mandag den 7. august 2017

Brombærglæder

 
 
 

 

 

 
 
Det vrimler med SKØNNE brombær i haven lige nu, så der bliver plukket i stor stil. En håndfuld brombær på SKYR naturel om morgenen med et drys müsli smager dejligt. Eller på havregryn eller havregrød.
 
Jeg fik lyst til at bruge en sommerferie-mandag på at lave brombærmarmelade, og jeg har brugt ovenstående opskrift, som jeg fandt hos www.isabellas.dk ~ der er mange flere dejlige opskrifter derinde ~ også med brombær, som jeg vil benytte mig af :-)
 
Der, hvor vi boede førhen, havde vi nogle dejlig store solbærbuske, og vi blev lidt begejstrede for solbærsnitter ~ de berømte hindbærsnitter, bare med solbærmarmelade, med solbær fra egen have. Nu har vi ikke solbær, men jeg tænkte, at brombærsnitter nok også ville smage super godt, og det måtte jeg også lige prøve i dag, når nu jeg var i køkken-hygge-humør :-)  Og de blev rigtig gode ~  dem kan jeg på det varmeste anbefale at bage, hvis du også har masser af brombær i haven ;-)
 
Jeg har brugt opskriften på hindbærsnitter fra vores bog 'Krudtugler & Kanelsnegle' af Sif Orellana, hvor jeg jo så skifter hindbærmarmeladen ud med vores eget brombærmarmelade :-)
 
Rigtig god fornøjelse :-) 
 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar