søndag den 4. oktober 2015

Zendoodle ~ hjerte ~ fremgangsmåde









 
 
 
Jeg har fået nogle forespørgsler på, hvad zendoodle er, og hvordan man gør???? Derfor vil jeg i dag vise fremgangsmåden til, hvordan du laver dit eget zendoodle/mønster-hjerte.
 
Mønstertegning har mange forskellige navne. Selv kalder jeg det doodle eller zendoodle ~ tror også det bliver kaldt for zentangle. Uanset hvad, så er det rigtig hyggeligt og afslappende at sidde og tegne mønstre ~ jeg bruger det som en slags meditation. Det går egentlig bare ud på, at du har dine tegnetusser og dit papir, og så laver du mønstre ud fra din egen fantasi. Det behøver ikke ligne noget og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.
 
Her har jeg valgt at tegne et hjerte og bagefter fyldt det med forskellige mønstre, som lige dukkede op i min fantasi i dag :-)
 
Jeg bruger nogle sorte tegnetusser fra den lokale boghandel ~ Unipin, fineline, en pakke med 8 forskellige størrelser. Andre tusser kan helt sikkert også bruges. Prøv dig frem :-)
 
Jeg bruger de tykkere tusser til at tegne de streger op, som jeg gerne vil have til at fremstå tydeligere. Som på dette hjerte i den yderste streg og i nogle af de streger indeni hjertet. Og hvis jeg vælger at lave nogle felter, hvor baggrunden skal være helt sort. Det synes jeg er flot, for ligesom at bryde det andet lidt.
 
Men prøv dig frem ~ vær ikke bange for at prøve, du kan jo altid starte forfra med en ny doodle-tegning.
 
Man kan vælge at sætte sine yndlings-doodle-tegninger i en ramme ~ her har jeg vist en sort ramme med paspartout, fordi jeg synes, det ser fint ud med sort mønstertegning og sort ramme, og paspartout får det altid til at se ud af lidt ekstra :-)
 
Rigtig god fornøjelse :-) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar