fredag den 17. marts 2017

Kærlighed til sig selv......

 

 

 

 

 

I mit liv har jeg erfaret vigtigheden af at give mig selv kærlighed ~ at lære at elske mig selv; favne HELE mig.......ALT det jeg rummer......svagheder, styrker, mit sinds forskellige stemninger......; måden jeg ser ud på. At finde balance i at være den jeg er, og bevidstheden om at jeg er god nok, som den jeg er. At jeg ikke skal være nogen anden end den, jeg er. Det tager lidt tid at lære, hvis man i mange år har levet på en anden måde, men livet er en rejse fuld af værdifuld læring, og med daglig øvelse, går det gradvist fremad ;-)
Men vi må tage beslutningen om, at den eneste, der kan ændre på vores liv, er OS SELV. Vi må starte med os selv. Begynde skridt for skridt at skrælle de forskellige lag af, vi har med os i rygsækken.....fra fortiden.....give slip, tilgive os selv og andre, der har såret os. Lære at kigge os selv i øjnene, og elske det vi ser i vores eget spejlbillede. Begynde at tale med kærlige ord til os selv i stedet for selvbebrejdelser. Kroppen og sindet lytter til, hvad vi siger til det, og på hvad vi gør i vores liv. Så vi må ændre måden, hvorpå vi taler til os selv, og begynde at gøre ting, vi elsker ~ som var vi vores egen kærlighedspartner. Når vi behandler os selv med kærlighed og lever i sandhed med os selv, vil vi også tiltrække mere godt i vores liv.
Jeg giver mig selv blomster hver uge, fordi jeg elsker blomster.
Jeg tilbringer tid i naturen næsten dagligt ved at vandre lange ture, fordi min krop og mit sind bliver glad af det, og fordi det healer min sjæl.
Jeg klæder mig efter min egen stil, og hvis jeg gør mig pæn, er det for min egen skyld ~ fordi det får mig til at føle mig godt tilpas. Jeg gør det i kærlighed til mig selv.
Jeg bruger meget tid sammen med mine børn, fordi jeg elsker mine børn, elsker at være mor, og fordi jeg synes, det giver mig så enormt meget at være sammen med dem og følge med i deres liv ~ følge dem i deres interesser og det, der gør dem glade.
Jeg bruger meget tid i stilhed med mig selv, sidder i naturen og mediterer, og fuglenes glade sang får mit hjerte til at hoppe af glæde.
Jeg maler, tegner, skriver meget, fordi jeg føler mig LEVENDE, når jeg beskæftiger mig med noget, jeg brænder for.
Og når jeg som mentor har sessioner med dejlige sjæle, der har valgt at arbejde med sig selv ~ i kærlighed til sig selv.
Og jeg gør mange andre ting, men jeg lytter til mit hjerte nu, og det jeg gør, gør jeg i kærlighed til mig selv.

Hvad elsker du? Hvad gør dig glad?

Som mentor i selvkærlighed, indre ro og balance, at finde sit indre lys og bringe det ud i livet, har jeg en del 'værktøjer', der kan støtte dig på din personlige rejse. Du kan læse mere her : http://www.gittebarlev.dk/27090502 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar