torsdag den 31. august 2017

Personlig udvikling ~ læremestre på min vej :-)


Siden jeg for ca 8-9 år siden tog den beslutning, at jeg ville ændre mit liv og leve min egen sandhed, har jeg brugt meget tid på at læse om personlig udvikling, og herefter eksperimenteret med det, jeg lærte, i mit eget liv.
Og jeg er i fortsat udvikling ~ jeg ELSKER at lære nyt ~ livet er en lang læringsproces, og der er altid nyt at lære :-)

Der er mange forfattere/læremestre, der inspirerer mig, men de 2, der VIRKELIG har inspireret mig meget, er Wayne Dyer & Louise L. Hay. Det jeg har lært og eksperimenteret med, bruger jeg også i min vejledning/coaching. Og jeg benytter ofte Wayne's & Louise's citater/ord i min kunst  ~ malerier og tegninger, for det er enormt lærerige ord, og når man er i gang med at ændre sine gamle tanke/adfærdsmønstre, er det en utrolig støtte dagligt at kigge på positive & kærlige citater/mantra'er/affirmationer. I den bog, jeg er i gang med at skrive, beskriver jeg også en del af de 'værktøjer', jeg har brugt til at ændre mit liv.

Du kan se, hvad jeg tilbyder af coachingsessioner og alternative behandling samt se min kunst på www.gittebarlev.dk

I dag vil jeg ære den enorme visdom, Wayne & Louise har givet mig, ved at lægge et par af mine kunstværker på bloggen her, hvor jeg har brugt deres ord.

Det er faktisk sådan, at i denne uge, har både Wayne & Louise (de 2 var nære venner og kolleger til hinanden) forladt dette jordiske plan. Wayne for 2 år siden og Louise sov ind i går, 90 år gammel.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at lære deres livsændrende visdom videre til andre dejlige sjæle. Jeg er så dybt taknemmelig for, hvad de har lært mig, og ALLE fortjener et liv i glæde, kærlighed, indre fred, tillid, sandhed, at udleve deres drømme......:-)

Jeg kan varmt anbefale at læse deres forskellige bøger om personlig udvikling.

Kærligst Gitte











tirsdag den 15. august 2017

Krop & Sind hænger sammen


I en del år har jeg med stor nysgerrighed og begejstring studeret emner indenfor blandt andet området 'Krop & Sind', og hvordan dette hænger sammen. Det, jeg har opnået viden indenfor, har jeg eksperimenteret med i mit eget liv og har erfaret, at det også kan hjælpe andre mennesker til at blive mere opmærksomme på, hvordan vi kan skabe et sundere liv for os selv, ved at begynde at observere vores krops signaler, for det kan være vigtige meddelelser til os om, at der er noget i vores liv, vi skal give noget kærlig opmærksomhed og ændre på.

Det kan lyde mærkeligt i nogles ører, men når man først begynder at arbejde med sin egen personlige udvikling, finder man ud af, at det er en genial måde for krop & sind at samarbejde på, og vi kan på den måde skabe balance i vores liv, og et sundt helbred. 

I mit arbejde indenfor coaching, vejledning, mindfulness & bodyblissbehandling, gør jeg bla. brug af en form for personlighedslæsning sammen med min klient, hvis det er det, jeg mærker, at vedkommende har brug for. Ud fra de områder, hvor min klient har skavanker/blokeringer i kroppen, samarbejder vi omkring det at få skabt balance på det område.
Hvert område i kroppen kan give et billede af, hvilket område, der skal arbejdes på. Problemer med halsen kan feks være noget med, at vi ikke får sagt fra eller får sagt vores mening i nogle sammenhænge. Eller at der ikke er balance i vores kreativitetsområde. Måske har vi en masse idéer, og en indre lyst til at skabe, men får ikke handlet på det. Vi kan også se noget om, hvilken side af kroppen, vores ubalance/skavank sidder i. Om det er højre eller venstre side. Kroppen er en stor selvguide til helbredelse, hvis vi er åbne overfor at lære om det og samarbejde med det, den fortæller os.

Det er ofte gamle mønstre, vi sidder fast i ~ herunder vores tankemønstre, vores måde at tale til os selv på, manglende kærlighed og støtte til os selv samt vores måde at agere på i livet, der skaber ubalancer.

For at få en bedre forståelse af dette, kan man feks prøve at se et lille 2 årigt barn for sig ~ prøv at forestille dig, at det lille barn er dig ~ DIT sind og DIN krop. Når vi taler grimt til et lille barn, bliver det såret, ked af det, føler sig uelsket og føler, at det skal gøre sig fortjent til at få kærlighed, anerkendelse, opmærksomhed......Det er, hvad der sker med krop & sind, hver gang vi bebrejder det, skælder det ud.......når vi dunker os selv oveni hovedet med selvhad, så er det, som hvis et lille barn bliver overgrebet psykisk eller fysisk. Eller hvis vi lever sammen med nogle, der hele tiden skælder os ud, kritiserer os, holder øje med os / kontrollerer os. Så reagerer vores krop & sind også ved at give os små signaler om, at 'hov.....der er vist noget, du skal have kigget på'.

Hvis vi ønsker en krop og et sind i balance, harmoni & flow, må vi begynde at ændre vores måde at behandle os selv på, både mht vores tanker om os selv, men i stor grad også det, jeg ofte skriver om ~ at leve et liv i sandhed med os selv.

Ønsker du at få nogle konstruktive værktøjer til at skabe mere glæde & balance i dit liv, finde måder at støtte dig selv på, fremfor at svigte dig selv, så kan det måske gavne dig med en coachingsession / personlighedslæsning hos mig ~ det kan foregå personligt hos mig i Præstø, eller via SKYPE så du kan sidde i ro og mag hjemme hos dig selv ved din computer. Måske bor du i en anden ende af landet, og da er SKYPE en enorm effektiv måde at afholde en session på.

En bodyblissbehandling er også utrolig effektiv til at løsne op for blokeringer og ubalancer i krop & sind ~ at rense ud i kroppen, således at ny energi og flow kan komme til sin ret.

Du kan se mere på min hjemmeside www.gittebarlev.dk eller kontakte mig på tlf. 61662313 eller email gittebarlev@gmail.com


Tegning/akvarel med smil :-)


 
Denne tegning/akvarel lavede jeg for nyligt på bestilling for en kunde, der ud fra nogle af mine tidligere tegninger/akvareller selv kom med idéen til denne tegning. Den skulle gives som gave til et brudepar, der ELSKER at rejse, så derfor er der små symboler om bryllup og jordkloden, som et dejligt minde om dagen :-)
 
Tegningen er lavet i A3 størrelse, og efterfølgende har kunden selv fundet en ramme til tegningen.
 
Mine andre tegninger/akvareller kan ses her: http://www.gittebarlev.dk/27090518 :-) 

fredag den 11. august 2017

Kaffe & te


Forleden blev jeg inspireret til at lave disse kaffe & te akvareller / tegninger, med inspiration fra nogle af mine egne kopper og min madam blå kande ;-) 
Det blev til hele 4 nye akvareller i forskellige størrelser :-)
Du kan se dem enkeltvis på min hjemmeside på dette direkte link http://www.gittebarlev.dk/27090518 - hvor du også kan se materialebrug, størrelser og pris :-)
Rigtig god fredag, og skål i kaffe/te ;-)

torsdag den 10. august 2017

August-skønhed i min have

 

 

 

 

 
 
Der er naturligvis MASSER af andre skønheder i haven lige nu, men i dag vælger jeg at dele lidt billeder af havens smukke hortensia. Jeg synes, de er så enormt smukke, på hver deres måde, og med så stor en dybde og stort farvespil i hver enkelt blomst. Jeg bliver helt inspireret til at tegne og male dem :-)
Og sommerfugle er så smukke og minder mig om FRIHED, som vi mennesker også har mulighed for at finde inde i os selv og leve efter. 'Flyve' rundt i livet lige præcis som den smukke sommerfugl, vi er. Jeg var heldig at få lov til at komme helt tæt på én af sommerfugleskønhederne :-)
 
Må din torsdag blive FULD af skønhed, glæde og friheden til at være dig :-)
 
Kærligst Gitte

mandag den 7. august 2017

Brombærglæder

 
 
 

 

 

 
 
Det vrimler med SKØNNE brombær i haven lige nu, så der bliver plukket i stor stil. En håndfuld brombær på SKYR naturel om morgenen med et drys müsli smager dejligt. Eller på havregryn eller havregrød.
 
Jeg fik lyst til at bruge en sommerferie-mandag på at lave brombærmarmelade, og jeg har brugt ovenstående opskrift, som jeg fandt hos www.isabellas.dk ~ der er mange flere dejlige opskrifter derinde ~ også med brombær, som jeg vil benytte mig af :-)
 
Der, hvor vi boede førhen, havde vi nogle dejlig store solbærbuske, og vi blev lidt begejstrede for solbærsnitter ~ de berømte hindbærsnitter, bare med solbærmarmelade, med solbær fra egen have. Nu har vi ikke solbær, men jeg tænkte, at brombærsnitter nok også ville smage super godt, og det måtte jeg også lige prøve i dag, når nu jeg var i køkken-hygge-humør :-)  Og de blev rigtig gode ~  dem kan jeg på det varmeste anbefale at bage, hvis du også har masser af brombær i haven ;-)
 
Jeg har brugt opskriften på hindbærsnitter fra vores bog 'Krudtugler & Kanelsnegle' af Sif Orellana, hvor jeg jo så skifter hindbærmarmeladen ud med vores eget brombærmarmelade :-)
 
Rigtig god fornøjelse :-) 
 

 

 

torsdag den 3. august 2017

Lyt til dit hjerte


Vi har alle evnen til at lytte til vores hjerte og leve vores egen sandhed. Det kan ind imellem være svært i en verden fuld af indtryk og gode råd, og med en hverdag med fuld fart på ~ og måske står vi et sted i livet, hvor vi har brugt mange år på at gøre det modsatte af at lytte til vores hjerte ~ brugt masser af energi på at please andre, tilpasse os og fortrænge vores længsler og drømme ~ vores egen sandhed. Men der ER muligt at skifte kurs. Det er et valg, vi må træffe. Og det kan være svært sådan rigtigt at mærke, hvad der er sandt for os, efter alle de år, hvor vi har lukket af for vores hjertes hvisken. Men det ER muligt at finde ind til vores EGEN sandhed ved at begynde at lytte vores EGET hjerte og begynde at handle ud fra, hvad det fortæller os. 

Ønsker du vejledning og støtte på din personlige rejse til at leve ud fra dit hjerte, så se hvad jeg tilbyder af coachingsessioner på www.gittebarlev.dk eller book tid til en session på tlf 61662313 / gittebarlev@gmail.com 

onsdag den 2. august 2017

Inspiration til sommerfugle-tegning ~ skridt for skridt :-)



 I har nok efterhånden fundet ud af, at mit yndlingssted at sidde og nyde min morgenkaffe, er på vores veranda, hvor jeg kan sidde og følge med i havens liv :-) 
Vi har sommerferie, og mens husets teenagere og et par ekstra gæster sov, sad jeg denne morgen og nød stilheden. Der kom en sommerfugl ind på verandaen, og jeg fik pludselig inspiration til at tegne en mønster-sommerfugl og vise skridt for skridt, hvordan jeg har bygget den op. Så hvis du godt kunne tænke dig at komme igang med at mønstertegne/doodle eller bare godt kan lide ny inspiration, så kig endelig med nedenfor :-) At fordybe sig i noget kreativt er alletiders form for meditation / indre ro, og det er noget mange kan have glæde af både i ferietider og til hverdag :-)
Rigtig god fornøjelse, og dejlig onsdag til dig :-)



Én af de største udfordringer ved at tegne sommerfugle er, at få den nogenlunde éns på begge sider ;-) prøv dig frem, men husk at alt ikke behøver at være perfekt, så pyt med, at siderne ikke bliver helt éns. 







Tegn nogle af stregerne op med en kraftigere sort pen/kant, det giver en super flot kontrast.