torsdag den 7. juli 2016

Nye fine unikke keramik-kopper :-)









I dag har jeg været på besøg hos keramiker Birgitte Tvermoes i Præstø, der laver unik keramik :-) Jeg forelskede mig i hendes keramik, da jeg så det første gang for 5-6 år siden, og har drømt om, hvordan det var at drikke min te/kaffe af hendes fine, glade og skæve kopper. Der er ingen af dem, der er ens - ej heller hendes skåle og fade. Det er blandt andet det, der tiltaler mig. Og de glade mønstre og farver, og alt er skævt på deres helt egen særlige måde.

Og i dag blev min drøm til virkelighed, og jeg fik købt lidt kopper og skåle med hjem. Jeg har en aftale med mig selv her i mit "nye liv", at jeg kun vil have ting, som virkelig taler til mig og som jeg holder af, og ting med en historie. At støtte et andet kreativt menneske, og oven i købet en lokal kunsthåndværker, det betyder meget for mig. For jeg ved, hvordan det er, når nogle støtter mig, køber de ting, jeg skaber og deler deres kendskab til mig - det føles virkelig dejligt, og er naturligvis også en nødvendighed for en iværksætter :-)

Jeg elsker at besøge andre kreative sjæle, og i Birgittes og hendes mands hjem oser der af hygge og kreativitet, da de begge skaber kreative unika-ting. Jeg kom med ud i haven, hvor Birgitte har lavet en super fin mosaik-væg og hendes mand har lavet skulpturer og krukker med hoveder på. I Birgittes værksted var der en rigtig hyggelig og kreativ stemning.

Du kan se mere om Birgitte på hendes hjemmeside www.birgittes-unika-keramik.dk - her kan du også få mere information om, hvor Birgitte bor og hvordan du kan kontakte hende :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar