fredag den 10. februar 2017

At stå ved sig selv.......og følge sine drømme

 
I dag vil jeg tale til dig, der skaber fine ting ~ kunst, smykker, tøj, måske skriver og spiller du musik......eller måske noget HELT andet, som du inderst inde gerne vil synliggøre mere for 'verden'. Ind imellem får jeg beskeder fra dejlige sjæle, der spørger, hvordan jeg tør vove mig ud i de ting, jeg gør.......og som coach er det også ret ofte det her med at turde følge sit hjerte, der er temaet hos mine klienter.

Og ved du hvad????? det ER mega grænseoverskridende.......ja det er.......sådan at åbne op og vende vrangen ud på sig selv, men jeg er glad for, at jeg alligevel har gjort det. Og jo, jeg har tit siddet med bankende hjerte og sortnen for øjnene (og kan ind imellem stadig få det sådan), når jeg skulle lægge et maleri eller nogle skriverier fra min sjæl på de sociale medier, men det går over igen......i morgen har du glemt det, og måske føler du det, som om du lige er vokset en centimeter mere, i stolthed over, at du vovede dig ud over din komfortzone.

De første gange jeg feks skulle hænge mine malerier op på udstilling, synes jeg også, det var ret så "farligt". For de dér 'glade skaldede figurer' jeg engang malede mange billeder med (og stadig gør lidt), de var jo ret så barnlige. Og tro mig, jeg har fået en del kommentarer - også kritiske, som 'ajjjjjj det er sgu da for meget, det dér'.......og 'det dér kunne mine børn da også lave' (jeg er i øvrigt stolt af at blive sammenlignet med børn, for børn er da virkelig en gave til verden)......og 'skal det dér forestille kunst?). Men jeg har fået ENDNU flere glade & kærlige kommentarer, som....'Ihhhhh dine billeder gør mig så glad' og.....'der er så meget livsglæde i dine billeder'......og det er simpelthen det, der betyder alverden for mig ~ det er det, der får mit hjerte til at hoppe af glæde. At male kunst, der taler til sjælen, der får folk til at fundere lidt over livet, og som får dem til at smile. Vi kan ikke være vellidt af alle ~ sådan er det jo også i livet generelt.

Så kære du, der sidder og brænder inde med noget unikt og smukt, som er DIT, og som du gerne vil lukke op for. GØR DET. Ét lille skridt af gangen. Verden har brug for DIG.

www.gittebarlev.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar