onsdag den 26. juli 2017

Sommerstille

 

 

 
 
Der er lidt sommerstille på bloggen ~ men nu må det være tid til et par indlæg :-)
 
Jeg har været alene her på matriklen de sidste 2 ½ uge, da jeg som tidligere nævnt er dele-mor, og til dagligt bor alene med mine 3 drenge, og i sommerferien bliver det til en lidt længere periode væk fra hinanden. Jeg må sige, at jeg glæder mig sååååå enormt meget til at få mine dejlige børn hjem igen i morgen ~ de er MEGET savnet :-) Jeg er rigtig god til at være alene med mig selv ~ det har jeg ind imellem været vant til i 8 ½ år, og som barn var jeg vant til at være meget alene, som enebarn i en lille stille familie, og jeg føler mig meget livsglad, selvom jeg er alene, men jeg EEEELSKER det liv og den energi mine børn bringer ind i vores hjem, og jeg EEEELSKER at være sammen med dem, så nu bliver det dejligt at holde lidt mere ferie sammen med dem :-)
 
Udover at jeg har arbejdet indenfor de områder, jeg nu beskæftiger mig med (se min profil;-) ), så har jeg brugt en del tid på at ses med nogle dejlige veninder, jeg har. Køre aftenture ud i det blå, gå ture dejlige steder, spise på café, og jeg har haft hyggeligt kaffebesøg i haven, og fordybet mig i lidt hjemmebag med hindbær fra egen have :-)
 
Har du selv hindbær i haven, så kan jeg anbefale opskriften lidt længere nede i indslaget :-) Skift evt chokoladen ud med mørk chokolade, eller en blanding af lys og mørk chokolade, hvis det er, hvad du har i huset. Det gjorde jeg denne gang, samt en lille klat glasur ovenpå i stedet for den hvide chokolade i opskriften :-) 

 

 

 
 
 
 
Jeg har også nydt en del ture i naturen på egen hånd ~ på cykel, på gå-ben og løbeture. Det er så hyggeligt at bevæge sig rundt herude på landet, hvor de første marker også er blevet høstet. Elsker også at kigge på alle de fine gamle huse og gårde, og grøftekanternes vilde blomster, se solnedgange ved havet. Der er altid så meget smukt at kigge på herude :-) 
 


 
 
Håber du nyder sommeren med dem, du har kær :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar