fredag den 27. maj 2016

Butik på Amio


Da jeg har en hel del ændringer til min hjemmeside, vil der være lidt rodet derinde den kommende tid.......du kan sagtens gå ind og kigge alligevel, men ellers kan jeg anbefale dig at gå ind på min butik på Amio, hvor du kan se mine billeder og tegninger, og hvor du kan købe dem direkte.

Klik dig videre ind på  http://www.amioamio.com/da/butik/gittebarlev/produkter/

Far's Dag

 
Det er snart Far's Dag, og jeg er lidt sent på den mht at reklamere med en sød & personlig gave til Far :-) Men vi kan godt lige nå det.......;-)
En lille akvarel/tegning i A5 format, hvor du kommer med ønsker til motiv og tekst.
Særlig Far's Dag pris 150,-kr (normal pris 200,-kr for A5 akvarel)
Der følger ikke ramme med, men er blot vist som eksempel.
 
Kontakt mig på gittebarlev@gmail.com eller tlf. 61662313 for bestilling.
 
For mere inspiration skal du være hjertelig velkommen til at kigge på min hjemmeside www.gittebarlev.dk :-)


tirsdag den 24. maj 2016

At lade sin sjæl blomstre......


Når man én gang har taget beslutningen om at leve sit liv i sandhed med sig selv og glæde sig over hver en dag; følge op på sine drømme med handling, om end det kan føles lidt skræmmende sådan at vise verden, hvem man er ~ en slags venden vrangen ud på sig selv, med andres øjne rettet mod én.....ind imellem får man måske lyst til at gemme sig væk, for nogle gange kan det føles lidt for meget sådan at vise sig selv frem som en åben bog........

Men når man først har taget beslutningen......når man er startet sin indre rejse og forvandling, så må man bare følge med og tillade sig selv at blomstre og lytte til intuitionen og hjertet.
At lade sine smukke blomsterblade lukke sig lidt i som beskyttelse for en lille stund kan være ganske frugtbart for ny indsigt og en endnu smukkere blomstring, men at lukke sin blomst ~ sit hjerte ~ helt i for evigt vil føre til, at blomsten ~ Selvet ~ visner og ej føler glæde og begejstring ved at være.

Men når man først har taget beslutningen........kan man slet ikke lade være med at fortsætte på sin rejse ~ sin blomstring ~ man bliver så nysgerrig på livet og dens læring og sin egen indsigt og forvandling.

Lad din sjæl blomstre........

Blomstrende kreativitet......

 
Jeg har lige haft nogle stille dage alene, hvor kreativiteten for alvor blomstrede..........det er tit dér i stilheden, at idéerne pludselig kommer væltende ind over mig, og så må man tage imod med åbne arme, når muligheden opstår :-) 

 
En idé som jeg afprøvede i min artjournal voksede sig større, og blev starten på nogle nye 'cirkel-malerier' i alle mulige farver. Nogle med citater - nogle uden. Det var helt magisk at arbejde med, og her blev der både brugt fingre og pensler til at skabe :-) 



 
Jeg arbejder på at få lagt billeder af de nye malerier ind (samt tegninger) på min hjemmeside i den kommende tid. Så hvis min hjemmesider ser lidt rodet og ufærdig ud, når du kigger derind, så er det fordi, jeg er i gang med en sommer-opdatering :-) www.gittebarlev.dk
 
Det er også muligt at se mine malerier og tegninger 'live' her hos mig i Præstø. Jeg bruger mit hjem og mit arbejdsrum som udstillingsplads :-)
Du kan ringe og aftale en tid for et besøg på tlf. 61662313 eller skrive til mig på gittebarlev@gmail.com 

mandag den 2. maj 2016

Kunst med positive ord og citater









Én af de ting, der har været med til at ændre mit liv og min måde at se livet på, har været positive bekræftelser/affirmationer og citater, som jeg flere gange har sagt højt i løbet af dagen og hængt op rundt omkring i hjemmet, så jeg kunne holde fokus, og ikke gå tilbage i gamle tankegange og mønstre. Positive ord, bekræftelser/affirmationer og citater ses også ret ofte på den kunst, jeg skaber ~ jeg kan simpelthen ikke lade være, for med min kunst vil jeg udover at male med glade farver også gerne være med til at åbne andres øjne og hjerte for alt det dejlige i livet og for kærligheden til os selv, troen på os selv, at vi kan skabe et vidunderligt liv i glæde og kærlighed ved at lære at elske os selv og lytte til vores hjerte, vores intuition ~ leve vores liv i sandhed med os selv. Og nej, det er bestemt ikke nemt, og vi kan naturligvis ikke nøjes med at kigge på affirmationer og sige dem højt, men det er én af de måder, hvorpå vi kan hjælpe os selv på vej til at fokusere på glæde :-)

Du kan se mange flere af mine malerier på www.gittebarlev.dk  (pssst.....jeg maler også billeder UDEN affirmationer og citater.....smiler) ~ hvis du selv har et citat/mantra/affirmation, der betyder noget særligt for dig og hjælper dig i din hverdag, og du godt kunne tænke dig at få lavet et maleri med dette skrevet på, skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig på gittebarlev@gmail.com eller på tlf. 61662313. Jeg laver både malerier på lærred samt på kraftigt akrylpapir til at sætte i ramme. Eller som tegning/akvarel.
Kig dig omkring på min hjemmeside :-)