mandag den 13. november 2017

Familieportrætter

 

 

 

 

 

 
 
 
 
På et tidspunkt lavede jeg et familieportræt til mig og mine 3 drenge med mine 'glade og skaldede figurer', og pludselig fik jeg bestilinger fra andre familier, der synes, at idéen med et anderledes familieportræt var sjov, og som bragte smilet frem i hverdagen. Så det begyndte jeg at lave på bestilling.

Julen nærmer sig, og måske kender du nogle, der vil blive glade for et personligt familieportræt 'under juletræet' (det kan godt nås endnu ;-) ) eller også ønsker du bare selv at få lavet et familieportræt til din familie ~ så skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig på tlf. 61662313 eller gittebarlev@gmail.com

Jeg viser ovenover et lille udvalg af nogle af de malerier, jeg har lavet på bestilling, og nederst viser jeg det familieportræt, som startede det hele ~ nemlig det, som jeg malede til mig og mine 3 drenge, som vi stadig har hængende i vores hjem ~ dog er mine drenge alle teenagere nu, og er blevet meget højere end deres mor......smiler.....men det er mere symbolerne og kærligheden i billedet, der betyder noget :-)

Det er meget forskelligt, hvilket udtryk folk ønsker på deres familieportræt. Nogle ønsker det helt enkle og nogle ønsker ét med mange farver, mønstre, og med et strejf af humor. Og familiens hunde, høns, kat el. kan sagtens komme med på billedet. Eller hvis I har et yndlingssted som feks vist ovenover, hvor en familie elsker Paris, så ser jeg det som en dejlig udfordring at lave lidt tuschtegninger i baggrunden :-)
Og der er ingen grænser ~ jeg kan male til sammenbragte familier, familier hvor der er 2 voksne af samme køn (som vist på billede nr. 4), familier med kun 1 voksen..........
 Proceduren er, at jeg får lidt oplysninger om de forskellige familiemedlemmer, farveønsker, specielle symboler, ting, ord, citater........ gerne på mail/sms, så jeg har det lige ved hånden, når der skal males :-)

På det direkte link http://www.gittebarlev.dk/27090519 kan du se flere eksempler på familieportrætter :-)

Du er selvfølgelig også hjertelig velkommen til at kontakte mig, hvis du har ønsker til et andet maleri, du vil have mig til at lave :-) 
 
 
Kærligst Gitte 

fredag den 10. november 2017

Malerier ~ nyheder :-)

 
 

 
 

 
 



Der er blevet 'født' lidt nye malerier siden sidst :-)

Jeg er enormt glad for at arbejde med de mere dæmpede farver, blålige og lilla/lysrød nuancer, krydret med lidt guld hist og her, lige for tiden ~ og der er flere på vej, men her viser jeg lige de nyeste helt færdige malerier, som jeg lægger på min hjemmeside lige om lidt :-)
2 abstrakte i str. 30x30 og et maleri med budskab i str. 24 x 30 :-)

Du kan se mere information om malerierne her www.gittebarlev.dk  ~ her kan du også se andre malerier og tegninger, jeg har til salg :-)

torsdag den 2. november 2017

At gå sig glad i naturen :-)

 

 

 

 

 

 

 
 
Som jeg har nævnt i tidligere opslag, forsøger jeg at komme ud at gå tur i naturen hver dag. Det har jeg gjort i mange år. Tidligere løb jeg en del, men en akillessene-skade gjorde, at jeg skulle genoptræne mit ben med at gå ture, og min interesse for løb dalede ~ og min passion for at gå voksede. Jeg går i et rask tempo, og det er lidt forskelligt, hvor længe jeg går. Undervejs kan jeg sagtens finde på at holde pauser, for bare at nyde skønheden omkring mig, for at tage billeder og nogle gange også bare for at sidde og nyde en stille stund og slå alle sanser til. At være i nu'et.
 
Det er enormt effektivt at begive sig ud på disse ture, for udover at få motion og luft, får man som kreativ sjæl masser af inspiration og nye idéer undervejs, og man kommer ligesom i flow og balance med livet og sig selv. Bekymringer bliver dulmet og ligefrem glemt, hvis man har sådan nogle. Kort sagt, det er så utrolig sundt for både sind og krop med gåture ~ naturen er healende og livsglæden bobler indeni :-)
 
Forfatteren Julia Cameron anbefaler også nogle ugentlige (gerne daglige) gåture i naturen i sin bog 'Kunsten at være kreativ', som jeg på det varmeste kan anbefale at læse, hvis man vil udvikle sig som kreativ sjæl ~ men også for at få en større forståelse for sig selv som kreativt menneske, for vi har altså bare nogle sider, som vi må acceptere og leve ud fra.
 
Jeg ved ikke helt, om det var Julia Cameron, der inspirerede mig til at gå daglige ture, da jeg for første gang lånte bogen på biblioteket for ca. 8 år siden, da jeg besluttede at tage kunsten (og mig selv ;-) ) mere seriøst, for jeg har egentlig gået ture altid. Lige fra jeg var barn.
 
Uanset hvad så har jeg taget noget af Julia's dejlige visdom til mig fra dengang, jeg lånte bogen, til jeg i sommers kom i tanke om den igen, og ville købe den. Men den var udsolgt alle steder og biblioteket havde den ikke mere. Men jeg blev ved med at søge lidt efter den, og pludselig dukkede den op på den blå avis, kun en smule brugt. Heldige mig :-)
 
Og jeg kan nu se, at jeg tog flere af Julia's råd til mig dengang for 8 år siden, end jeg har været bevidst om. Men det kommer jeg tilbage til én anden dag :-)
 
Hvis du ikke er til løbeture, fitnesscentre o.l., og ikke rigtig kan komme i gang med at motionere, så prøv at gå nogle ture i stedet for. Sæt længden på turene op efterhånden, som du bliver mere trænet. Eller hvis du er kreativ, men din kreativitet er blokeret for tiden, så prøv at gå en tur.
 
 

 


Abstrakt kunst

 

 

 

 

 
 
Siden jeg hængte min udstilling op hos Tandplejen i Præstø, og i den forbindelse malede nye malerier, har jeg ikke rigtig haft inspirationen til at skabe nyt. Jeg har dog næsten dagligt kreeret i min artjournal, hvilket jeg roser mig selv for, for det er vigtigt for mig at skabe. Der er også kommet lidt nye tegninger til verden, og i går fik jeg lyst til at gå i gang med nogle lidt større malerier i lyse farver og abstrakte. Ikke noget decideret motiv, som jeg ofte beskæftiger mig med.
 
Og jeg blev virkelig grebet af det, og arbejdede i rigtig mange timer ~ fortsatte i dag med lidt mindre billeder på hhv. papir, træstykker og lærred, og det er ved at blive til en hel ny abstrakt serie, hvor jeg også vil bruge andre nuancer end de viste, her i opslaget.
 
Faktisk har jeg haft idéen indeni længe, og HAR forsøgt at få det ført ud i livet, men det lykkedes så først i disse dage ;-) Tålmodighed er en vigtig ingrediens i kreative processer.......og jo også i livet generelt......smiler :-)
 
Og nu er der jo ingen, der siger, at man kun skal holde sig til én stilart, når man skaber kunst. Jeg ved godt, at jeg skaber meget forskelligartet kunst, men jeg har erfaret, at man indenfor det kreative også skal følge sit hjerte og sin intuition ~ ligesom i sin måde at leve livet på :-) Når man først åbner op for sin kreativitet, så er der ingen grænser for, hvad man kan bevæge sig ud i.
Men jeg tror, jeg vil bevæge mig meget mere ud i det abstrakte fremover. Jeg vil stadig skabe kunst, der fortæller én historie og taler til sjælen, når jeg får idéerne til dem, det ved jeg med sikkerhed :-)
 
Jeg viser også lige lidt af de nyeste kunstværker i min artjournal herunder. Den er jeg blevet rigtig glad for ~ en daglig støtte til at skabe og øve mig :-)
 


 


torsdag den 26. oktober 2017

Kalligrafi-undervisning





 
 
Da jeg var på malekursus i Kunsthuset Løvens Hule i Lellinge (Køge) for nyligt, var det som nævnt hos kunstner Lise Højer, som jeg tidligere har samarbejdet med indenfor den kreative verden ~ vi har blandt andet samarbejdet om at male et stort vægmaleri i daginstitutionen Kongelyset i Slagelse for år tilbage ~ det kan du se mere om på dette link http://gittebarlev.blogspot.dk/2012/10/vgmaleri-kongelyset.html hvis du har lyst :-)
 
Og udover at jeg lærte ny maleteknik, åbnede det også op for en anden ny mulighed for mig, og det er at undervise i kalligrafi i Kunsthuset Løvens Hule. Her har de skabt et KREATIVT FITNESSCENTER hvor medlemmer kan komme og deltage på forskellige kreative aktiviteter ~ super smart :-) Og lige så vigtigt det er dagligt at træne sin krop og sine muskler, lige så vigtigt er det at træne sin kreativitet :-) Herudover er det rart at kunne mødes med andre kreative sjæle og dele sin passion for det kreative.
 
Faktisk har jeg det sidste års tid fået mange forespørgsler på netop kalligrafikurser, som jeg tidligere har holdt, men ikke rigtig har fået åbnet op for igen, her de sidste par år, hvor vi er flyttet til et nyt sted, og jeg har taget ny uddannelse osv. Men da Lise spurgte, om jeg ville undervise hos dem, så jeg det som et tegn til, at der må være en mening med det dér kalligrafi :-) Smiler......
 
Hvis du ikke ved, hvad kalligrafi er, så kan jeg kort fortælle dig, at det er en meget gammel kunstart indenfor håndskriftens verden. Man benytter nogle særlige penne, som er med til at lave en meget dekorativ skrift, og så dykker vi lidt ned i forskellige gamle skriftarter. Du kan deltage på 2 forskellige niveauer, men det kan du læse meget mere om på Kunsthuset Løvens Hule's hjemmeside http://kunsthusetlovenshule.dk/ , hvor du også kan se, hvad du ellers kan deltage i af kreative aktiviteter, kurser, medlemskab mm. Og psssst.......lige nu er der store penge at spare, når du tilmelder dig :-)
 
Jeg håber vi ses til kalligrafi-undervisning og til de mange andre spændende aktiviteter og arrangementer :-)

 


fredag den 20. oktober 2017

At lære af sine udfordringer ~ rejse sig og komme videre.......


Mange af os har meget med i 'rygsækken', der har givet os ar på sjælen. Fortidens sorg og smerte. Udfordringer der har væltet os omkuld, og vendt op og ned på vores liv og skabt kaos og smerte indeni. 

Vi har alle en historie. Nogle har gået gennem flere ting, end andre. Og vi kan vælge at sidde fast i vores historie, men det får vi ikke så meget godt ud af, andet end at tiltrække endnu mere af den negative vibration, vi holder så godt fast i, og som blokerer for alt det dejlige, vi kan vælge at skabe og tage imod. For der ER så meget dejligt og smukt i dette liv, som vi kan vælge at være en del af, hvis vi giver slip på fortidens hændelser, og åbner op for NUET's skattekiste. Dermed ikke sagt, at vi skal synes godt, om det vi har oplevet / blevet udsat for, og ikke må føle smerte derved. Vi må favne smerten, når den kommer. Være med den. Trøste det indre barn. Og så må vi videre på vores vej. 

Vi har fået dette dyrebare liv i gave, og hvis vi ser på vores udfordringer som en læring i, hvor meget vi har rykket os personligt, så bliver udfordringerne pludselig til gaver, som vi kan vælge at bruge konstruktivt i dette nu. 

'Take your broken wings and learn to fly again'

I kærlighed fra

Gitte Barlev
kunstner, coach og bodyblissbehandler 

www.gittebarlev.dk

torsdag den 12. oktober 2017

At være tro mod sig selv og sine drømme


Når man har valgt at være tro mod sit hjerte og følge sin(e) drøm(me), så må man motivere sig selv til at 'møde op' hver dag for at øve sig, eksperimentere og udvikle sig indenfor sit felt. Det er det, der gør hele rejsen spændende. De små skridt, man tager hver evig eneste dag. Der er altid nyt at lære om sig selv og det man nu beskæftiger sig med. Om man er kunstner, webdesigner, musiker, butiksindehaver, fodboldspiller, alternativ behandler......etc.

Men man må som sagt 'møde op' og have en aftale med sig selv hver dag om at beskæftige sig med det, som man nu brænder for. 

Én af de ting, der hjælper mig på min kreative rejse er at kreere små kunstværker i min artjournal. For det er ikke altid, jeg lige har idéer til nye malerier, og det er ikke altid, jeg har tiden til at skabe i mange timer, men en artjournal er en glimrende måde at bruge feks 1 times tid hver dag ~ afprøve nye idéer, slippe kontrollen, skrive opmuntrende og motiverende ord / citater til mig selv. Og nogle gange giver de små kunstværker i min artjournal idé til at skabe et større maleri. Og der er ingen regler for, hvad man må og kan i en artjournal ~ alle materialer kan bruges...... fantasien har ingen grænser. 

Jeg viser herunder lidt billeder fra min artjournal, som i sig selv er en bid af min historie ~ det er en gammel bog, jeg har arvet fra min bedstefar, og ofte kan man skimte teksten fra den oprindelige bog igennem malingen. Det giver et super fedt og rustikt udtryk. 
Nogle af de sider, jeg viser, har jeg kun nået at lægge baggrundsfarver på til nye kunsteksperimenter. Andre er færdige kunstværker. 

Ønsker du at komme på kursus i at lave din egen artjournal ~ måske er i flere veninder, der gerne vil på kursus sammen ~ så kontakt mig på tlf 61662313 eller email gittebarlev@gmail.com 









mandag den 9. oktober 2017

Oktoberglæder











Tiden går stærkt......vi skriver allerede 9. Oktober, og snart har børnene efterårsferie fra skole, hvilket jeg mærker er tiltrængt efter en tid med rigtig mange timer på skoleskemaet. Og man mærker som menneske, at i takt med efteråret og den mørkere tid, trækker man sig også lidt tilbage, energien daler lidt, det er tid til at putte sig lidt mere ind i tæpper i et hyggehjørne, med stearinlys tændt og til lyden af brændeovnens knitren. Én slags gåen i hi. Genopladning. Indre arbejde og vækst, så vores sjæl kan blomstre op på ny ~ endnu mere storslåede og stærke ~ når de lyse tider og foråret starter på ny :-)

Rigtig dejlig oktober-mandag til dig :-)