tirsdag den 24. maj 2016

At lade sin sjæl blomstre......


Når man én gang har taget beslutningen om at leve sit liv i sandhed med sig selv og glæde sig over hver en dag; følge op på sine drømme med handling, om end det kan føles lidt skræmmende sådan at vise verden, hvem man er ~ en slags venden vrangen ud på sig selv, med andres øjne rettet mod én.....ind imellem får man måske lyst til at gemme sig væk, for nogle gange kan det føles lidt for meget sådan at vise sig selv frem som en åben bog........

Men når man først har taget beslutningen......når man er startet sin indre rejse og forvandling, så må man bare følge med og tillade sig selv at blomstre og lytte til intuitionen og hjertet.
At lade sine smukke blomsterblade lukke sig lidt i som beskyttelse for en lille stund kan være ganske frugtbart for ny indsigt og en endnu smukkere blomstring, men at lukke sin blomst ~ sit hjerte ~ helt i for evigt vil føre til, at blomsten ~ Selvet ~ visner og ej føler glæde og begejstring ved at være.

Men når man først har taget beslutningen........kan man slet ikke lade være med at fortsætte på sin rejse ~ sin blomstring ~ man bliver så nysgerrig på livet og dens læring og sin egen indsigt og forvandling.

Lad din sjæl blomstre........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar