fredag den 3. juni 2016

Du kan ikke være venner med alle

Jeg har været så heldig at få lov til at dele én af Pernille Aalunds tekster ~ Pernille skriver så fint, tankevækkende og rammende om livet, og det er som at se mig selv i teksterne, med det som jeg selv har erfaret og lært. Du kan se flere af Pernille's tekster på hjemmesiden http://pernilleaalund.com/  eller på facebooksiden https://www.facebook.com/Pernille-Aalund-Det-har-livet-lært-mig-214437805262854/?fref=ts 
 
 

Du kan ikke være venner med alle.

Der vil altid stå mindst én med ryggen mod muren, træt af eget liv, der råber: Du er en idiot! Det er ikke rigtigt! Det kan ikke lade sig gøre! Det kan man da ikke!

Du kan ikke være venner med alle.

Du vil aldrig være helt pæn nok, klog nok, høj nok, tynd nok, sød nok eller dygtig nok.

Du kan ikke være venner med alle.

Du kan ikke tilfredsstille alle; de fleste vil forlange mere af andre, end de nogensinde kunne drømme om at forlange af sig selv. Og uanset hvor meget, du gør dig umage for at være et godt menneske, kæmpe retfærdigt i en god sags tjeneste, vil der stå mindst én, der beskylder dig for svig, snyd eller skjulte hensigter.

Du kan ikke være venner med alle.

Du vil aldrig blive accepteret helt af alle. Mennesker vil forsøge at skubbe dig ind, som kvæg i en fold, som geder på græs. I kasser, i bokse.. sådan gør man, hvis man laver dét, du gør eller har den alder, du har. Sådan er man som mor, kollega, ægtefælle. Klip det hår! Mal den væg..

Du kan ikke være elsket af alle og lige meget hvor mange råd du følger, vil intet være helt godt nok. Spørg aldrig for mange om deres mening. Du fylder altid for meget – eller for lidt.

Men du kan være ALT i kraft af dig selv. Du kan leve lykkeligt med dig selv. Du kan acceptere dig selv som du er. Du kan elske dig selv. Du kan se dig selv i spejlet og sige: FUCK! Jeg gjorde det bedste, jeg kunne! Jeg lever det liv, JEG vil leve. Ikke min mors liv, eller naboens, mandens eller de venners, man burde have kasseret for år tilbage.

Det er MIT liv, og jeg tager det, former det, rører det rundt i gryden og river det rundt i manegen. Jeg gør mod mig selv, som jeg ønsker andre skal gøre: Ser mig, som jeg er, med alt hvad der følger med. Det sure som det søde. Livets rynkede baner af stof. Det ubarmhjertige ovenlys i prøverummet. Den krop, der endte i din seng og kys fra en mand, du aldrig kan elske. Alle de dårlige karakterer i skolen og gruppen af sladrende piger ved bænken i gården. Det er ikke det eller dem eller ham eller tiden der gik. Der er kun dig og dét, du ser, når du kigger længe nok. Og dybt nok. Dig og dem du vælger at lytte til. Alle de andre må du glemme. Du kan ikke være venner med alle. Eller få dem til at elske dig eller forstå dig eller bare holde deres kæft!

Du må lukke støjen ude og stilheden ind. Falde til ro i dig selv, dine beslutninger og den rute, du mener, er bedst. I respekt for verden, forskelligheden og de mange facetter i livets snørklede sneglehus.

Du skal være DIG – ikke venner med alle. Kun de udvalgte få.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar