bedste sted at være? men der gerne må ske noget nyt? Så har du nu muligheden for at få din personlige kunst ind i din have.

To kunstnere har slået penslerne sammen og inviterer dig, til at være med på noget sommersjov i haven, med inspirerende have-kursus, hvor vi sammen vil skabe farverige og kreative ting til haven.

Vi, Kunstner Gitte Barlev og Art by Merete Helbech Hansen som begge bor i Præstø er vilde med farver, sjove vinkler og det skønne udeliv.
Den glæde og fornøjelse vil vi gerne "smitte" andre med.

Vi er klar med tips og tricks og deler gerne ud af erfaringer og idéer. Vi guider og vejleder, hjælper med at slå en streg... eller finde en farve. Men måske det vigtigste - vi inspirerer dig til at få lyst til at skabe dit uderum til en endnu større og dejlig oase.

Kurset afholdes i Meretes gamle skønne have, som emmer af miljø, kreativitet og hygge, og med plads til begejstring.

Vær med fra start - Pynt din yndlingsstol, fuglehuset, fødselsdagsflagstangen, urtepotten, havelygten, ølkassen - Kun fantasien sætter grænser.

Du medbringer blot den/de ting som du ønsker at forvandle til kunstværk, som der kan gøre din have mere munter, smuk, sjov, hyggelig - kort sagt , mere personlig.

Vi har penslerne, maling, lak, tusch ect. og vi sørger for kaffe/te og vand. Medbring evt. en madpakke, hvis du tror du får tid til at spise :-D

3 timer - materialer - to kunstnere
Sommerpris 450 kr. pr. deltager

Vi glæder os vildt til at se dig og sammen give den gas med farver og herlige idéer.

Tag endelig veninden, kollegaen eller naboen med under armen og få en fælles kreativ oplevelse.

Tast 40766990 Ring eller sms din tilmelding

For mere info: Ring 40766990/Merete

Farverige og glade hilsener
Gitte Barlev og Merete Helbech Hansen

Begivenheden må rigtig gerne deles og inviteres til. Takker på forhånd :-)

Det praktiske:
Tilmeld dig på 4076 6990 eller email: artbymhh@gmail.com
Betaling på Mobile Pay 40766990 eller efter anden aftale.
Din tilmelding er gældende og bindende når beløbet er modtaget.
Kusussted: Smedestræde 9, Skibinge 4720 Præstø

Ingen kommentarer:

Send en kommentar