søndag den 26. marts 2017

Solskin og 'Flower Power'-kreativitet :-)










Hvor er vi bare beriget med det skønneste vejr i disse dage ~ det er lige til at blive glad i låget af :-)

Min aftale med at købe blomster til mig selv, glemte jeg i denne uge, men så er det godt, at havens blomster allerede er godt i gang med at springe ud, så jeg har plukket lidt forskelligt, og jeg synes farverne klæder hinanden fantastisk :-) Der er ikke noget bedre end en god blanding blomster fra haven, mark og grøftekanter (de sidstnævnte må vi vente lidt med endnu ;-) ).

Jeg har leget lidt med blomster-kunst, hvorefter blomsterhovederne er kommet ned og svømme rundt i mit fine emaljefad; jeg har tegnet og malet lidt blomsterakvarel og doodle i min tegnebog, og på billedet ovenover kan I se, hvordan en idé i ugen Hendes Verden blad blev til inspiration for mig. Jeg tog 4 forskellige gamle vaser/flasker, som jeg har købt på loppemarked, puttet fine blomster fra haven i, og bundet dem sammen med et stykke rå snor.

Ønsker du selv at få gode idéer fra Hendes Verden, så kig ind på deres hjemmeside www.hendesverden.dk og se, hvordan du kan abonnere og få bladet i din postkasse hver lørdag morgen :-)

Håber din søndag har været dejlig :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar