onsdag den 19. april 2017

Påske, ferie, offline, nærvær, væren......








Der har været lidt stille her på bloggen. Mine 3 prinser har haft påskeferie fra skolen, og vi har nydt at være hjemme i denne ferie.
Jeg elsker at opleve nyt og rejse sammen med mine kære, men hjemmehygge er også bare så super dejligt. At sætte tempoet ned, gøre det man nu lige lyster, og ind imellem mødes til fælles familiehygge, og hvor hvert enkelt familiemedlem bidrager på deres helt egen måde til fællesskabet. Jeg har fået en del hjælp i haven og i køkkenet, så det er jeg meget taknemmelig for.
Jeg holder meget af stemningen herhjemme ~ frihed, hjælpsomhed, respekt for hinanden krydret med en dejlig munter og humoristisk tone :-)
Jeg har fået ryddet op i en masse ting ~ det giver sådan en god energi både mentalt og i hjemmet.
Mine daglige vandreture i naturen har jeg holdt fast i. Det er ren healing for min krop og for mit sind at komme ud og gå i naturen hver dag. Det er sådan en skøn tid herude på landet, hvor markerne er ved at blive gule og træerne grønne.
Håber din påske har været rigtig dejlig :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar