onsdag den 26. oktober 2016

Male på sten ~ skridt for skridt :-)



 





 



I dag giver jeg dig lidt inspiration til, hvordan du kan bygge en kunstnerisk sten op :-) Jeg møder en del kvinder, der godt vil være mere kreative, men de har ikke helt modet til at kaste sig ud i det på egen hånd ~ de har en del spørgsmål til materialeforbrug, og hvordan man bygger stenen op, så derfor giver jeg her en skridt-for-skridt vejledning til, hvordan jeg har bygget min 'Glæde'-sten op :-)

Jeg bruger akrylmaling (du kan købe den billigt hos Søstrene Grene) og så bruger jeg poscatusser (de helt tynde). Poscatusser kan du feks købe hos boghandlen, i hobbybutikker og en del steder også på nettet. Start evt bare med 3-4 varianter og se, om det er noget, du har lyst til at beskæftige dig med fremover. Til slut lakerer jeg stenen med en lak fra Panduro Hobby. Så kan stenen bedre tåle at blive tørret ren for støv, hvis du lægger stenene rundt omkring i dit hjem som pynt, eller du kan lægge stenene udendørs, og så holder de længere tid med en gang lak.

Dette er kun til inspiration og er en lidt enkel sten, men vil opfordre til, at man finder ind til sin egen fantasi og vover sig ud i det på egen hånd, for der er ikke noget at være bange for ~ der er intet rigtigt eller forkert, så dine idéer er lige så gode som alle andres.

At male på sten er også en super hyggelig ting at lave sammen med sine børn ~ eller sammen med nogle flere kreative veninder, og så egner det sig fremragende til den mørke tid, vi nu er gået ind i.

Håber du får nogle hyggelige stunder med stenkunst i vinterhalvåret :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar