fredag den 11. september 2015

Kreativitet med børn - inspiration :-)







 
 
Mindstesønnen på 10 år og jeg har arbejdet kreativt med akvarelpapir, akrylmaling, stempler og plastikkort i mit værksted.
 
Teknikken går ud på, at du skaber baggrundsfarver med gamle plastikkort, du ikke bruger mere.
I forhold til en almindelig spartel, er plastikkortet mere bøjeligt, så du bedre kan styre malingen i forskellige retninger.

Du sætter klatter af maling hist og her på papiret, og trækker det i forskellige retninger indtil malingen er trukket helt ud. Så skal næste lag på. Det er godt at skifte mellem mørke og lyse farver. Og den hvide maling bliver også brugt flittigt, for at skabe lidt kontrast.

Når du har lavet de farver og baggrunde, du ønsker, kan du lave ekstra struktur ved brug af stempler - vi har brugt nogle, jeg købte for nogle år siden samt hjemmelavede stempler/skabeloner, skåret ud i kraftigt karton/papir.

Nogle af de færdige kunstværker, har vi klippet ud og sat på farvet karton, som kan bruges til personlige kort. Andre har vi sat i ramme, som kan pryde væggen eller små opsatser rundt omkring i huset.

Vi har brugt akvarelpapir. Akrylpapir er også meget velegnet. Det billige fra Søstrene Grene er fint i øvelsesperioden, og når man bare leger med farver for sjov. Til mine egne kunstværker, som sælges på min hjemmeside www.gittebarlev.dk bruger jeg dyrere akvarel- og akrylpapir i bedre kvalitet.

Se evt. mit tidligere blogindlæg "Brug dit dankort til kreativ leg" for at få vist flere teknikker :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar