onsdag den 26. oktober 2016

Efterårs~stemning i haven :-)








 
 
Jeg nyder første efterår i vores have ~ det er nu 8 måneder siden, vi flyttede til vores nye sted, og jeg nyder hver dag at iagttage haven ~ hvordan den ændrer sig dag for dag.
Det sidste stykke tid har jeg brugt en del tid på at plukke æbler og samle valnødder til vinteropbevaring. Der er mange forskellige æblesorter i vores have, og det bliver dejligt at kunne spise æbler fra egen have i løbet af vinteren.......og valnødder :-) 

Male på sten ~ skridt for skridt :-)



 





 



I dag giver jeg dig lidt inspiration til, hvordan du kan bygge en kunstnerisk sten op :-) Jeg møder en del kvinder, der godt vil være mere kreative, men de har ikke helt modet til at kaste sig ud i det på egen hånd ~ de har en del spørgsmål til materialeforbrug, og hvordan man bygger stenen op, så derfor giver jeg her en skridt-for-skridt vejledning til, hvordan jeg har bygget min 'Glæde'-sten op :-)

Jeg bruger akrylmaling (du kan købe den billigt hos Søstrene Grene) og så bruger jeg poscatusser (de helt tynde). Poscatusser kan du feks købe hos boghandlen, i hobbybutikker og en del steder også på nettet. Start evt bare med 3-4 varianter og se, om det er noget, du har lyst til at beskæftige dig med fremover. Til slut lakerer jeg stenen med en lak fra Panduro Hobby. Så kan stenen bedre tåle at blive tørret ren for støv, hvis du lægger stenene rundt omkring i dit hjem som pynt, eller du kan lægge stenene udendørs, og så holder de længere tid med en gang lak.

Dette er kun til inspiration og er en lidt enkel sten, men vil opfordre til, at man finder ind til sin egen fantasi og vover sig ud i det på egen hånd, for der er ikke noget at være bange for ~ der er intet rigtigt eller forkert, så dine idéer er lige så gode som alle andres.

At male på sten er også en super hyggelig ting at lave sammen med sine børn ~ eller sammen med nogle flere kreative veninder, og så egner det sig fremragende til den mørke tid, vi nu er gået ind i.

Håber du får nogle hyggelige stunder med stenkunst i vinterhalvåret :-)

tirsdag den 18. oktober 2016

Glade tegninger med barnlig streg 😊

Sidder og hygger mig med at tegne/male bestillinger på glade tegninger/akvareller med min barnlige streg på denne lidt grå tirs
dag. Du kan se mine forskellige tegninger/akvareller på min hjemmeside www.gittebarlev.dk ~ de er tegnet/malet på kraftigt akvarelpapir, lige til at sætte i en ramme. Der er ofte positive ord og citater på, som du også kan bruge som en slags mantra. Har du selv en idé til en tegning med dit yndlingsmantra, så kan jeg sagtens opfylde dit ønske. Kontakt mig endelig, og vi finder ud af at gøre dit ønske virkeligt 😊

søndag den 9. oktober 2016

Doodle-blad ~ inspiration :-)










 
 

 
 
 
Efteråret er godt i gang, og det betyder flere timer med mørke og hygge, og her er doodling/mønstertegning en rigtig god beskæftigelse til at finde indre ro og bruge sin kreativitet :-) Hvis du har meget tankemylder i hovedet, skruer kreativ beskæftigelse også ned for tankeaktiviteten (smiler).
 
Det er ikke altid, man lige har overskud til at finde på en idé til, hvad man skal tegne, men her er naturen en rigtig god inspiration, og lige nu er der mange smukke blade, der ligger på jorden, og de er oplagte som inspiration til en doodle-tegning. Blade består af rigtig mange felter, og det er jo rigtig fint, da man tit laver mønstre i forskellige felter på en doodle-tegning.
 
Dette blad fandt jeg på vores grund forleden dag, og her viser jeg, hvordan man kan bygge det op ~ måske har du mere lyst til at starte med et mere enkelt blad, hvis du ikke har prøvet at doodle så meget før.
 
Jeg bruger tusser fra den lokale boghandel (som vist her) hvor der er 8 forskellige størrelse sorte tusser, som er super fine at bruge til doodling. Der findes mange andre tusser, er jeg sikker på :-)
 
Og husk ~ bare prøv dig frem på DIN måde, der er intet rigtigt eller forkert, når du doodler.
 
Håber det kan give inspiration og ønsker dig rigtig god fornøjelse og nogle hyggelige efterårs- og vintertimer ved tegnebordet :-)